Idyllen er væk

Af journalist Karin Svennevig Hyldig

Raserianfald kan både forebygges, afledes, afbødes og blive lettere at leve med. Men helt afskaffes?….glem det…

Børn er en velsignelse.
Vel er de så.
Nogen gange kan der bare synes lidt langt imellem de signede stunder. F.eks. når yndlingsungen ligger på gulvet og sparker som en rasende efter den første den bedste måbende vogn i supermarkedskøen. Når ethvert forsøg på at give det lille pjok et beroligende kram bliver pareret af halsbrækkende kropsvridninger. Og når du og dine tyndslidte nerver alvorligt overvejer at smide håndkædet i ringen, opgive det dér forældreværk og kontakte en dygtig eksorcist….

En filur med fut i

Den charmerende gavtyv Filippa på to kan kunsten at sende sin mor, Bettina Lützen (34), helt ud i ringhjørnerne.
Fem-ti-tyve gange om dagen går hendes små 90 cm. i sort og stikker i en hæmningsløs hyletur over én eller anden bagatel: Rosiner, der er blevet spist, en strømpe, der sidder forkert, et ’nej’ eller en hjælpende hånd, hun ikke har bedt om…hvad som helst…

- Specielt siden jul har jeg været ved at gå ud af mit gode skind. Hun tager jo al opmærksomheden fra de to andre, for vi kan bare ingenting, før vi lige har fået Filippa ned på jorden, siger Bettina.
Børnenes far, Karsten, rejser en del rundt for sit firmaer. Når han er væk, føler Bettina sig ekstra splittet mellem William, der fylder seks i juni og tvillingerne Filippa og Victoria fra december 2002.

- Lige fra begyndelsen har hun bare råbt højest og været mest temperamentsfuld. Når tvillingerne skulle ammes, måtte Victoria ligge på dynen og vente, mens Filippa fik. Sådan gik det bedst. Så var der ro og det er stadig hende, der får først-først-først… Hver gang, fortæller mor, der især synes, storebror William betaler en høj pris:

HJÆLP. Jeg kan tage det…

-Vel er han glad for pigerne, men han må hele tiden vente, tage hensyn og hjælpe med småting. Vi har jo ikke overskud i uanede mængder og Filippa tager da helt klart sin del...
Og det er endda et gævt eksemplar af den moderlige race, der siger sådan.
Bettina er vokset op i en børnerig familie med en lillebror og 25 fætre og kusiner som hun er tæt knyttet til. Hun har arbejdet som pædagogmedhjælper og er vild med børn. Ikke mindst sine egne. Siden familiens ’nemme nummer to’ ved midtvejsscanningen pludselig viste sig at være tvillinger, har hun og Karsten desuden købt og gennemrenoveret deres kæmpekasse af en storfamilievilla og nu går Bettina faktisk og drømmer om et sommerhus, som også gerne må trænge til en kærlig hånd….
- Fordi det kunne være sjovt, som hun siger.
Meget skal der til at tage pippet fra hende. Men det er lige ved at lykkes for Filippa engang imellem.
- Jeg kommer i tvivl om, hvad jeg skal stille op, når hun ligger dér. Hvordan kommer vi videre? Det værste er selvfølgelig, når vi er ude – når der er publikum på, forklarer hun, og siger ja tak til en tur på skolebænken, hvis det kan kaste nogle gode idéer af sig.

På indkøb med følge…

Som underviser får hun familierådgiver og socialpædagog Christine Kristensen, der har specialiseret sig i at hjælpe børnefamilien Danmark med hverdagens udfordringer: Renlighedstræning, skoletræthed, indkøring i institution og lignende.
Ting, som det ville være lidt ’overkill’ at pudse en psykolog på…
En eftermiddag tager hun og fotograf Christian Petersen med Bettina ned at hente tvillingerne i vuggestuen Havnely i Vejle, over at handle i Føtex og så hjem til lidt frugt, havregryn og keeeedelig voksensnak.
Mens tvillingerne jublende smider alt tøjet, går på wc 117 gange, kommer ind og beretter om resultaterne, laver halsbrækkende cirkusstunts i stuen og drøner rundt under afsyngning af noget, der mest af alt lyder som svenske drukviser:
- Åj, åj, åj åj åj….nananana-na-na…BØH…BØH!
….lægger Christine og Bettina en ny kurs for familien:

Raseri er sundt

Faktisk er Filippas tendens til ’flip’ et sundhedstegn, fortæller Christine:

- Jo flere konflikter børnene tager, des bedre bliver de til at udtrykke deres følelser og behov. Det er helt forkert at tro, at det perfekte familieliv bare skal være ren idyl indtil børnene fylder 25. Ingen slipper for konflikter, og de smås anfald går altid hurtigt over. De vil dybest set bare have kontakt med mor og far.

Nogen graverende fejl har Bettina faktisk ikke lavet på turen, hvor Filippa ’gik i gulvet’ to gange.
Men den perfekte forælder findes ikke, understreger Christine.
Man kan altid gøre tingene LIDT bedre.
- Børn er børn. Ikke små voksne. De forstår mange ting, men alle vores lange forklaringer er ren volapyk for en toårig. Du kan lige så godt tale græsk eller tyrkisk…
Og så får Bettina øvelser for.
Den næste uges tid skal hun prøve at:

*TAGE BESLUTNINGERNE PÅ FORHÅND: Spørge mindre og forklare mindre. Nu er det mor, der bestemmer – færdig slut.
Og
*PRØVE AT PLANLÆGGE EN HVERDAG, HVOR BØRNENE IKKE SKAL MED PÅ INDKØB.
- Den var værre. Jeg gør det jo kun, når jeg er nødt til det, indvender Bettina.
- Jamen der er meget at hente her, forsikrer Christine:
- I har været væk fra hinanden i fem-seks timer. Nu vil børnene bare have dig og så skal de dele dig med Føtex, hvor det oven i købet vrimler med valg og fristelser, de ikke har noget filter imod…Hvis du kan, skulle du prøve at lave mad til flere dage ad gangen. Og købe ind til så mange dage ad gangen som muligt. Indkøbsture er noget af det mindst hyggelige, du kan dele med dine børn efter en lang dag.