Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Tidlig sproglig viden

Alle forældre ønsker sig det af deres børn, at de meget hurtigt kommer til at tale, skrive og sprogligt formulere sig. Det må gerne være ordkloge – men hvad vil det sige at være ordklog.

Ord-klog – Sproglig viden er at kunne tænke i tale, bruge ord og have fornemmelse for at kunne lære nye ord og andre sprog.

Igennem opvæksten udvikler børn deres sproglige formåen ved at kommunikere med de voksne og børn, der er i deres omgivelser.
De har løbende lært nye ord og vendinger gennem mange forskellige former for leg, historiefortælling, samtaler og at lytte.
På samme måde har de gennem højtlæsning og fra egne forsøg på at læse og skrive fået erfaringer med skriftsproget. Den viden og de erfaringer, børnene har tilegnet sig både i hjemmet og i børnehaven sammen med andre børn, skal hele tiden videreudvikles og forfines.

De mange varierede måder at benytte sproget på – den måde hvorpå vi taler til hinanden – for at vi kan komme hinanden ved - læres gennem lege og eksperimenter. Når mennesker vil hinanden noget godt og oprigtigt, er tiltaleformerne bundet til varme og venlige følelser. En dialog er en samtale mellem to eller flere personer, hvor den enkelte person både får tid, plads og råderum til at fremføre lange monologer som dele af selve dialogen.

Men vigtigst af alt, i denne svære proces for børnene, er det, at de så tidligt som muligt (i 4 – 5 års alderen) får lært bogstaverne at kende. Børnene skal have bogstavkompetence – og det får de ved at lege med et bogstav som et tegn og derved lære, at det står for en lyd.
Denne proces kan for nogle børn tage op til 2-3 år.

Læsning er ikke kun at sætte lyde sammen til ord – lyde som i forvejen er symboliseret ved forskellige symboler i form af bogstaver for de pågældende lyde, som bliver sat sammen i den rigtige rækkefølge. Læsning kræver at kunne forstå. Børn lærer at læse og skrive ved at læse og skrive – og de fleste børn kan nemmest nærme sig skriftsproget gennem tegning og skrivning end gennem læsning – men det går langsomt og tager tid.

12 November 2010