Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Børnene i Binnerup - 8. afsnit

Af Jørn Martin Steenhold.
Første gang udgivet på Gyldendal 1977

 

 

Den gamle møller fortæller:
Nissen i møllen

 

Børnene kan godt lide at høre om møllerens arbejde i gamle dage. Men de kan bedre lide at høre ham fortælle historien om møllenissen:

 

Engang for mange år siden købte møllerens bedstefar møllen på Møllebakken. I møllen boede der en lille nisse. Ikke en papnisse eller en tøjnisse. Men sådan en rigtig møllenisse. En lille grå mand, der ikke var større end en vante, - og som havde en rød hue på hovedet.
Man skulle helst holde sig gode venner med nissen. Det vidste alle. – Hvis man var god ved ham, og gav ham mad, ja så var det godt at have en nisse boende. Han passede nemlig på det hus, han boede i. Og han passede også på, at der ikke skete ulykker med de folk, der boede i huset. Men hvis man drillede nissen, eller hvis man ikke gav ham noget at spise, så kunne han hævne sig. – Selvom nissen var meget lille, var han meget stærk. Han kunne vælte et hus, hvis han ville.

 

Alt dette vidste møllerens bedstefar godt. For dengang boede der nisser på næsten alle bondegårde og møller. Da bedstefar flyttede ind i møllen, lavede han en aftale med den lille grå mand. Nissen skulle smøre møllen hver dag, så møllens vinger kunne rigtig løbe rundt. Til gengæld skulle nissen have mad juleaften. – En rigtig nisse spiser nemlig kun mad én gang om året, og det sker juleaften. Og denne aften spiser han grød og drikker et stort krus øl til.
Nissen passede møllen godt. Hver dag løb vingerne så hurtigt og lydløst rundt, at man næsten ikke kunne høre det. Og det var både bedstefar og nissen godt tilfredse med. Måske var nissen den, der var mest tilfreds. For nisser kan ikke lide spektakel. Derfor bor de aldrig inde i byen, hvor der er så meget støj og larm. De vil kun bo langt ude på landet, hvor alt er stille og roligt.

 

Da det blev juleaften, havde mølleren malet alt kornet i Lille Binnerup. – Og nu gik nissen rundt og glædede sig til den gode mad, han skulle have.
Men bedstefar var meget nærig. Han gav aldrig noget væk, hvis ikke han var nødt til det, og han syntes ikke, det var nødvendigt at give nissen mad i år. Nu havde bedstefar jo fået alt sit korn malet, og der var længe til næste sommer, hvor møllen skulle male det nye korn. Til den tid kunne man jo lave en ny aftale med nissen, tænkte bedstefar – og grinede.

 

Men nissen grinede ikke, da bedstefar snød ham. Han blev så gal i hovedet, at han ville hævne sig – lige med det samme.
Julenat satte han møllen i gang uden først at smøre den. Den peb og knagede, da vingerne langsomt begyndte at går rundt.

 

- fortsættes.

11 August 2010