Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Kræsenpinde - 1

Cecilie på fem er dybt skeptisk overfor den meste aftensmad. ’
Hvordan undgår vi, hendes lillesøster på et år bliver lige så kræsen?

Forbi er de tider, hvor den samme afviste stegte sild med persillesovs konsekvent kom på bordet aften efter aften til den røg ned, hvor man holdt de yngste for næsen for at tvinge munden op og talte dunder om de stakkels små sultne kineserbørn.
Det er også blevet umoderne at diskutere højtravende teorier om ’zpizezituationen’.

I dag skal familiens måltider først og fremmest være hyggelige.
Aftensbordet er rammen om det ideelle familieliv, konkluderede Danmarks første doktor i hjemlig hygge Ida Winthers, da hun for nogle år siden forsvarede sin ph.d.’Hjem og hjemlighed – en kulturfænomenologisk feltvandring’ på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Smal smag
Men hvad stiller man så op med sine kræsne unger?
Hjemme hos Ingelise Jensen (29) & Tim Kristoffersen (36) spiser de store drenge, Simon på ti og Sebastian på ni stort set alt.
Femårige Cecilie er derimod mildest talt skeptisk overfor de fleste typer tilberedt mad: Sammenkogte retter, kødsaucer som millionbøf og bolognese, ris, pastaskruer, løg…nåja, måske er det nemmere at remse op, hvad hun GODT kan lide: Kartofler og sovs (brun eller bearnaise), kartoffelmos, bøf, medister, frikadeller (hvis løgene er helt fint revet!), spinat, risengrød (trods risene), gammeldags spaghetti (de lange tynde…) og bananer…
- Mange aftener spiser hun bare kartofler eller spaghetti uden noget på.

Det kan jeg næsten ikke holde ud.
Så får hun måske lidt smør eller ketchup, for det vil hun gerne have, fortæller mor, der går og gruer lidt for sin yngste datter Julie på knap et år.
Hun skulle helst ikke tage for meget ved lære af sin beundrede men temmelig kræsne storesøster.
Så Tim og Ingelise er til fals for gode råd: Hvad gør vi forkert?, spørger de Christine Kristensen, der en sommeraften besøger familien for at se, hvordan aftensmåltidet forløber.

Noget må hun jo spise…
Fra det øjeblik Cecilie træder ind i stuen, pastelfarvet i hovedet og svedig i håret efter at have leget indianere med veninden Maria, bliver de før så stilfærdige storebrødre flere gange lagt ned på gulvet i en utrættelig tumleleg.
- Ja, et eller andet må hun da have spist i dag, konstaterer mor tørt og SÅ er der mad.
Cecilie sætter sig også villigt ved bordenden, ser forventningsfuldt til mens far øser en ordentlig skovlfuld kartoffelmos op på hendes tallerken og går glad i krig – stadig iført indianermaling – hvorpå luften pludselig bliver TYK af skuffelse:
- Er der LØG i….?, muler den femårige
- Jeg tror godt, jeg kan finde lidt sovs uden løg til dig, svarer far.Skarpt overvåget af sin ældste datter får han siet lidt brun sovs ud over kartoffelmosen.
- Heller ikke millionbøf!, saluterer den unge dame.

Ren idyl
Sådan bliver det og så går snakken ellers hyggeligt og fordrageligt om dagens begivenheder:
- Sara har banket på…
- Saki kom og spurgte, om du var hjemme…
…sådan nogle ting, der ellers sagtens kan ryge i glemmebogen i mindre familier.
Lille og lyserød sidder Julie ved den anden bordende, nyder sin mad og øver sig i en ny færdighed: At pille næse….
17 minutter og 30 sekunder varer denne misundelsesværdigt uforstyrrede familieidyl.
At der sidder en journalist og en familierådgiver på lur i sofaen og at der farer en fotograf rundt med armlange telelinser og lamper, forstyrrer tilsyneladende ingen.
Så bærer børnene deres tallerkener ud i køkkenet og siger ’tak for mad’.
Cecilie har spist det meste af sin arbejdsmandsportion. Og familievejleder Christine Kristensen er himmelfalden:
- Fantastisk!, siger hun.

Lad ungerne spise i fred
- Det var helt rigtigt af dig at gå hen og slukke for fjernsynet først.
I lod til at hygge jer rigtig fint, selv om vi sad og kiggede på jer. Ingen pressede børnene til at spise. Alle fik lov at sige noget og……!
- HÆHÆHÆ. Undseelige sidder forældrene og småfniser lidt, mens Christines lovord hagler ned over dem.
- Så idyllisk er det altså ikke hver aften, indrømmer Ingelise.
Tit snakker børnene bare i munden på hinanden og Tim synes, Simon spiser grimt.
Nogen gange går Tim bare sin vej midt i det hele. Så bliver jeg bare irriteret … Og Cecilie er kun sulten når hun lige er kommet hjem fra børnehaven og igen ti minutter efter aftensmaden…
- De fleste børn er meget sultne lige når de kommer hjem.
Og da skal I nok tænke lidt over, hvad I giver hende lige inden aftensmaden. Et æble vil være rigtig godt, for æble skærper appetitten.
En banan derimod, den mætter altså en del, råder Christine.
- Og så er det måske end idé at lade hende øse op selv.
Eller øse ganske små portioner op, så hun skal bede om mere for at blive mæt.
Børn kan helt miste appetitten, hvis der står sådan en uoverskuelig kæmpe portion og venter, pointerer Christine, der generelt synes, danske forældre går alt for højt op i at få mad i deres unger.

Taletid og nul skældud
- Der er jo ingen danske børn, der sulter. Tværtimod.
De er født med en sund mæthedsrefleks, der kan blive ødelagt, når forældrene liiiige skal se, om de ikke kan lokke lidt mere ned.
Fra helt små kan vores børn finde ud af at vende hovedet væk, når de har fået nok.
Det skal vi respektere.
Og for de lidt større er der ikke noget, der kan ødelægge appetitten som bekymrede forældre, der sidder og holder øje med den småtspisende, lokker og nøder….respektér et nej tak til maden, råder Chhristine Kristensen, der i øvrigt mener, det er en fordel for Cecilie at have mange søskende:
- I KAN heldigvis ikke være opmærksomme på ET barn HELE TIDEN, siger hun.

Og så får Ingelise og Tim lektier for:

I den kommende uge skal hvert familiemedlem efter tur have en kort taletid ved aftensbordet. Fem minutter f.eks. Der kan være et lille oplæg ’fortæl om noget sjovt fra din dag’ f.eks. Eller frit slag. De voksne får også taletid.
De skal prøve at lade være med at skælde ud ved aftensbordet og Cecilie skal have ganske små portioner.

- Har I prøvet at have hende med til at lave mad, spørger Christine.
- Ork ja, siger Ingelise. Men hun gider heller ikke spise det, hun selv har lavet. Alle siger jo, det skal være så godt at lave mad med sine børn, men nogle ting har de egentlig bedst af ikke at vide for meget om. Forleden var de med til at lave leverpostej i vores gamle kødhakker. Faktisk ikke nogen særlig god ide. De syntes, det så væmmeligt ud, siger Ingelise

© 2009 Karin Svennevig Hyldig og Vidensbutikken

24 January 2012