Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Børnene i Binnerup - 39. afsnit

Helle og Lykke
Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1978


Her bor Helle og Lykke

Kan du huske Helle og Lykke? De er de to piger, der bor nede på engen.
Helle og Lykke er seks år. De er tvillinger.
Og de ligner hinanden meget. De er lige store, de har samme farve hår – og de taler på samme måde.
Alle har svært ved at se, hvem der er Lykke, og hvem der er Helle. Selv deres far og mor kan ikke altid se forskel på dem.
Da pigerne var mindre, havde de forskelligt tøj på. Helles trøje var altid gul, og Lykkes trøje var altid blå. På den måde var det nemt at se forskel på dem.

Men en morgen byttede Helle og Lykke tøj. Helle tog Lykkes blå trøje på. Og Lykke tog Helles gule trøje på. Der var ingen der opdagede det. Alle troede, at Helle var Lykke, og at Lykke var Helle.
Mor fandt først ud af det, da det blev aften. Hun grinede. For hun syntes, det var sjovt, at pigerne havde narret dem alle sammen.
Næste formiddag byttede Helle og Lykke tøj hele tiden. Og til sidst syntes deres mor ikke, det var sjovt mere. Hun tog pigerne ind og gav dem begge en rød trøje på. Og siden har de altid haft ens tøj på.

Helle og Lykke er glade for at bo i det nye hus. Deres far og mor har været lang tid om at bygge det – selvom farmor og farfar har hjulpet dem.
Da huset var færdigt, hjalp Helle og Lykke far med at rydde op i haven. De lagde også fliser ude fra vejen og ind til huset. –Men de har vist ikke lagt fliserne ret godt. For de vipper op og ned, når man går på dem.
Mor er bange for, at man skal falde, når fliserne ikke ligger fast. Derfor vil mor have far til at lægge fliserne om.
Helle og Lykke synes, det er vigtigere, at far laver en sandkasse og en gynge til dem. For så kan de lege ude i haven.
Far siger ”ja” til det hele. Men han gør ikke rigtig noget ved det.
Fliserne vipper stadig – og pigerne har ikke noget at lege med ude i haven.
Helle og Lykke er ikke hjemme om dagen. For deres far og mor har ikke tid til at passe dem.
Far har altid så travlt. Han sælger sæbe. Hver dag kører han rundt og besøger alle de butikker, hvor man kan købe sæbe. Han spørger hvert sted, om der er sæbe nok. Og hvis ikke der er det, giver han besked til den fabrik, der laver sæben. Så sender fabrikken mere sæbe ud til butikken.

Mor er damefrisør. Hun har sin salon hjemme i huset. Her får alle piger og damer i Lille Binnerup vasket og klippet deres hår. –Mor er alene om det hele, så hun har også nok at gøre.
Derfor er Helle og Lykke nede i Den lille Børnehave hver dag. Mor går ned med dem inden klokken ni. Og så henter Ulla dem om eftermiddagen.
Ulla er 14 år. Hun går i skole, og hun kan først når at hente pigerne efter klokken tre.
På vejen hjem er der altid meget at se på. Helle og Lykke standser gerne op nede ved åen. Her leger de med de andre børn. De sejler med små skibe eller graver i jorden.
Tiden går hurtigt, og klokken bliver tit seks, før de er hjemme igen. Men det gør ikke så meget, for deres far kommer også sent hjem.

Når de har spist til aften, skal far og mor igen bestille noget.
Far skal skrive til fabrikken. Han skal fortælle, hvem der skal have sæbe – og hvor meget de skal have. Mor skal gøre rent i sin salon. Der skal ryddes op, vaskes gulv – og lægges rene håndklæder frem. For næste morgen klokken ni kommer den første, der skal friseres.
Far og mor har så travlt, at de næsten ikke har tid til at snakke med Helle og Lykke. Derfor bliver pigerne vasket, og lagt i seng, så snart de har spist.
Helle og Lykke synes ikke, det er spor sjovt. De ligger i deres seng og snakker. De er lidt sure på mor og far. Men de glæder sig alligevel til, at det snart bliver lørdag og søndag. For så skal far og mor ikke på arbejde, de har ikke travlt, og de skælder ikke ud.

Fortsættes.



5 March 2011