Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Ta’ godt imod de følelser, du aldrig troede, DU kunne få

Af journalist Karin Svennevig Hyldig

Havde du også satset på at blive en mere cool og konsekvent førstegangsforælder?
Blev også du knock-outed af ur-instinkter og fremmed tankegods? Så er du bare helt normal. Sæt ord på og glem alt om ’perfekt lykke’ og ’rigtige følelser’, råder psykoterapeut med speciale i småbørnsfamilier

Kærligheden har de fleste hørt om på forhånd. Alligevel overrumpler den med sit rene, uegennyttige, altfortærende væsen – eller ved at lade vente på sig.
I dage, måneder – måske år.
Nogle nybagte forældre føler sig stærkere. Andre svagere end før. Eller taget på sengen af glæden, afmagten, vreden, ømheden, bekymringerne…
Nogle føler ingenting.
Uanset hvad er det jeres forældrefølelse og den skal respekteres, pointerer psykoterapeut og sundhedsplejerske Tina Zwergius fra Familiehuset i Horsens:
”Rigtige og forkerte følelser findes ikke. Hvert eneste nybagt par må selv i gang med at udforske og forstå sig selv som forældre. Sandheden findes indeni og mellem jer. Ikke i bøgerne,” understreger hun.

Af med låget

Kun én generel regel vil Tina Zwergius være med til at stille op omkring følelser og forældreskab:
”Tal ærligt og åbent om, hvordan I har det. Lad være at lægge låg på alt det negative, for så vil det for alvor vokse vildt nede i underbevidstheden. I kan måske skjule noget for omgivelserne, men ikke for jeres barn. De små har meget fintfølende underbevidste antenner,” siger hun.
”Moderne forældre VED en masse. Stiller store krav til sig selv. Det er jo fint nok, bare I ikke tror, I skal være perfekte. For I når aldrig i mål. Sådan er det bare. At være forældre er én lang udviklingsproces, der ændrer jeres følelser i takt med at barnet vokser. Stille og roligt. Hvis der er en kunst, består den i at miste balancen og finde den – om og om igen. Også dén manøvre bliver nemmere, når I sætter ord på,” bemærker hun.

Mor om igen

Dine nye forældrefølsomhed kan altså aldrig kureres. Heller ikke de måske mere anstrengende elementer, der får dig til at minde om din egen mor – eller far, hvis han var tæt på i dine første år:
”Vi har alle sammen lært at være forældre af vores egne forældre. Evnen ligger mere eller mindre gemt og glemt til vi får vores første barn. Så dukker mor frem som en indre rollemodel og pludselig kan du høre dig selv sige nøjagtig, som din mor ville have sagt. En provokerende oplevelse for mange, som nogle vælger at gå i terapi med. Men de fleste kan heldigvis leve med det,” siger Tina Zwergius og efterlyser en mere realistisk holdning til det at få børn:
”For det ER jo meget mere end opfyldelsen af en lyserød drøm,” som hun siger.

Fem følelser, der overrasker

KÆRLIGHED UDEN FILTER: ’Hold da op! Hvis jeg havde vidst, hvor højt min mor elskede mig, ville jeg aldrig have været så hård ved hende,’ har en førstegangsfødende engang sagt. Mange har sikkert tænkt det samme. For hårdtslående er den, kærligheden til dit første barn. Selv om du VED, du bliver svigtet om ca. 16 år, du VED, den kun er gengældt så længe den lille har brug for dig og du VED I skal smække med døre og hade hinanden om halvandet årti, så er der lige sket det mageløse, at du fik den dejligste unge på hele fødegangen. I Verden! Nogensinde!Mageløst.

SÅRBARHED: Eet er at fælde en tåre, når rød stue stiller sig op på rad og række og synger ’Puf, den glade drage’ inden forældremødet. Noget andet er at vande høns over klichétunge familie-serier som Det Lille Hus på Prærien – måneder og år efter fødslen.
Lidt skamfuldt måske, men lev med det. Væn dig til det. Forældre bliver bare mere (og mere) tyndhudede, råder Tina Zwergius:
’Barnet åbner for en større følsomhed og en øget sårbarhed. Det begynder allerede i graviditeten og kan vare i mange-mange år,’ siger hun.

