Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 29

Jeg vågnede ved, at mor stod og ruskede i mig.

“Sig mig, hva’ er der sket, og hvor er Sigurd?”, hviskede mor. Det var helt mørkt. “Så sig dog noget! Og campingvognen er ødelagt”, råbte hun.

Damen kom ud af sin campingvogn og gik hen til mor. Hun fægtede med armene, så guldarmbåndene var ved at falde af, og så skældte hun mor og far ud. Sådan lød det i hvert fald, selvom jeg ikke forstod ét ord. Far fandt Sigurd i damens campingvogn og bar ham ind i vores fortelt og lagde ham på en liggestol. Mor gik uden at sige ét ord, og jeg gik sammen med damen, der stadig skældte ud. Vi kom hen til forteltet og gav hun mig et kys på panden. Vendte om og gik tilbage til sig selv.

“Hvor er det dog pinligt at blive skældt ud af sådan en smatte. Hva’ bilder hun sig ind at bortføre Sigurd. Forstod du, hva’ hun sagde, Peter?”, sagde mor og satte sig med et tæppe rundt om sig.

“Ved du, hva’ hun sagde”, sagde jeg. “Hun sagde, I er nogle elendige forældre, der bare lader deres børn passe sig selv, mens I selv ta’r ud for at more jer. Det ku’ være gået rigtig galt. Så i stedet for at stå der og brokke jer, sku’ I hellere være glade for, at Sigurd ikke brændte med. Ja, der gik ild i campingvognen! Og hende damen, du lige har kaldt en smatte, hun var den eneste, der var her, da Sigurd var ved at brænde. For du var der jo ikke, vel? Du du’r ikke til at være mor!”

Jeg nulrede mit hår og lagde mig ned ved siden af Sigurd og trak tæppet op over mig.

“Sådan taler man ikke til sin mor!”, råbte hun.

Far sagde ikke noget, og lidt efter kunne jeg høre dem skramle inde i campingvognen. Jeg hviskede trylleremsen inden i: Skylla ombola, tyga finlala. Skylla ombola, tyga stolala.

Far kom hen og satte sig.

“Hvordan kom der egentlig ild i campingvognen, Selene? Jeg mener, mor og jeg havde da slukket vores stearinlys?”, spurgte han.

Jeg tog tæppet af hovedet.

“Jeg tændte et lys til Sigurd for at få de onde drømme til at gå væk. Det har Ana lært mig. Og så gik jeg ned til floden efter en pilekvist. Lyset må være væltet. Jeg var der jo ikke”, græd jeg.

Mor kom ud fra campingvognen.

“Og du du’r vist ikke til at passe på Sigurd. Det er din skyld, at der gik ild på campingvognen. Du satte simpelt hen ild til campingvognen for at komme hjem, ikk’? Du ska’ altid være så dramatisk!”, sagde hun.

Far rejste sig.

“Så er det nok, Maja!”

Mor gik uden at sige et ord.

“Hva’ skete der så, Selene?”, spurgte han.

Jeg fandt Den Sorte Madonna frem.

“Det er jo det, jeg ikke ved. Da jeg kom tilbage, var der ild i campingvognen og i Sigurd. Men jeg fik ham da ud. Tror du, det var et mirakel? Måske har Gud holdt øje med os. Jeg mener, jeg kom lige præcis, så jeg kunne nå at få Sigurd ud, ikke?”

Far hentede nogle popcorn.

“Nu tror jeg hverken på mirakler eller på Gud. Vi ska’ vist bare være glade over, at du fik reddet Sigurd, ikke sandt”, sagde han.

“Jamen, hva’ tror du så på? Noget må du da tro på?”, spurgte jeg.

“Jamen, det gør jeg altså ikke. Og denne her rejse har da gjort mig endnu mere forvirret”, sagde far.

Jeg tog en stor håndfuld popcorn.

“Men hvorfor sku’ vi så til England, hvis du alligevel ikke troede på det?”, spurgte jeg.

Far sukkede.

“Det ved jeg ikke, men din mor troede på det. Og hun var så stærk i troen, at hun fik mig overbevist. Der var osse noget rigtig i det.”

Jeg tog far i hånden.

“Selvom du ikke tror på Gud, ka’ det jo godt være, han tror på dig. Eller osse har du bare ikke lært at mærke ham endnu. Ana siger, at man ka’ lære sig selv at mærke ham inden i.”

Far kikkede på mig og puttede tæppet rundt om mig.

“Du ska’ ikke lytte til Ana’s vrøvl. Hun har meldt sig ud af kirken. Så hvordan sku’ hun vide noget om Gud?”

Han gik ind i campingvognen og fjernede skum. Jeg puttede Den Sorte Madonna ned i posen og sagde højt godnat til Arne, Ana, Dreyfus, Sigurd og far.


Copyrigt Lene Rikke Bresson
http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke


28 January 2012