Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Børnene i Binnerup - 26. afsnit

Børnene i Binnerup - 26. afsnit
Peter og hans mor
Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1978

Peter keder sig

Når det bliver lørdag, har Peters mor meget travlt. Nu skal hun nå alt det, hun ikke får lavet alle de dage, hun er på arbejde. Hun farer rundt som en flue i en flaske. Hun rydder op, støvsuger, vasker tøj og pudser vinduer.
Nogle gange hjælper Peter hende. Men der er ikke så meget, han kan hjælpe med. Og hans mor vil helst gøre det hele selv, for så er hun sikker på, at de når det.

Peter kan ikke lide lørdagen. Børnehaven er lukket og der er ingen børn ud at lege. De fleste af dem er i byen med deres far og mor.
Peter sidder ind hos sig selv og ser ud ad vinduet. Han keder sig. ”Bare jeg havde en hund,” tænker han. ”Så kunne jeg lege med den.”

Hans mor vil også gerne have en hund. Men hver gang Peter snakker om at få én, siger hans mor: ”Hvem skal passe den, mens du er børnehaven, og jeg er på arbejde? – Man kan ikke lade en hund være alene hjemme hele dagen. Den vil kede sig lige så meget som du gør om lørdagen.”

Peter kan godt se, at hans mor har ret. Men han vil alligevel så gerne have én.
En hund kan lære så mange ting. Man kan gå tur ned den. Og man kan lege med den.
”Peter!” råber hans mor i det samme. ”Kan du ikke lige komme og hjælpe mig lidt!”
Peter rejser sig og går ud til mor. Hun er ved at gøre rent i køkkenet. ”Gå lige ud med skraldeposen,” siger hun, mens hun hælder vand og sæbe ned i en spand.

Da Peter kommer tilbage, går han igen ud til mor. ”Hvad skal jeg lave?” siger han. ”Jeg keder mig sådan. Alle de andre børn er ned at købe ind. Skal vi ikke også snart gå?”
Peters mor nikker. De plejer altid at købe ind om lørdagen. Og det skal de også i dag.
I det samme ser hun på uret. Klokken er 11. Så kan hun bedre forstå, at Peter keder sig. Han har tullet alene rundt inde hos sig selv i snart tre timer nu. Og hun har haft så travlt, at hun næsten har glemt ham.
”Ved du hvad, Peter?” siger hun. ”Skal vi ikke tage bussen ind til Store Binnerup? Så kan vi købe de ting, vi skal have derinde.”

Peter lyser op. Han kan godt lide at køre i bus. Og han kan også godt lide at komme ind til byen. Her sker der så meget spændende.
Peter løber hurtigt ind og tager sine træsko på. Hans mor finder penge og taske frem. – Og et øjeblik efter står Peter og hans mor på bussen, der kører ind til Store Binnerup.

fortsættes

4 December 2010