Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

HAR ESKILD MONSTRE PÅ VÆRELSET

Når fantasien får virkelighedskarakter

Boganmeldelse:
Diana Lindeved Strøm:
Har Eskild monstre på værelset.
52 sider. Stift omslag.
Bogen koster 139.95 kr.
Hvis bogen skal sendes koster det 41.-kr.

Det er naturligvis ikke lige åbenlyst for små børn under 3 år, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.
Hvis man spørger børn omkring 4-5 års alderen, om de kender til ting eller noget andet, som ikke findes i virkeligheden, begynder de at berette om farlige uhyrer og monstre, trolde og væmmelige spøgelser og om mærkelige grimme dyr.
Hvis man derefter spørger børnene, om det, de har nævnt, måske engang imellem alligevel findes, kan man ofte få det svar, at uhyrer og trolde måske godt kan ligge under sengen eller bo oppe på loftet.

Mange voksne forventer i stedet for grimme trolde at høre om søde feer, blide engle, gode nisser eller stærke, børnevenlige supermænd.
Børnene nævner imidlertid først de ting, som de frygter.Det skyldes, at uhyrer og trolde har en meget stærk virke­lighedskarakter for børnene, selvom trolde og monstre er noget, som naturligvis ikke findes i virkeligheden! som de siger.

At en ting har virkelighedskarakter betyder for eksempel, at børn udmærket ved, at der skal en rigtig pistol til, for at man kan slå ihjel, mens en legetøjspistol naturligvis ikke kan bruges.
Alle de gode ting, som ikke findes i virkeligheden, de gode feer, de søde nisser og skytsenglen, har en anden virkelighedskarakter end alle de onde ting.
Børn og mange voksne vil gerne opfatte de gode ting som virkelige – sikkert fordi det er tilfredsstillende og dejligt at have noget godt og positivt at tænke på og drømme om.
Det er ubehageligt at tænke på og drømme om de onde og grimme ting, selvom de stadigvæk ikke eksisterer eller er langt væk fra den virkelighed, der opfylder hver­dagen.

Diana Lindeved Strøms lille bog: Har Eskild monstre på værelset – behandler på glimrende vis dette emne om fantasi og virkelighed. Det gør bogen til gode fortælling, med gode tegninger og fornuftige forslag.
Det er en rigtig god bog, som bestemt skal anbefales.

Jørn Martin Steenhold.

cand.phil. fremtidsforsker – forskningschef.

13 August 2013