Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Når søvnen mangler

Af Jørn Martin Steenhold

”Hvis jeg ikke snart kommer til at sove, bliver jeg sindssyg!” Allerede efter to nætter uden søvn begynder man at blive desperat, og et af de mest almindelige problemer blandt småbørnsforældre er netop, hvordan man takler de søvnløse nætter blandt store og små.

Citat fra bogen SØVN – af Anna-Miria Stawreberg.

For de fleste forældre er det at gribe til bestemte søvnmetoder en sidste udvej, når situationen spidser til. Men i virkeligheden kan det ofte være nok at ændre på små ting eller indføre visse rutiner.

I denne bog om søvn får læseren en masse hjælp og gode råd af søvneksperter, forskere, børnelæger, sundhedsplejersker og en masse forældre. Forfatteren er journalist og mor til to, Anna-Maria Stawreberg, som vi kender fra den svenske udgave af magasinet Vi Forældre. Herfra er vi gennem årene blevet forvendt med en række meget fine artikler fra hendes hånd.

Jeg har haft den svenske udgave i hånden og kikket på oversættelsen til dansk. Den er smukt oversat af journalist AnnetteWiborg – og bogen fremtræder nydelig med en række meget fine fotos.

Hvad omhandler da denne bog om søvn?

Først skal det fremhæves, at den er utrolig indholdsrig og særdeles godt disponeres. Anna-Maria har meget find forstået at omsætte videnskabelige fagtermer til et hverdagssprog, som alle vel kan læse og forstå.

Derved forekommer der heller ingen mangler i den lange emnerække om søvn. Som far til fem, der selv har været ude på overdrejet i form af manglende søvn, fandt jeg ingen mangler i bogens indhold. Selv husker jeg nogle nætter næsten uden søvn, hvor ungen ikke ville sove, og hvor jeg pakkede ungen i barnevognen og gik timevis op og ned af den lille villavej nætter i træk.

Anna-Maria har desuden viseligt et kapitel med, som hun kalder ”Mararidt og kaosnætter”.

Det handler bl.a. om det fænomen for barnet, når fantasien får virkelighedskarakter. I bogen bliver det kaldt for ”Alfons Åberg-symdromet” – dette, at barnet tror at der virkelig findes en trold under sengen. Og derfor mener barnet, at det vil være bedst at holde sig vågen.

Men mange forældre kender også problemet med de meget viljestærke børn, som udviser en nærmest overmenneskelig udholdenhed i forhold til at holde sig vågen.

Bogen medtager også et par kapitler om forældrenes søvn – samt om forældres forhold til hinanden, når det næsten ”bare bliver for meget”.

Det er med stor fornøjelse jeg bifalder forordsskribenten – Helen Lyng Hansens ord om bogen:

Anna-Maria Stawrebergs bog er en rigtig god bog for dig, der ønsker at finde den løsning om dit barns søvn, som passer lige præcis til dig og dit barn.

Jeg anbefaler den til alle, der ønsker at træffe deres egne valg, og som gerne vil se meningen med det, de gør.

SØVN
Af Anna-Miria Stawreberg.
Oversat fra svensk af Annette Wiborg.
Forlaget Frydenlund.
175 sider – rigt fotoillustreret.



1 November 2011