Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 17

Det blev aften og mor og far fik også en skål pølsegryde. De snakkede og brugte en masse ord, jeg ikke forstod. Fru Larsen grinede og pjattede. Tusmørket sænkede sig over campingpladsen, og fru Larsen gik rundt og tændte stearinlys. Far og hr. Larsen vaskede op og mor sad og læste i et dameblad. Jeg savnede Dreyfus og gik ind i vores campingvogn og lagde mig ved siden af Sigurd, der lå i min underkøje. Han lugtede, og jeg kom i tanke om osten. Den lå stadig i hans lomme. Jeg fjernede de smattede stykker og smed dem ud i krattet bag ved campingvognen. Jeg kunne høre de voksne snakke.

”Det var godt, I kom. Vi skal op og gøre rent i salen på Saint Victory i aften. Og det ville være rart, hvis I ku’ se efter Søren. Jeg ka’ ikke li’, at han ska’ være alene”, sagde fru Larsen.

”Det ska’ vi nok. Men vi er jo på et helligt sted, så der sker ikke noget med børnene”, sagde mor.

Hun talte hurtigt. De havde ikke lagt mærke til, at jeg var gået. Hjemme hos Arne og Ana var det forbudt at gå i seng uden at sige godnat og takke for dagen.

“Uanset hvor gale vi har været på hinanden, så lader vi ikke solen gå ned over vores vrede. Det er ikke sundt for sjælen at hvile sig, når man er vred”, sagde Arne en aften, hvor jeg var vred på Ana.

Sigurd snorkede, og jeg puttede mig ind til ham. Jeg sagde højt godnat til Sigurd, Arne, Ana og Dreyfus.

Jeg vågnede og kikkede ned på et par vinger. Jeg var en ørn og blafrede lidt med vingerne og fløj ud af campingvognen og højt op. Det gik stærkt, og jeg fløj over havet. Langt borte dukkede kirketårnet op. Jeg fløj ind ad vinduet og landede på Ana’s seng. Hun sov, men vågnede, da jeg kradsede med kløerne på sengen.

“Jeg har ventet dig”, hviskede hun.

Hun flettede sit hår og satte fletningen op på hovedet.

“Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke snart ska’ hjem. Jeg ka’ ikke li’ det sted. Hvornår går det op for dem, at det her ikke er godt?”

Ana gav mig et par solsikkekerner.

“Når de finder ud af, at de kun vil ha’ deres penge! Flyv nu tilbage – alt ordner sig.”

Hun lagde sig ned igen og trak dynen godt op om sig. Jeg fløj ud ad vinduet. Der blæste en stærk vind, og det var sværere at flyve den anden vej.

Jeg hørte stemmer og vågnede i campingvognen. Det var bare en drøm jeg havde haft. Mor og far og Sigurd sad og spiste morgenmad ude i teltet. Jeg gik ud og fik en bolle af mor. Den var tør, og jeg spyttede den ud.

“Nå, du har vist sovet for lidt – eller har du drømt noget grimt?”, spurgte far.

Jeg kikkede på ham.

“Jeg har været på besøg hos Ana. Hun siger, at alt ordner sig, så vi snart ka’ rejse hjem.”

Mor rejste sig, så havestolen klappede sammen.

“Nu holder du altså op med de der historier. Du gør Sigurd bange. Din far og jeg ska’ op på et kursus på Saint Victory i dag, og du bli’r her og passer på Sigurd. Der ligger lidt penge inde i skuffen. Dem ka’ I købe frokost for. Og så har jeg lagt noget til jer inde på bordet. Jeg har selv syet dem til jer. Nå, ska’ vi køre Peter!”

Far nikkede og gik ind med morgenmaden i campingvognen. Mor satte sig ud i bilen og røg, indtil far gik ud til hende. Så kørte de.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke


5 November 2011