Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 21

Sigurd og jeg sad i teltet og spiste is. Mor og far kørte den hvide Volvo op foran campingvognen. De skændtes. De så slet ikke, hvor fint teltet var pyntet med de gule blomster.

“Jeg orker altså ikke at lave mad”, sagde far. “Ska’ vi ikke gå op og spise i fælleshuset?”

Mor nikkede.

“Sig mig, har du farvet håret – det ser da underligt ud!”

Hun rørte ved mit hår og kikkede over på far. Han tog den lilla flaske frem og stillede den på bordet.

”Fra i morgen af ska’ vi alle ha’ en teske fuld af denne eliksir. Det gør os bedre til at modtage Vuppa’s visdom. Og vi har været så heldige at møde Vuppa i dag”, sagde far.

Jeg fik kuldegysninger på armene. Det var altså ikke en skat, der var i flasken. Måske var det gift eller urter, der blev brugt forkert og derfor var onde. Ana havde fortalt, at alle urter kunne bruges både til noget godt og noget dårligt.

”Og er du i tvivl, ska’ du holde en blomst hen over drikken. Bøjer blomsten, ska’ du straks smide drikken ud”, havde Ana sagt.

Sigurd trak i far for at få ham med ind i campingvognen.

“Det er altså ikke det eneste, der er malet!”, sladrede han.

Jeg tog Sigurd i hånden.

“Sigurd, ska’ vi ikke vise far den flotte rutsjebane, dig og Søren har lavet?”

Sigurd lyste op, og vi gik forbi rutsjebanen på vej op til fælleshuset. Vi bestilte fish and chips. Sigurd og jeg drak cola med sugerør. Mor drak vin og tog nogle ordentlige slurke.

“Jeg forstår altså ikke, at vi ska’ ta’ alle de her ekstra kurser, når vi har taget dem i Danmark. Det kommer til at koste os en formue – næsten lige så meget som det, vi allerede har indbetalt.”

Mor fik vinen i den gale hals og hostede voldsomt, indtil far fik dunket hende i ryggen.

“Jeg er osse i tvivl”, sagde far. ”Specielt da Dave hentede officererne, fordi vi stillede spørgsmål. Nå, nu kommer vores middag. Lad os tale om det i aften, når børnene er lagt i seng.”

Sigurd kikkede på mig.

“Selene har malet campingvognen inden i! Og det er med orange.”

Mor tog en stor slurk af sin vin.

“Jeg har osse altid syntes, den var så kedelig, ikke Maja?”, sagde far.

Mor smilede til mig for første gang og ruskede mig i håret.

“Du er vist rigtig i farvehumør i dag. Jeg håber, du er klar over, at farven i håret ikke ka’ vaskes ud. Men det ser i øvrigt godt ud til den lilla kappe”, smilede hun.

Jeg sagde ikke noget, for jeg talte stadig ikke til hende.

“Jamen, det er da bedre at male end at ryge, som de andre børn gør!”, sagde Sigurd.

Jeg gik ud på toilettet. Jeg vaskede hænder og kikkede i spejlet. Jeg så igen nogle mænd komme gående med en kiste. Bag ved gik Ana med mig i hånden. Jeg kikkede på kisten. Der lå en mand i den. Det mindede om dengang, Eske skulle begraves. Jeg kikkede igen og så lige ind i mine øjne. Jeg gik tilbage til vores bord.

“Jeg har set, at nogen ska’ dø i vores familie”, sagde jeg.

Mor kikkede på mig og smak mig en lussing lige på øret. Far sprang op, og alle i fælleshuset holdt op med at spise. De stirrede på os.

“Så er det nok, Selene. Jeg vil ikke høre mere om dine tossede fantasier!“, snerrede mor.

Mit øre gjorde ondt og vi gik tilbage til campingvognen.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke


3 December 2011