Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Hvorfor er det så svært at sige sin mening?

Artikel af Lars Hartung Honoré

Er du en af dem, der har svært ved at sige din mening? Har du også svært ved at sige fra, uden at komme med mange og lange forklaringer, undskyldninger eller løgne? Venter du på det rette tidspunkt, når noget alvorligt skal fortælles til en anden person? Får du ondt i maven, trykken for brystet eller lignende, når du tror en konflikt er på vej? Kommer du ofte i tvivl, når en anden person presser dig? Er det vigtigt hvad andre tænker om dig og vigtigt de kan lide dig? Kan du svare ja til nogle af ovenstående spørgsmål, kan det måske være en trøst, at du selv kan gøre noget ved det.

Mange af os har gået i ”Flinkeskolen” det meste af vores liv. Vi søger de gode følelser, som accept og anerkendelse kan give. Vi vil undgå konflikter og uro, som giver dårlige følelser. I vores iver efter at please andre mennesker, tilsidesætter vi ubevidst vores menneskelige rettigheder. Retten til at blive hørt og sige vores mening, samt retten til at sige nej til det vi ikke har lyst til, uden at være egoistisk! Vi har ret til at begå fejl og ret til at undlade at tage ansvar for andre menneskers problemer. Vi har også ret til at blive behandlet med respekt og værdighed, samt ret til at bede om det vi ønsker og har brug for. Det er dog vigtigt at huske, at med vores rettigheder, følger et stort ansvar, nemlig ansvaret for at opføre os ordentligt, og ikke krænke andre menneskers rettigheder.

Du kender sikkert typer, som er utroligt gode til at stå på egne rettigheder, men samtidig overskrider dine og andres grænser. De kan virke tromlende og dominerende, ja ligefrem aggressive i deres adfærd. Hvis du har gået i ”Flinkeskolen”, kan netop disse mennesker få dig til at føle dig usikker og utilstrækkelig. Den dårlige nyhed er, at jo mere du pleaser og underlægger dig andre, jo mere vil de ”tromle” dig. Værre er det, at de mister tilliden til dig. De kan ikke finde ud af hvad du mener og står for. De kommer i tvivl om din troværdighed og om man kan stole på det du siger.

Det handler om at tage sig selv og sit liv alvorligt.

Hvis ikke du tager dig selv alvorlig, hvorfor skal andre mennesker så gøre det?

Du kan ikke lave andre mennesker om, men ved at ændre på din egen adfærd, vil du opdage at andre mennesker, pludselig ændrer adfærd overfor dig. Respekt og tillid er ikke noget man kan gøre krav på, men noget man skal gøre sig fortjent til gennem sin adfærd overfor andre mennesker.

Jeg har, som personlig lifecoach og underviser givet støtte og inspiration til mange mennesker. Mennesker som har besluttet at tage ansvar for sig selv og gøre noget ved det. Det handler om at finde troen på sig selv og få skabt en indre ro og balance. At kunne lytte og tale ud fra hjertet, så man viser andre mennesker respekt, men ikke lader dem overskride ens rettigheder og grænser.



1 June 2013