Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Børnene i Binnerup - 23. afsnit

Anne-Mette og bierne
Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1977

Hansens lille hund

Hansen sætter sig ned på bænken foran skuret, mens Anne-Mette snakker med hunden.
”Hvorfor hedder den Hunni?” spørger hun og ser op på Hansen.
”Det er fordi den er fra Fyn,” siger Hansen. –”Men før jeg fik den, hed den Losse.”
”Sikke nogle mærkelige navne,” siger Anne-Mette.
”Ja,” siger Hansen. ”Men jeg kan godt forklare dig, hvorfor den hed Losse. – Nu skal du bare høre: Jeg har en god ven ovre på Fyn. Han holder også af bier. Han har bikuber mange steder. Og når det er sommer, kører han rundt og ser til dem alle sammen.

En dag kørte han forbi en stor losseplads. – Du ved jo nok, at en losseplads er et sted, hvor mennesker smider alle de ting, som de ikke vil bruge mere. Affald, gamle barnevogne, cykler, stole, aviser og tomme flasker.
Min ven stod af cyklen for at se, om han kunne finde noget spændende. Han havde flere gange fundet noget, som han kunne bruge. Mens han gik og så sig om, fik han pludselig øje på en papkasse. -Den var fuld af gamle klude - og kludene bevægede sig lidt! Først troede han ikke, at han så rigtigt. Men lidt efter rystede hele kassen. Nu var han klar over, at han havde set rigtigt! ”Det er nok bare en rotte, der er flyttet ind dér”, tænkte han. I det samme hørte han en lyd fra kassen. Det lød som om nogen hostede. ”Sådan siger en rotte da ikke,” sagde han. ”Nu vil jeg se, hvad det er!”
Han væltede kassen om på siden – og ud trillede en lille hundehvalp.
Min ven blev meget forbavset. Han stod længe og så på den lille hvalp. Den rystede og peb, for den var både bange og sulten.
”Det er dog for galt!” tænkte han. ”Man kan da ikke bare smide en hvalp ud. Den må ikke ligge her og dø af sult og tørst. De skal blive lyv!”
Min ven blev mere og mere vred på de mennesker, der havde sat hvalpen ud på lossepladsen. Han tog sin varme trøje af og rullede hvalpen ind i den. Så lagde han hvalpen op i cykelkurven – og kørte hurtigt hjem.

Da de var kommet hjem, fik hvalpen først lidt mælk at drikke. Og så kan du tro, at den blev vasket. Den måtte vaskes tre gange, før den blev helt ren.
Bagefter blev den tørret og børstet. –Til sidst var den så fin, at man slet ikke kunne kende den igen.
”Du skal hedde Losse,” sagde min ven. Han passede Losse godt, holdt den varm, gav den mælk og leverpostejmad – og kælede med den.

Da der var gået et par dage, havde Losse det godt igen. Og min ven tog af sted på cykel for at se til alle sine bier. Han var kun væk om formiddagen. Men da han kom hjem, havde Losse lavet et skrækkeligt rod i stuen. Den havde også tisset på gulvtæppet – og bidt et par nye sko i stykker.
Min ven var klar over, at Losse havde kedet sig. Det var derfor, den havde lavet alle de ulykker. –Han var også klar over, at en hvalp ikke kunne være alene hjemme hele dagen. Derfor ringede han en aften og spurgte, om Marie og jeg kunne have hvalpen. Vi ville gerne have en hund. Men vi ville ikke have en hund, der hed Losse. Og så kaldte vi den Hunni i stedet for.”

Fortsættes

14 November 2010