SELVFORGLEMMELSE: De første to-tre måneder efter fødslen, er de voksne bare nødt til at se lidt stort på egne behov. Derefter skal far og mor gradvist på banen igen – finde deres egne behov og gøre dem synlige. Allerede i ni måneders alderen vil og kan den lille en masse selv, understreger Tina Zwergius:
”Igen er ærlighed vigtig. Hvis du tilsidesætter dig selv, opfanger barnet signalerne om, at du ikke er tilfreds og kommer til at føle sig forkert”

BESKYTTERTRANG: Børn skal ikke skal pakkes ind i vat, vel? Altså andres børn…. Omkring din egen yndlingsunge hersker en særlig dramatik:
”Vi mister kontrollen over store dele af vores liv, når vi får barn. Og kontroltab skaber angst. Forståeligt nok. Men her er faktisk en følelse, som nogle forældre er nødt til at holde lidt i ave, så bekymringerne ikke få lov at lamme familien fuldstændig,” siger Tina Zwergius

STOLTHED: ’HEEEY; Siger I FOGH? Altså William, han ville helt sikkert aldrig stemme på Fogh….NARJ SE: En TAND!!!!! En MÆLKETAND!!!!
At dit barn er verdens ottende vidunder kan du jo ikke gøre for. Men husker du at der er en verden udenfor dit forældreunivers?
”Vores børn BLIVER jo hele vores liv. De fylder så meget. Det kan sagtens være et sundhedstegn at snakke om dem hele tiden. Men alt med måde. Det skal ligesom finde et fornuftigt leje efterhånden,” siger Tina Zwergius.

Fem følelser, der godt kan chokere

ENSOMHED: Vel kan man være ensom sammen med sit livs kærlighed, der ligger så yndigt dér og pludrer på tæppet. Men følelsen er tabubelagt, fornemmer Tina Zwergius:
”Mit indtryk er faktisk at ensomheden driver mange ud på arbejdsmarkedet igen inden barselsorloven er slut. De fleste andre børneforældre er jo på arbejde og så kan angsten godt melde sig: For at blive fyret, flyttet, blive sat af på jobbet. Set med barnets øjnene er det heller ikke sjovt at gå derhjemme sammen med en far eller mor, der ikke trives. Så hellere et pasningstilbud nogle timer om dagen….og altså IKKE fra syv til sytten hver eneste dag….
Man skal i hvert fald ikke blive hjemme hos den lille bare fordi der står i bøgerne at det er bedst…”

FORTRYDELSE: Ønskebarn eller ej. Nybagte forældre må også vinke farvel til en masse frihed og muligheder. Man får noget og mister noget. Nogle får ligefrem sorgreaktioner, fortæller Tina Zwergius:
”Fortæl det til andre voksne: ’Hjælp, jeg har fortrudt’. Det er ingen skam. Giver man sig selv lov til at have de negative følelser, opløses de efterhånden. Forbliver de ordløse, fanger barnet dem, men er ikke i stand til at sætte ord på. Og vel er barnet årsag til tabet, men det har ingen skyld.
Børn har brug for forældre, der tager deres livsvilkår på sig og siger: ’Vi får aldrig hvad vi havde, men måske kan vi få noget andet’

DØDSANGST: Skræmmende kan det være at få sådan et lille forsvarsløst væsen i armene. Med det lille nye liv følger en ny bevidsthed om døden, for det er jer – far og mor – der holder baby i live. 24 timer i døgnet…
Men forældrene skal vokse med opgaven og efterhånden give mere lods, så barnet kan komme til at udvikle sig, pointerer Tina Zwergius:
”Hvis du forhindrer dit barn i at klatre i træer eller lege med synåle i børnehavealderen, begår du jo en form for ’overgreb’.”

VREDE og AFMAGT: En sølle vingummibamse får dig til at gå lige i flæsket på din ellers urørlige svigermor og måske har du ligefrem følt trang til at smide barnet ud af vinduet under en skrigetur.
Helt normale reaktioner for en nybagt forælder:
”De færreste gør barnet noget, men et lille barn, der græder utrøsteligt ER altså en voldsom frustration, så jeg vil til enhver tid anbefale, at man lægger den lille i sengen, når alt andet er prøvet. Så er barnet i sikkerhed, hvis du taber besindelsen. Måske falder det endda til ro, når det ikke længere kan mærke din uro,” siger Tina Zwergius.

Hvilken følelse overraskede dig mest, da du fik dit første barn:

Judy, mor til Rikke på 16 og Line på 12:
AFHÆNGIGHEDEN og det kæmpe ansvar kom mest bag på mig….
Fra den ene dag til den anden kneb det pludselig med tid til de mest basale ting. Som f.eks. at nå i bad. Jeg, der plejede at rende på caféer og have tjek på det hele…. det var SÅ forvirrende og slet ikke så lyserødt som i bladene...

Karen, mor til Emma på 10:
GRRRR…MIN INDRE LØVEMOR: Vi var på togtur med vores månedgamle datter, da liftens ene hank smuttede fra min mand og barnet trillede ud på perronen! Jeg sværger: Lige i det øjeblik kunne jeg have slået ham ihjel!!! Jeg har simpelthen aldrig været så edderspændt, hysterisk, fortvivlet og rasende før. Heldigvis slap den lille helt uden knubs, så løvinden tilgav, hvad der jo helt ærligt også kunne være sket for mig selv. Men hun venter stadig derinde – på lur i sit bur….

