Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Fred og ro ønskes

Af journalist Karin Svennevig Hyldig

Frederikke finder (på) fred og ro i sig selv

Er familielivet ikke blevet, som I ville det?
Er der ged i middagsbordet?
Taler I ikke pænt nok til hinanden? Er der problemer med at få børnene i seng?
Er det svært at få afleveret i institutionen?
Vi forældres stram-op-skole har intet med den sorte skole at gøre, men gør det lettere for jer?? – og børnene?? – at navigere i en tilværelse med mange løse ender??

Der kan være mange gode grunde til, at ungerne ikke hører efter.
Stressede forældre f.eks.
Det ender af og til i en dum spiral, for hvor gerne de end vil:
Børn KAN ikke skynde sig…….!!!!!!

En gamache-pige, der højst vil have kjole på et par minutter ad gangen.
Familiens egenrådige, robuste, temperamentsfulde bulderbasse.
Stamgæst på skadestuen…
Sådan er Frederikke på fem.
Hverken far, David Erichsen (38), mor, Helle Dannemand Petersen (38), eller storesøster Sofie Amalie Dannemand Erichsen på syv har egentlig nogensinde været sådan rigtig alvorligt bekymrede for familiens yngste og til alle tider mest viljestærke...

Energibomben kortslutter

De undrer sig bare.
For hvad er det, der sker for Frederikke midt i morgentravlheden? Netop som hun er trukket i de to vidt forskellige strømper, hun bare VIL have på, når mor har opgivet at frisere hendes hår og far kommer ind med tandbørsten?
Så er der pludselig slukket for Frederikke.
Helt stille og stirrende står hun dér foran spejlet. Med store, tomme, blå øjne. Hører ikke, ser ikke, reagerer ikke…
Familiens energibombe er kortsluttet og vé den arme synder der nu så meget som tænker på at splejse de løse forbindelser.
- Hun skal lige have ro. Ellers kan du kun fremprovokere en konflikt, lyder fars erfaring.
- Når hun lidt efter vågner op til dåd igen, er hun som regel ked af det, lyder mors.

Hun KAN høre…

At et barn bliver vil-døv eller forsvinder ind i sin egen drømmeverden kan der være mange gode grunde til.
Familierådgiver Christine Kristensen har en hel liste med, der lige skal vippes af:
Har Frederikke generelt problemer med hørelsen?
Ser hun for lidt til sin far og/eller mor?
Bliver hun og søster Sofie behandlet ligeværdigt?
Har I konstant tv/radio/anlæg til at køre i baggrunden?
Hvordan taler I sammen i familien?, spørger hun.
Jo tak. Frederikke hører fint. Mor er studerende, far har fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsplads og børnene bliver prioriteret højt. Søstrene slås som søskende nu gør. Men kuet af storesøster er Frederikke bare ikke. Forbruget af tv, radio og anden baggrundsstøj bliver holdt på et minimum. Og tonen i familien er kærlig, hyggelig, gennemsnitsdansk…

Femårs-fantasier

Nu får Frederikke så heller ikke kun sine absencer derhjemme. Hun kan også være svær at råbe op i trafikken, selv om hun udmærket ved, at biler er farlige, forklarer forældrene.
- Men børn kan ikke forudse en mulig katastrofe. De føler sig trygge som hovedpersoner i deres eget eventyr. Rigtig bange er de egentlig kun for de onde væsner i barndommens sort-hvide fantasiverden. Er Frederikke sådan en fantasipige, der godt kan lide eventyr og lader sig rive med?, spørger Christine.
Den tygger David og Helle lidt på og: Jo, Frederikke er faktisk ved flere lejligheder blevet bange for storesøster Sofies godnathistorier: Ronja Røverdatter og Orla Frøsnapper bl.a. Hun er også bange for den knirkende slåbrok-formummede bedstefar fra Cirkelinefilmene.
- Forleden nat vågnede hun og var skrækslagen, fordi kjolerne ’bevægede sig henimod hende’. Jeg får selv helt gåsehud, når hun siger den slags, indrømmer David.
- Men nu har hun fundet en måde at lægge dynen imellem, så hun ikke kan se bøjlestangen med kjoler…
- Hun er også blevet mere reserveret overfor fremmede, supplerer Helle.
En sund skepsis, som er typisk for alderen, beroliger Christine:
- Ligesom hendes meget levende fantasi. Femårsalderen er sådan en skøn alder. Velafbalanceret, velfungerende, lærerig… og FULD af fantasi. Børnehaven er blevet tryg hverdag og skolen ligger stadig langt ude i fremtiden. En alder, man kun kan komme for hurtigt ud af…
- Prøv at møde hende dér: I må gerne sørge hende, blidt og roligt, ’Hej Frederikke. Hvor er du henne nu?’

