Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Orden giver ny energi – 2 af 2

Af journalist Karin Svennevig Hyldig

Oprydning bør være en mental sport for hele familien.
For orden giver ny energi, lyder en dansk fortolkning af kinesernes gamle visdomslære Feng Shui.

Den gode nyhed er, at potten, skubbescooteren, de tre et halvt par våde vanter i entréen og pakkerne med tilbuds bleer ikke BEHØVER at tælle som rod, der stjæler dit overskud.
Så længe nogen bruger og bryder sig om tingene, tapper de ikke al energi ud af husets beboere, fortæller Anita og Klaus Broberg-Jepsen, professionelle rådgivere i Neo Feng Shui, en dansk udgave af kinesernes 4.000 år gamle lære om boligindretning.
- Rod er de overflødige ting, vi enten ikke ved vi har eller ikke nænner at smide ud. De binder din energi. Du bliver træt, orker ikke at rydde op og så har vi en ond cirkel, forklarer Anita og tilføjer med et skævt smil:
- Netto har en hel del af sådan nogle ting….

Ryd ud og kom i bedre boligform
’…Din bolig er som din krop, hvis der er alt for meget at slæbe rundt på, bliver livet unødvendigt svært og hårdt…’
citat fra Sagars bog Neo Feng Shui, Aschehoug 2004

Du trænger til luft omkring dig
’….du har 100 pct. plads til rådighed, og af denne plads er mindst 30 pct. optaget af overflødige ting; genstande, du opmagasinerer for andre, ting du ikke lige ved, havd du skal gøre af eller ting, det er lang tid siden, du har forholdt dig til…’
Citat fra Sagars bog ’Neo Feng Shui’, Aschehoug 2004

Trinvis lettelse
’Du vil måske opleve, at der er ting, du ikke er klar til at skille dig af med. Det er også helt i orden. Du skal ikke skille dig af med noget, som du ikke er parat til at give slip på. Så hellere tage det i små skridt. Start med at stille genstanden væk. Når derer gået nogen tid, oplever du måske, at du ikke savner den, og så kan du sælge den eller give den væk. Forestil dig, hvordan ting ville blive ved med at have værdi i meget længere tid, hvis alle mennesker gjorde sådan, og hvordan vi kunne berige hinanden. Lad være med at opbevare ting for andre. Det er deres ansvar at skille sig af med det. De tilfører dig stagnation og nasser på din energikvote…’
Citat fra Sagars bog ’Neo Feng Shui’, Aschehoug 2004

BLURP:
Kinesisk på dansk
Neo Feng Shui er en dansk videreudvikling af den kinesiske Feng Shui lære. De særlige kinesiske traditioner og overtroen er pillet ud og der er plads til nips, pynt, personligt skrammel og planter med spidse blade. Hvis tingene altså er valgt bevidst….

BOX
Eksperternes 12 bedste hold-orden-tips:
v. Anita og Klaus Broberg-Jepsen

Lær dit barn at rydde op
Når dit barn får et nyt stykke legetøj, så find i fællesskab en plads til det, så barnet helt præcist ved hvor det skal anbringes når der ryddes op.

Sorter sammen
Sørg for – regelmæssigt – at sortere i legetøjet. Det er her vigtigt, at børnene er med i denne proces, for ting som ikke betyder noget for voksne, kan stadig godt have betydning for barnet, og kunne bruges mange år endnu.

Smid ud og spred glæde
Forær det afbrugte legetøj væk til andre der kan have glæde af det og lad barnet forstå, at det ikke bare smides væk. Gå evt. sammen hen til venner, familie eller genbrugsbutikken og aflever det.

Vær et ordentligt forbillede
Vigtigt at huske er, at vi påvirkes af det vi omgives af. Lever børn i et hus med rod, så har de svært ved selv at rydde op, da de tror det er sådan det skal se ud. Vil man have sine børn til at rydde op og holde orden må man gå foran med et godt eksempel.

