Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 20

Der stod en cykel parkeret, og jeg fik en idé. Jeg pegede på cyklen og fik Claire til at sætte sig på bagagebæreren. Jeg cyklede og cyklede. Vi kørte rundt på campingpladsen, og Claire grinede og jublede. Jeg fandt vejen ud af campingpladsen og cyklede op mod Saint Victory. Jeg ville finde ud af, om der virkelig var en skat på slottet. Vi kom tættere og tættere på Saint Victory. Claire hoppede af cyklen; hun ville ikke med længere og gik tilbage ad grusvejen. Jeg vinkede til hende for at få hende med, men hun rystede bare på hovedet og pegede på den lilla kappe og vendte om. Jeg cyklede videre. Oppe ved Saint Victory stillede jeg cyklen ved voldgraven. Her var underligt stille; ingen mennesker, der malede vinduer, ingen der lugede eller fejede. Der var kun mig og en andemor, som svømmede rundt i voldgraven med sine ællinger. Jeg gik over voldgraven og ind gennem porten. Jeg listede hen til poppeltræet, men der var stadig ingen spor efter, at nogen havde gravet. Oppe fra et vindue, der stod på klem, hørte jeg sang. En dreng med et lilla bind på armen kom ud fra en dør. Jeg gemte mig bag poppeltræet, og han gik en runde i gården uden at se mig og forsvandt ind ad døren igen. I et hjørne stod der en stige. Den slæbte jeg hen til det åbne vindue. Forsigtigt stillede jeg den op ad væggen og kravlede op. Fødderne svedte, og det kildede i hænderne, jo højere jeg kom op. Efter det niende trin kunne jeg kikke ind gennem vinduet. Jeg så ned i en kæmpe sal fyldt med mennesker i deres lilla kapper. Foran dem alle sad der en skaldet mand i helt hvidt tøj, og rundt om ham stod der 13 drenge og piger, også i hvidt men med lilla bind på armen. På væggen bag den skaldede hang der et stort hvidt flag, hvorpå der var malet et æg med en streg igennem. Drengen fra før stod henne ved døren ind til salen. En kvinde rejste sig og gik hen og klappede begge hænder mod den skaldede mands hænder. Hun satte sig for hans fødder. En pige med lilla bind på armen tog en rulle papir frem og læste op fra det. Da hun var færdig med at læse op, gik hun hen og tog kappen fra kvinden og pegede mod døren. Kvinden kyssede den skaldedes fødder og gik gennem salen. De andre råbte ad hende. Da hun vendte sig, så jeg tårerne løbe ned ad kinderne på hende. Hun stillede sig nederst i salen ved siden af drengen. Den skaldede talte og gik rundt og lagde hænderne mod de andres hænder. Han talte højere og højere. To drenge kom ind med et bord og stillede lilla flasker op på det. Den skaldede mand tog en flaske op over hovedet og vendte sig mod alle fire hjørner i salen og bukkede for hvert hjørne. Han kyssede flasken, samlede hænderne og satte sig ned igen. Alle i salen gik én efter én op og fik en flaske, som de også kyssede. Jeg fik øje på far og mor. Så gik døren fra salen og ud til gårdspladsen op. Jeg kom ned ad stigen i en fart og løb ud til min cykel. Drengen med det lilla bind råbte efter mig, men jeg ræsede af sted på cyklen. Lige før jeg drejede ind på campingpladsen, nåede jeg Claire. Hun rystede på hovedet og rakte mig en buket af gul bynke. De stod i grøftekanten lige ved indgangen til campingpladsen. Jeg gik med Claire og stillede cyklen tilbage på dens plads. Det så ikke ud til, at nogen havde savnet den. Jeg vinkede farvel til Claire og gik tilbage til campingvognen. Den gule buket af bynke duftede sjovt. Jeg gik ind og fandt heksebogen og slog op under Bynke. Sigurd og Søren sad ved bordet og spillede Kalaha. Jeg lukkede bogen og lagde mig i underkøje og lå og kikkede på min tegning af Dreyfus, som hængte fast i overkøjen.
Hvad var der i den lilla flaske – en skat?


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke



26 November 2011