Christina, mor til Emil på 11 og Nikolai på 4:
KÆRLIGHED – NU MED ANGST: Jeg blev fuldstændig væltet omkuld af den der bare der ikke sker ham noget-følelse. Kunne sidde og kigge på det lille pus i timevis - på den ene side superlykkelig og på den anden: Skræmt fra vid og sans ved tanken om alt fra hans første skoledag (hva´ nu, hvis han bliver sådan én, de andre driller), til hans første knallert (han får ALDRIG lov). Nu er han 11 - følelsen er der endnu.

Lise, mor til Frida og Magnus på 5:
FORSINKET FORELSKELSE – Alle havde fortalt hvor dybt forelsket, man bliver i sine børn og dér sad jeg med mine egne sunde og raske ønskebørn og var helt ærligt ikke forelsket. Jeg var glad. Jeg var stolt – ammede i døgndrift og kunne klare meget mere, end jeg nogensinde havde drømt om. Men kærligheden - den dybe, altfortærende MOR-følelse, den fandt jeg først, da de var omkring to år gamle….

Helle, mor til Nikolaj og Mathias på 5½:
OVERGIVELSEN: Det mest overraskede var nok, at jeg i så ekstrem grad var tvunget til at give slip på mine egne behov – for både søvn, mad, dagligt bad, sociale kontakter og ALT hvad der overhovedet handlede om mig. I den måned begge mine børn havde kolik, fik jeg ikke noget ordentlig at spise – og alligevel var det okay, for det vigtigste var mine børns behov. Og det var overraskende let (følelsesmæssigt) for mig at prioritere sådan, selvom jeg nærmest følte mig fysisk tortureret

Holger, far til Gustav på 11, Klara på 8 og Martha på 4:
OVERRASKELSEN: Efter 9 mdr. som en simpel abstraktion, et grumset sort/hvidt print som kunne være et postkort fra en astronaut, var han der pludselig. Konkret og varm på en ganske almindelig onsdag kl. 8. At det var et menneske – altså et lille et – var stort. Kærligheden betingelsesløs. For et menneske uden sprog giver betingelser jo ingen mening. Livets enkelhed virker pludselig overvældende: Første smil, første tand, første ord, første skridt….det hele går så stærkt og samtidig blev jeg jo skræmt fra vid og sans over at SKULLE være voksen. Jeg stor – han lille….
Det ville være en voldsom fortrængning kun at berette om det positive – men at der var så meget positivt var vist en stor overraskelse…

Brit, mor til Oliver på seks og Simone på 4:
ENSOMHEDEN: Det kom meget bag på mig, hvor isoleret jeg følte mig, mens jeg gik hjemme på barsel første gang. Ens forventninger bliver skruet enormt i vejret af andre mødre, der fortæller om, hvor fantastisk det er. Men jeg manglede nogen at dele alle hverdagens små undere med. De andre i mødregruppen havde alle sammen familie og netværk tæt på, så deres behov for at mødes var ikke så stort. Først senere, da jeg fortalte mine veninder om denne her tid, blev jeg klar over, at flere af dem også havde gået og savnet voksenkontakt, da de var på barsel. At det er ret almindeligt. Singleveninderne troede, at nu jeg havde min egen lille kernefamilie, var der nok ikke tid til dem.
Det ville jeg sørme gerne have vidst dengang….

Arne, far til Julia på 16, Martin på 13 og Petra på 4:
FORBUNDETHEDEN: Lige efter fødslen fik jeg lov at sidde en halv time eller mere med min lille datter ude på gangen mellem noget linned. Og mens jeg bare sad dér og så og så ind i de dér store, mørke, vidtåbne øjne, gik det for alvor op for mig, at her er et menneske, som du er forbundet til på en måde som du ikke har prøvet før. Bundet på hænder og fødder - på godt og ondt. Nogle gange er det lykken, andre gange ikke særlig sjovt....

Stig, far til Villads og Tim på 20 og 18 år:
HVILKE FØLELSER? For mig var tiden efter fødslen endnu et projekt (som så mange andre), hvor jeg bare havde en birolle. Jeg kunne forholde mig til at få monteret en babystol i bilen; men ellers var jeg aldrig helt klar over hvad der foregik. Det at blive far var i første omgang en fysisk præstation (ingen nattesøvn), og først en del år senere blev drengene de helt fantastiske legekammerater, som de stadig er...

Lars Joe, far til Andrea på 16 + Carla og Theo på 3:
TOMHEDEN….
STOLTHEDEN….
NYSGERRIGHEDEN….
- altså dér den første dag, da hun lige var blevet født. I dag er det noget helt andet, der overrasker….

Liselotte, mor til Sophia på 8, Cirkeline på 7 og Sejr Emil på 3
DØDSANGST og DØDSFORAGT: Første gang kom den dér kæmpe frygt for at miste helt bag på mig – at gå fra MIG MIG MIG til det at blive så sårbar at man hellere ville dø selv end at miste den lille pige. I starten turde jeg faktisk ikke give slip og lade kærligheden flyde betingelsesløst. Det kom først efter et par måneder – da måtte jeg overgive mig til sårbar-/kærligheden.



8 April 2011