Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

FRI til familielykken - 8

Af journalist Karin Svennevig Hyldig
- som her giver gode råd i 10 små artikler

Går det godt med at geare ned og tanke op derhjemme?
Her får du de ultimative tips til, hvordan I bliver en SLOW FAMILY…

Book et møde med dig selv
En time helt alene kan godt lyde som en upassende luksus i en hverdag, hvor både børn og voksne har ét stort tikkende regnskab af timer i underskud hele tiden.
Men tid er en underlig ressource, som du med fordel kan hygge eller klatte lidt væk af – og få nyt overskud.
- Find noget tid til dig selv. For din egen og/eller for din families skyld, råder psykolog Anne Kirketerp.
- Gå en lille tur eller skriv ’mig selv’ i din mødekalender. F.eks. tre timer hver onsdag. Det råd plejer jeg at give folk, der klager over, at de aldrig har tid. For de finder jo tid til at holde møder med alle mulige andre, siger hun.

Alle ægtepar burde da kunne give hinanden en friaften om ugen.
Bjarne Toftegård, stress- og livsstilscoach og alenefar til to.

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­Køb ind, mens de andre ser tv
Supermarkedskøen er nok ét af de sidste steder i verden, det betaler sig at lede efter familieidyllen. Og dagligvarehandel på nettet slår åbenbart ikke an, så:
-Lad dog være med at tage ud og handle mellem kl. 16.30 og 18.30, mens hele verden køber ind. Vent til freden har sænket sig, hele kuldet er badet og lagt i seng og udnyt ’den gyldne time’ mellem 19.30 og 21. Eller køb ind om søndagen, hvor der heller ikke er så mange kunder, råder informationschef Poul Guldborg fra Dansk Supermarked A/S.

Som far til Nicoline på ni, Joachim på seks og Mathilde på halvandet har han flere gange selv stået i kø og spejdet desperat efter sin ældste ’med et barn under hver arm og dankortet mellem tænderne’, som han siger.
Men bortset fra det kan han godt lide at handle sammen med børnene.
- Og de nyder at få nogle små opgaver. Der kan gå helt sport i at finde de ti flotteste tomater, siger han.

Vidste du:
At Netto har en regel om, at der skal tilkaldes en ekstra kassemedarbejder, når der er linet seks kunder op i en kassekø.



27 September 2011