Minimalistiske morgener

- Jeg tror, jeres datter går ind i sin fantasiverden, når hun føler sig presset. F.eks. af travle forældre om morgenen. Børn KAN ikke skynde sig. Hvor gerne de end vil. Så Frederikkes reaktion er faktisk både sund og god. Hun prøver at stå af ræset. Men I kan måske overveje, hvordan I selv undgår at komme helt derud. For det er nu en gang de voksne, der lægger stemningen i familien. Børnene reagerer bare på jer. De er jeres spejlbilleder, forklarer Christine.
- Ja vi VED det jo godt – bagefter. ’Så højt skulle jeg nok ikke have råbt’ eller ’det skulle jeg ikke have sagt’. Men hvordan pokker bliver vi i stand til at gøre det rigtige, MENS vi står der?, spørger David…
- Vel er det svært at være forældre og vi træffer alle sammen mange forkerte beslutninger. Men jeg vil foreslå jer at planlægge nogle lidt mere rolige og afslappede morgener, siger Christine og så får forældrene lektier for:
I den kommende uges tid skal familien prøve at begrænse morgenprogrammet til påklædning, morgenmad og tandbørstning. Så der bliver så få ting som muligt at tage stilling til eller slås om:

Fem råd mod morgenstress

*Stå fem-ti minutter tidligere op om morgenen.
*Lægge tøj frem aftenen før. Hvis Frederikke skal vælge tøj selv, bør hun kun have to ting at vælge imellem – ad gangen.
*Sikre sig, at Frederikke er veludhvilet. Femårige skal typisk have 12 timers søvn hver nat.
*Dæmpe stemmerne – især om morgenen. Som Christine siger: ’I når hende ikke ved at råbe. Tværtimod’.
Og om muligt:
*Stå sammen: Hvis far siger ja, skal mor holde med ham og vise versa. Diskussioner må vente til i aften, når børnene er lagt i seng.
- Det kan blive for meget. Typisk anbefaler jeg kun folk at lave én ting om ad gangen, siger Christine, men familien lader til at være ved godt mod:
- Flere af de her ting gør vi sådan set allerede….OK, vi har i hvert fald snakket om at gøre dem, siger David.
- Jeg har endda prøvet at tage tid på vores morgener. Vi vinder højst fem-ti minutter, hvis vi skynder på børnene ustandselig. Som regel går det egentlig lige så hurtigt, når de får lov at gøre sig klar i deres eget tempo, siger han.

Hvorfor vil-døv

Hvis dit barn ikke vil høre, er kun én ting sikkert: Det skyldes ALDRIG ond vilje. Her er nogle af de årsager, Christine Kristensen oftest støder på:

  • Dårlig hørelse. F.eks. på grund af væske i mellemøret.
  • Dit barn forstår ikke, hvad der bliver sagt. Flere spørgsmål, ordrer, beskeder ad gangen. Taler du til din fem-årige som om hun var syv eller ti?
  • URO. Sluk tv, radio og tal én ad gangen. Et lille barn kan ikke kapere så meget.
  • Eftertanke. Mange børn har brug for at tygge lidt på det, der bliver sagt.
  • Svigt. Også små svigt. F.eks. hvis far ikke er så meget hjemme. Så kan han godt blive ignoreret.
  • Forskelsbehandling af søskende ’det er vist ikke til mig’, tænker det lidt oversete barn…
  • Trykket stemning eller sårende bemærkninger fra forældrene. Nogle (få) børn tør ganske enkelt ikke svare af angst for at blive skældt ud eller gjort til grin…og der skal tit mindre til, end vi forældre går og tror…
  • Dagdrømme og fantasier. Dit barn lever en stor del af sin tid i en fantasiverden. Som hovedregel et sundhedstegn. Giv hende tid til at slå om fra legefrekvens til virkelighed
  • Stress smitter og kan få børn til at kapsle sig ind – et sundt selvforsvar, som de fleste danske poder er nødt til at bruge - ret tit faktisk.

En lille uge senere…:

Små ændringer - Stor effekt….

Far og mor ser nu med friske øjne på Frederikkes samarbejdsvilje. Og det har givet bonus fra dag ét.

Ikke alene har morgenerne været ganske hyggelige den første lille uges tid efter Christines Kristensens besøg.
Også dagene er blevet mere harmoniske.
- For det gjorde egentlig ret stort indtryk på os, da Christine sagde, at vi skulle prøve at møde Frederikke dér hvor hun er, når hun går i baglås. Hvor indlysende det end må lyde for andre, har vi bare ikke lige tænkt i de baner, fortæller David Erichsen.
Derfor hedder det ikke længere ’NU gør du altså som jeg siger’ hjemme hos familien Dannemand Erichsen.
Det hedder snarere noget i retning af ’Hej, hvad tænker du på?’. Hvorefter den voksne selv prøver at gætte svaret…
Slut med at stampe i gulvet og fægte med armene.
Et kærligt kram er både hyggeligere og mere effektivt…

En lille piges pausesignal

- Jamen, det virker jo rent faktisk, konstaterer far David glad.
- Så sent som for et par timer siden var vi nede at stå på rulleskøjter.
Efter et stykke tid, lagde Frederikke sig ned, tog rulleskøjterne af og blev fjern i blikket.
Her var jeg lige ved at sige, som jeg plejer: ’Du må ikke gå ude i strømpesokker. Tag de rulleskøjter på igen. KOM SÅ OP MED DIG!’
Men her slog det mig, at hun selvfølgelig bare var dødtræt og trængte til en pause. At hun nok ikke gør sådan for at udfordre eller irritere mig.
Så i stedet gik jeg hen og tog om hende. Tilbød at hente hendes sko. ’Jatak’. Og så gik vi glade hjem. Helt uden ballade…
Nemt, bekvemt og ikke spor overraskende, lyder reaktionen fra Christine Kristensen i Vejle:
- Børn er vores spejlbilleder. Så det er faktisk meget forkert, når man siger, at forældrene skal ’tage kampen op’ for at løse de små problemer, der opstår.
Man kan jo ikke kæmpe med sit eget spejlbillede. Vi kan bare se på os selv og ændre det, der trænger, siger hun.



24 November 2011