Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

FRI til familielykken - 1

Af journalist Karin Svennevig Hyldig
- som her giver gode råd i 10 små artikler

Går det godt med at geare ned og tanke op derhjemme?
Her får du de ultimative tips til, hvordan I bliver en SLOW FAMILY…

Oh at tumle rundt på renskurede gulve med klukleende, velstimulerede rollinger - at være en sød mor med overskud, der hver dag stiger ind ad entrédøren og jubler ’YES, nu har vi FRI!’…
I en verden, hvor TID faktisk er den eneste ressource, der for alvor er knaphed på, kan det – ironisk nok – være svært at nyde sit fantastiske liv, verdens bedste afkom og alle de skønne indkøb, der skulle forsøde tilværelsen.
For de fleste dage ligger der jo én eller anden gigantisk arbejdspukkel og skygger for udsigten til det meningsfulde liv….

Syv eksperter viser vej
Jeg har talt med en psykolog, en stress-coach, en hjemmearbejdende mor til fire harmoniske krudtugler, en forfatter, en far, der ved en hulens masse om indkøb, en erfaren rengøringschef og en madglad rektor for at samle nogle gode tips til, hvordan vi får familielivet ned i det gear, hvor det lader sig nyde.
Banale tips, der ikke desto mindre virker. Indre ro når du bedst med små skridt. Og ungerne skal nok bakke dig op. Selv de skrappeste små bøllefrø er inderst inde eksperter i harmoni…

Din baby kan
- Spædbørn lukker øjnene og bliver nærmest autistiske, når de har fået mange indtryk. For at overleve er de nødt til at lade deres nervesystem gå i power down – rydde op, rense ud. Selv Gud holdt en dags pause, men mange moderne voksne har desværre glemt kunsten og ved nu ikke engang selv, at de løber for stærkt til at leve, siger forfatteren og børnepsykiateren Gideon Zlotnik.
- Men at finde pauseknappen, stå af ræset SAMMEN, er svært. Vil du ikke nok lade være med at skrive, det er nemt. For så bliver folk bare endnu mere stressede, hvis det ikke lige lykkes første gang, beder han så mindeligt.

Citat: Dine børn lader dig op, hvis du er nærværende, når i er sammen.
Cand. Pæd. Psych Anne Kirketerp.



30 August 2011