Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 11

“Jeg ska’ tisse!”, sagde Sigurd.

“Du må altså vente – vi kører ombord på færgen lige straks”, svarede mor.

Manden i højttaleren sagde nogle numre, og rækken af biler ved siden af os kørte. Lidt efter kørte vores række, og mor startede bilen, men satte for hurtigt i gang, så bilen gik i stå.

“Jeg ska’ altså tisse nu!”, sagde Sigurd.

“Hold så mund, så jeg ka’ køre bil!”, snerrede mor.

Hun startede igen, og vi kørte op til de andre biler. Vi kørte ind ad munden på skibet. Der stod en mand og dirigerede mor.

“Nu tisser jeg!”, sagde Sigurd.

Mor bremsede hårdt, og manden vinkede hende irriteret videre. Hun startede bilen igen og kørte frem. Der lugtede af tis, og Sigurd snøftede.

“Jeg sagde jo, jeg ikke ku’ holde mig, ikke?”, hviskede Sigurd.

Han kikkede væk, men jeg kunne godt se, hvor ked af det han var.

”Pyt med det, jeg tissede også i sengen her i nat”, sagde jeg.

Sigurd så ikke så ked ud af det længere, og han rakte mig et bolsje.

Far gik ud og åbnede døren og tog Sigurd forsigtigt ud og fandt en klud og tørrede sædet af. Mor tog sine solbriller på og fandt bagagen frem. Hun skulle til at tænde en cigaret, da manden fra før gik forbi.

“Sig mig, ka’ du ikke læse? Der må ikke ryges på vogndækket!” Han rystede på hovedet.

Far fandt et par tørre bukser til Sigurd, og vi gik op ad en smal trappe. Der lugtede af fisk. For enden af trappen var der en stor hal med masser af spillemaskiner. Far fandt billetterne frem og førte os ned ad en anden trappe. Her var der en hal med butikker. Vi gik forbi alle butikkerne og ned ad en trappe og hen ad en mørk gang. Der stod en masse skilte med numre på, og vi gik til venstre og hen ad en gang, hvor der kom lys fra dørene ind til kahytterne. Vi gik til højre og fandt vores kahyt. Den var lille og havde et koøje, der ikke kunne åbnes. Der var to køjesenge og et toilet. Ude på toilettet lå der nogle små pakker. Der var sæbe inden i dem. Jeg vaskede mine hænder i sæben. De duftede som Ana’s vasketøj. Manden i højttaleren talte igen. Jeg forstod det ikke. Sigurd kom ud på toilettet og tændte for vandhanen og satte munden ind til den og drak. Mor stak hovedet ind.

”Stop det der. Du må ikke drikke af vandet. Du får ondt i maven af det. Det er kun til at vaske sig i. Og om lidt går vi op i cafeteriet og drikker sodavand og spiser aftensmad. Kan du ikke vente så længe?”

Sigurd spyttede vandet lige ud på spejlet.

”Ska’ vi så børste tænder i sodavand?”, spurgte han.

Mor grinede og rystede på hovedet. Der lød en brummen dybt neden under os, og skibet vippede. En maskine startede. Gennem koøjet så jeg kajen bevæge sig. Vi sejlede. Far fandt et Anders And-blad frem, og Sigurd og jeg kravlede op i den øverste køje. Her sad jeg og læste for ham. Han spiste løs af Ana’s mentolbolsjer. Da skibet sejlede ud af havnen, rullede det på en sjov måde. Jeg så bølgerne gennem koøjet. De var store.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke


24 September 2011