Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og hekselemmen - Afsnit 14

Jeg sad på mit værelse med kikkerten for øjnene. Solen var snart nede, og stregerne på himlen var lilla. Ulrik og jeg havde aftalt, at han skulle sende tre lysblink, når han var klar til at gå på gravhøje-jagt. Guldfiguren stod i vinduet. Ødelæggeren kaldte Sikki den.

- ”Så passer den jo helt perfekt”, svarede jeg og kikkede på mor.

Jeg kikkede på figuren igen. Den lignede ikke en, der ødelagde; mere en, der dansede inde i en cirkel med ild rundt om. Den var sjov at røre ved. Sigurd havde fået en anden figur. Han stod med hænderne over hovedet og grinede. Men Sigurd synes ikke, det var en god gave, så nu stod den leende Buddha ved siden af min Shiva i vindueskarmen.

Mor og Sigurd var taget ind efter Lego-bilen, og Ana var gået ned til Magda igen. Nu var muligheden der. Sent på eftermiddagen, da præstengården var stille, sneg jeg mig ned ad trappen og forbi biblioteket, hvor Arne sad og sov sin middagssøvn. Jeg listede videre gennem køkkenet og ud i bryggerset og hen til døren ind til Anas hekseværksted. Jeg tog i den; den var selvfølgelig låst. Hvor kunne nøglen være? Jeg kikkede rundt. Alle potterne på hylden stod lige – med undtagelse af en hvid med guldkanter. Jeg flyttede den, og nedenunder lå en nøgle. Den passede, og døren gik op. Jeg gik ind og lukkede døren bag mig. Der var ingen vinduer herinde, og jeg kunne ikke finde kontakten. Jeg stod stille, til mine øjne havde vænnet sig til mørket. Her var koldt og lugtede af alle mulige urter, der hang ned fra loftet. Jeg tog et par skridt og stødte ind i et bord. Der stod en udstoppet ørn på bordet, og nogle papirer lå med ryggen op ad. Jeg satte mig på stolen; den knirkede højt, og jeg stoppede alle bevægelser. Jeg trak vejret langsomt og lyttede. Der var en lyd ved døren. Noget skrabede på døren. Jeg rejste mig, og stolen knirkede endnu værre. Jeg åbnede døren og så, at Dreyfus sad med hovedet på skrå. Jeg gik tilbage til bordet, men blev stående. Jeg tog i skufferne, men de var låste. Jeg fandt en æske tændstikker, strøg en tændstik og tændte lyset i en kammerstage i messing. Jeg kikkede rundt. I rummet var der hylder på alle væggene fyldt med gamle syltetøjsglas med etiketter på. Jeg vendte papirerne om. Det var bare et par noter: Dronning Thyra. Hemmeligheden må beskyttes. Mit navn blev råbt. Var Arne allerede vågnet? Jeg pustede lyset ud og lagde papirerne med bagsiden opad igen. Jeg kaldte på Dreyfus, og hun kom og gned sig op ad mit ben. Jeg tog hende op og listede hen til døren. Jeg trak vejret stille og lyttede. Arne råbte inde fra biblioteket. Jeg gik ud ad døren og låste, lagde nøglen på plads og gik ind til Arne. Han sad i lænestolen og missede med øjnene.

- ”Åhh, der er du. Jeg kan ikke finde mine briller, og benet værker, når jeg rejser mig. Vil du ikke nok hjælpe?”, spurgte han og gned sig i øjnene.

De lå på skrivebordet, og jeg gav dem til ham. Han tændte sin cigar. Jeg kikkede rundt på alle hans bøger. Det var et hyggeligt bibliotek, han havde, og jeg fik tit lov til at låne bøger.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke


23 June 2012