Orden begynder i entréen
For at have overskud til at rydde op, er det en god idé at starte med entréen – der hvor I kommer ind. Er der rod her, er chancerne for at dette forplanter sig til resten af huset meget store.

Forhold dig til dine ting og dit tøj:

o Har de betydning for dig?
o Vil du savne dem, hvis de ikke er der mere?
o Har du brugt den inden for det sidste års tid?
o Kommer du til at bruge den igen? – og hvornår?

Gør noget færdigt
Ting der er i stykker og ufærdige projekter i huset sorterer også under rod. At få sådanne ordnet vil give dig fornyet energi.

Smid væk i trin:
Anita og Klaus har en stor kasse stående ude i garagen med ting til spejdernes loppemarked.
Det er også en mellemstation, for man kan selvfølgelig blive lidt for rask til at smide væk, indrømmer Anita.
Sidste gang jeg ryddede op i køkkenet, måtte jeg da ud og hente tre ting ind igen, siger hun.

Tag bleerne ud af pakken
Mange børnefamilier har et lager af tilbudsbleer liggende og rode rundt omkring. Pak dem ud. Så er de lettere at stable i skabene, lyder et råd fra Anita Broberg-Jepsen.

Gem rodet lidt
Jo færre ting, du går og lader dig irritere af des bedre.
Måske kan knagerækken gemmes bag en dør – verdens mest pladsbesparende garderobeskab.
Babybadekar og andet udstyr kan måske gemmes bag et bruseforhæng. Ideel løsning, hvis man har to badeværelser og egentlig kun bruger det ene…

Red sengen
Det behøver ikke være den helt store stuepigekunst, men mange oplever, at de sover bedre, hvis de lige kaster dynen pænt henover sengen og ryster puden om morgenen.

De smås tøj ét sted
Anita og Klaus har købt en stor kommode til alt Gabriels tøj. Både det, der passer, det, der er lidt for stort endnu og det, der ikke lige passer til årstiden. Så er der overblik over den skønsomme blanding af købt og lånt. Tøj, der er blevet for småt, kommer ud i den opvarmede garage og videre til andre børn derfra.

DE FEM ELEMENTER, der skal balancere for at familien trives:

ILD
Kvaliteter: Aktivitet, intimitet, nærværFarve: Rød
Form: Trekant
Findes bl.a. i: Alt lys, mennesker, dyr og alt levende, billeder af levende væsner
For meget ild kan skabe: Stress, uro, nævenyttighed

JORD
Kvaliteter: Ro, tillid, tryghed
Farve: Gul og brun
Form: Kvadrat
Findes bl.a. i: Keramik, ler, tegl og andre jordmaterialer, billeder af landskaber
For meget jord kan skabe: Stagnation, stilstand, besvær med at sætte grænser.

METAL
Kvaliteter: Struktur, kontrol, overblik
Farve: Hvid
Form: Cirkel
Findes bl.a. i: Alle metaller og billeder af metal, som f.eks. Eifeltårnet
For meget metal kan virke: Upersonligt, deprimerende og utrygt

VAND
Kvaliteter: Kommunikation, flow i energien, indlæring
Farve: Blå
Form: Den udefinérbare vandpyt-form
Findes bl.a. i: vand, spejle, glas, krystaller, billeder af vand
For meget vand kan skabe: Tendens til at snakke for meget og handle for lidt – miste jordforbindelsen

TRÆ
Kvaliteter: Flexibilitet, vækst, glæde
Farve: Grøn
Form: Rektangel
Findes bl.a. i: Alt træ, grønne planter, blomster (hellere kunstige end visne), blomsterbilleder
For meget træ kan skabe: Irritation og modstand. Man går hinanden på nerverne

Elementerne er næsten altid blandet godt og grundigt sammen i genstande, rum og personer. De ophæver hinanden efter følgende anvisning:
Ild smelter metal
Metal skærer træ
Træ dræner jord
Jord dæmmer vand
Vand slukker ild



16 February 2012