Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 19

De gik. Jeg åbnede malerbøtten igen og snusede. Duften mindede om dengang, jeg malede køkkenet blåt sammen med Ana. Ana elskede blåt. Da Arne kom hjem fra præstemødet i Århus, blev han stående i døren til køkkenet.

”Ja, blåt er altid pænt! Men du rør ikke mit kontor”, sagde han og løftede Dreyfus op og gik ind på kontoret.

Jeg savnede dem og kunne mærke, at jeg fik vand i øjnene. Men så begyndte jeg at male. Jeg malede den første låge, og når det dryppede på gulvet, tørrede jeg det op med mors vat. Jeg kunne ikke komme uden om håndtagene, så de fik også noget maling. Da jeg havde malet tre låger, var der ikke mere maling, og Søren og Sigurd var stadig ikke kommet. Jeg gik op ad grusvejen til supermarkedet. Et kirsebærtræ lod grenene tynge mod jorden fyldt med modne bær. Jeg klatrede straks op i træet og suttede et par bær i mig. De smagte af hjemme. Jeg spiste en håndfuld – og en til. En gang, Ulrik og jeg havde siddet i kirsebærtræet i Magda’s baghave og spist kirsebær hele dagen, var det nær endt galt. Sidst på eftermiddagen fik vi sandkage og saftevand på terrassen. Pludselig blev Ulrik helt blå i hovedet, fordi et stykke kage havde sat sig fast i halsen på ham. Magda dunkede ham nogle gange i ryggen og så fløj det ud med sandkage og kirsebær. Det lød som et maskingevær, da kirsebærstenene ramte terrassegulvet. Magda blev helt hys og ringede efter lægen. Tue kom farende i sin beige Fiat og lyttede og kikkede Ulrik ned i halsen.

”Han har det efter omstændighederne godt”, sagde Tue til Magda. ”Men jeg ku’ søreme godt li’ at vide, hvorfor du har slugt alle de sten”, sagde han og så spørgende på Ulrik.

”Æhh”, sagde Ulrik og blev rød i hovedet. ”Øhh, fordi jeg synes, det ku’ være sjovt at se, om de kom hele ud igen!”

Så sendte Magda ham på værelset, og han fik forbud mod at lege med mig i en hel uge. Gad vide, hvem Ulrik legede med nu?

Jeg holdt op med at spise kirsebær og klatrede længere op, så jeg kunne se ud over campingpladsen. Oppe på bakken ned til floden så jeg Søren og Sigurd og en masse andre børn. De rutsjede ned ad bakken. Et par piger stod med en spand og hældte vand ud. Jeg gik op til dem. De havde brugt al min malerplastik og lavet en plastikbakke, som de hældte vand ned ad. Bagefter kastede de sig af sted og rutsjede ned. Der kom hele tiden børn med vandspande. Sigurd kom løbende hen til mig.

“Det er bare skide skægt det her. Ska’ du ikke prøve?”

Jeg gik op på bakken og kastede mig ned. For enden af bakken stødte jeg ind i en pige. Hun grinede og rakte ud efter min hånd. Vi løb op på bakken igen og rutsjede ned sammen. Hun talte et underligt sprog. Men jeg forstod, at hun hed Claire. Neden for bakken trak Claire mig i hånden, indtil vi kom over til deres campingvogn. Hun trak mig med ind i køkkenet og viste mig en tube. Hun pegede op på håret, trykkede noget ud af tuben, der lignede rødt tandpasta, og smurte det ind i sit korte hår. Og når hun turde, gjorde jeg også. Jeg smurte mit lange hår ind i den røde pasta. Hun tog æggeuret oppe fra hylden og stillede det på 20 minutter. Claire fandt nogle vafler til os, men jeg var for mæt af kirsebær til at kunne spise mere. Da uret ringede, tog Claire shampoo og vaskede håret i køkkenvasken. Jeg fik vasket mit, og da vi kikkede os i spejlet, var håret orange. Vi gik ud af campingvognen og satte os og lod solen tørre vores nye hår.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke


19 November 2011