Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 16

Vi kørte ind på Saint Victory Manor. Navnet stod på et skilt med snørklede bogstaver. Sigurd læste Anders And, og jeg puttede den sidste Gajol i munden. Mor og far gik ind på et kontor for at blive registreret, som de sagde. Jeg steg ud for at kigge mig omkring. Der stod flere mennesker, der var ved at male vinduer. Andre var i gang med at luge og feje. En mand sad med benene over tværs på tagryggen. Han malede skorsten. Slottet havde mange vinduer og en stor port. Jeg gik ind ad porten og kom ind i en gård med brosten. I midten stod der et kæmpe poppeltræ. Ana havde fortalt mig, at der ved et poppeltræ var gemt store skatte. Jeg gik hen til træet, men det så ikke ud, som om nogen havde gravet her. Måske havde de skatten inde på slottet. Jeg kiggede ind ad et kældervindue. Der sad en mand og holdt om to konservesdåser, hvorfra der gik ledninger over til et apparat. En dame sad overfor og kikkede på apparatet. Jeg kunne ikke høre, hvad de snakkede om, men jeg kunne se, at manden græd. Mor kom ud fra kontoret og sagde, at vi skulle køre videre til et sted, der hed Turners Hill, hvor vi kunne campere.

“Hvorfor sad manden og holdt om de to dåser? Ska’ dig og far osse prøve det?”

Far kørte bilen, og mor vendte sig.

“Du har bare set E-detektoren. Det bliver brugt, når man ska’ finde vejen til frelse og den totale frihed. Når viseren slår ud, betyder det, at de sidder og snakker om noget, der ska’ arbejdes med og fjernes, inden man ka’ gå videre!”

“Hva’ ska’ fjernes?”, spurgte jeg.

Mor tog solbrillerne på.

“Det ka’ jo være, at man gerne vil ha’, at man er bedre, end man rent faktisk er, og så ikke får set på de ting, man går rundt og gør forkert. Det får man så hjælp til at kunne se.”

Hun rullede vinduet ned og tændte en cigaret.

“Vil det sige, at du osse har prøvet at sidde med de der konservesdåser?”

Mor lavede røgringe.

“Ja selvfølgelig, ellers ku’ vi jo slet ikke komme ind her på Saint Victory. Det er sandelig kun for de få udvalgte!”

“Hvor meget sku’ så fjernes?”, spurgte jeg.

Hun tændte for radioen.

“Det ka’ jeg sandelig ikke sådan lige forklare. Det vigtigste var jo, at jeg kom videre på vores vej til frelse.”

“Hvorfor ska’ I betale penge for at blive frelst?”

“Det er du alt for lille til at forstå.”

Mor tyggede tyggegummi, så det smaskede, og rakte Sigurd og mig et par stykker.

Vi kørte ind på Turners Hill, hvor der var fyldt med telte og campingvogne. Vi kørte rundt og kikkede efter en ledig plads. En mand vinkede.

“Se, der er hr. Larsen”, råbte Sigurd, ”hva’ laver han her?”

Far stoppede bilen, og hr. Larsen kom hen til bilen. Lidt efter kørte vi hen til familien Larsen’s telt og slog lejr. Sigurd hoppede ud af bilen og løb over til en dreng. De forsvandt op på en bakke. Mor og far pakkede ud og satte et telt på campingvognen. En dame med touperet hår kom hen til mig.

“Jeg hedder fru Larsen, og du må være Selene. Din far har fortalt om dig. Vi kender din mor og far fra Danmark, og vi har holdt udkig efter jer et par dage. Jeg har lavet pølsegryde – vil du med over og smage?”

Jeg nikkede og gik over og satte mig i en havestol og fik straks en skål i hånden.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke


29 October 2011