Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Selene Vesta - og rejsen hjem - Afsnit 32

Jeg vågnede til lyden af Ana’s kaffekværn. Arne sad på sin plads bag avisen. På fars plads stod der en halv kop kaffe og en tallerken fuld af krummer. Han var allerede taget af sted. Ana kom og skænkede kaffe til Arne. Hun vendte sig og blinkede og tog min hånd op til kaffekanden. Den var iskold.

“Frygtelig kold kaffe, du laver i dag”, lød det inde fra avisen.

“Ja, hvis man altid gør, som man plejer, så sker der altid det, der plejer. Er det ikke rart at ha’ en morgen uden at brænde tungen?”, spurgte Ana.

Hun gik over til komfuret og rørte i havregrøden. Døren gik op, og Magda hvirvlede ind.

“Er de kommet hjem? Det var da slet ikke meningen, vel? Er det sket noget, eller fandt de endelig ud af, hvilke forfærdelige mennesker victoristerne er. Det er det, jeg altid sagt – man ska’ være trofast mod sin Gud”, sagde Magda.

Hun kikkede skiftevis på Ana og mig, mens hun pustede. Arne hostede.

“Der, hvor jeg kommer fra, banker man på døren, hvis man endelig vil forstyrre den hellige morgenfred”, kom det inde fra avisen.

“Gud bevares!”, svarede Magda og gik igen. “Kik hen i eftermiddag, så er der lagkage, Selene”, råbte hun på vej ud.

“Sikken en morgen!” Arne rejste sig. “Nå, sidder du der. Jamen, så er alt jo ved det gamle. Men hva’ har du gjort ved håret? Og kunne jeg så be’ om en kop varm kaffe. Det er stærke sager at blive forstyrret om morgenen.”

Arne trak mig i fletningen, da han gik forbi. Jeg fulgte efter ham ind i kontoret.

“Er du frelst?”, spurgte jeg ham.

Han sagde ikke noget, men tog en cigar fra kassen på bordet, snittede ende stykket af ned i askebægeret og gav mig mavebæltet. Han tændte cigaren og pustede skyer ud.

“Frelst. Tja, la’ mig se. Det bliver man vel aldrig helt. Men jeg synes, jeg gør mig umage hver dag. Og når jeg bliver for overmodig, ka’ jeg lige læse et par tekster højt fra Bibelen. Men Gud tager nok imod os alle sammen selv om vi ikke føler os frelste.”

Ana kom ind med kaffe. Arne tog en stor slurk, og så spruttede han det hele ud over sine gule papirer.

“Salt!”, råbte han. “Nu er det nok, nu laver jeg den selv!” Han gik ud i køkkenet. “Fortæl mig så, hva’ jeg har glemt, siden jeg ikke ka’ få en ordentlig kop kaffe i det her heksehus”, råbte han til Ana.

“Du lovede mig at tale med Maja, når de kom hjem fra England. Og nu er hun begyndt at pakke igen, så du må hellere skynde dig. Jeg har forsøgt, men mig gad hun ikke høre på”, svarede Ana.

Arne satte en kedel vand over, og jeg gik op til mor. Hendes kuffert lå på sengen.

“Skal du rejse?”, spurgte jeg.

Hun kikkede på mig og satte sig på sengen.

“Jeg du’r ikke til at være mor, vel? Jeg må finde ud af, hvad livet går ud på. Så jeg har besluttet mig for at tage til Mysore i Indien i et par måneder”, svarede hun.

“Jamen, kan du ikke finde ud af det her?“, spurgte jeg.

“Det du’r ikke. Jeg har prøvet, men så blander Arne og Ana sig bare. Sigurd og far bliver her hos dig. Bliver det ikke dejligt?”

Hun tog en bunke tøj og smed over i hjørnet.

“Skal du så ud og frelses igen?”, spurgte jeg.

“Det tror jeg ikke. Det der med at prøve på at blive frelst, det bli’r man bare så skuffet af!”

Det bankede på døren, og Arne stak hovedet ind. Jeg gik ud for at finde Ulrik. Arne lukkede døren, og jeg gik tilbage og lagde øret mod døren.

”Hvorfor rejser du?”, spurgte Arne.

”Fordi jeg ikke kan finde ud af en skid længere”, svarede mor.

”Kunne du ikke bare prøve at slappe lidt af og nyde Ana’s gode mad?”

”Og hele tiden høre på dine og Ana’s diskussioner om, hvad I synes, jeg skal tro på. Hvordan tror du, det er at vokse op med en mor, der er heks, og en far, der er præst? Det er ren forvirring. Jeg du’r ikke en gang til at være mor”, græd hun.

”Jamen, det lærer du da ikke ved at rejse, gør du?”

”Det ved jeg ikke, men jeg håber. Vil du ikke godt passe på dem, indtil jeg kommer hjem?”

Det puslede ved døren, og jeg løb ned ad trappen.


Copyrigt Lene Rikke Bresson

http://www.bresson.dk/boger/selene_vesta.html
www.bresson.dk/lenerikke

18 February 2012