Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Kærligheden er vigtigst

Den kloge mand Jesper Juul...

- som har skrevet så mange gode bøger til både forældre, pædagoger og lærere – siger bl.a. i en artikel om kærlighed og børn:

Alle mennesker har en kerne.

Alle mennesker er værdifulde - har styrkeområder.
Denne kerne, disse styrker, skal være udgangspunktet for al udvikling og al uddannelse for dette menneske.
Hvert menneske skal have lov til og mulighed for at udvikle sig i overensstemmelse med dette menneskes potentialer og muligheder.
Det svarer til at sige, at ethvert menneske skal have mulighed for at finde og udvikle sin egen identitet, mulighed for at finde og udvikle sin egen kerne.

Denne udvikling begynder hos forældre og andre primære omsorgspersoner.

En vigtig, måske den vigtigste, forudsætning er kærlighed.
Udviklingen fortsættes i dagpleje, børnehave og (folke-)skole. Barnets liv i hjem, dagpleje, skole m.v. er helt og aldeles afgørende for barnets udvikling og udviklingsmuligheder.
Selvfølgelig er der i barnet iboende kræfter og strukturer, der spiller en rolle, men de vil altid udfolde sig i et miljø, som kan være mere eller mindre fremmende for udfoldelsen af de iboende kræfter og muligheder.
Denne individuelle udvikling skal gives næring alle de steder, hvor barnet er, f.eks i skolen. Skolen skal være en ramme om barnet, der primært respekterer barnet og giver det muligheder og udfordringer.
Barnets personlighed er fundamentet for den udvikling og læring, der skal finde sted i barnets opvækst.

Personligheden er centreret i kroppen.

Skolen og børnehaven skal være et sted, hvor barnets personlighed, kropsbevidsthed og kropsrespekt, barnets sociale oplevelser og kompetencer udvikles og udfoldes.
Skolen skal være et sted, hvor barnets livsduelighed, selvrespekt, selvforståelse og sociale liv udvikles og udfoldes.
Skolen skal også være det sted, hvor en lang række faglige konkrete færdigheder og kundskaber skal indlæres, men det kommer i anden række.
Grundlaget er barnets eksistens, barnets eksistentielle intelligens, barnets evne til så at sige at stå på egne ben, leve sit liv i balance med naturen og andre mennesker.

Stærke og svage elever

Mange mennesker, børn, forældre, lærere og skoleledere, der taler om, at der er stærke og svage elever i skolen, som om det er en selvfølge.

Selvfølgelig behøver der ikke at være stærke og svage elever.

Selvfølgelig er der tabere, hvis man måler alle børn med den samme målestok.

For børnene er så forskellige som dag og nat - og børnene er ens indtil det kedsommelige.

Børn er ens og forskellige.

Det skal man selvfølgelig tage hensyn til, hvis man vil måle for at få noget sandt og autentisk at vide. Vil man have noget at vide om mig, så må man spørge ind til, hvem jeg er og ikke betragte og spørge mig, som om jeg var et gennemsnit.
Man må vurdere børnene, som de er.
Vi tvinger børn ind i de samme test - stort set hele vejen igennem alle uddannelsessystemer.
Samme kriterier, samme typer opgaver og tests - samme målestokke og målemetode.
I sig selv er det yderst betænkeligt, men det bliver yderligere helt grotesk, når det betænkes, at vi med de nuværende test og den nuværende eksamenstænkning kun tester brøkdele af, hvad børnene kan og - og det er det værste af det hele - får behov for, hvis de skal have nogen chance for dels at overleve og orientere sig i en meget kompliceret og krævende verden.

Skolen skulle bidrage til, at børnene fik selvtillid, selvforståelse, selvrespekt, fik respekt for og kærlighed til andre mennesker, til dyrene og naturen, til voksne og mennesker med en helt anden baggrund, andre kulturer, religioner og traditioner.

Hvis børnene havde det, så ville de alle være stærke - og forskellige, og så ville de bedre være i stand til at lære alt det andet, som de også skal lære.

Vi bestemmer selv

Hvis børn lærte at forstå og lytte til deres hjerte, så ville de blive meget stærke.
Hvis de lærte at forstå og respektere deres krop, motionere og spise sund mad, lærte at respektere og lytte til andre mennesker, lærte at udtrykke sig mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt, så ville de og verden blive anderledes - og igen: Så ville de have uendelig meget lettere ved senere i livet at lære noget af den faktuelle og intellektuelle viden, som de måske ikke ville nå at lære eller ikke lære så meget af i folkeskolen, som de (heller ikke) gør i dag.

Sandheden er jo

- at vi på den ene side forsøger at lære børnene en masse, men mange af dem lærer ikke det, som de skulle i henhold til planer og bekendtgørelser.
Og selvfølgelig gør de ikke det.
Når man er taber fra første dag, så lærer man ikke så meget, som hvis man havde følt sig som vinder. Vi kan undgå at udvikle tabere - hvis vi vil.

Som det siges i en film om homoartefakter fra Det Etisk Råd:

Det er os selv, der må beslutte, hvor langt vi vil gå.

Det er os selv, der bestemmer, hvordan vi vil behandle vore mennesker; det er os selv, der bestemmer, hvordan folkeskolen, børnehaven og vuggestuen skal indrettes.


(Du kan bl.a. finde en smuk artikel af Jesper Juul om børns udvikling i BABYBOGEN, som hedder: ”Fra opdragelse til inddragelse”, s. 300 – forlaget Lindhardt og Ringhof.)



23 March 2011