Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Børn, der sidder forrest i klasselokalet, med fingeren i vejret og svarer på alle lærerens spørgsmål, bliver ofte drillet med at være nørder. Men disse børn ender måske med at få det sidste grin. Det peger en ny international undersøgelse på.

65.000 med i undersøgelse

Forskere fra University of Edinburgh, Oxford og University College London har fulgt op på mere end 65,000 personer, som deltog i en skotsk undersøgelse i 1947, da de var omkring 11 år gamle. Undersøgelsen fra 1947 skulle undersøge om børns intelligens, har indflydelse på det senere liv, helbred og død.

I dag, 70 år senere, kan forskerne se, at deltagerne med en høj IQ, har en lavere risiko for at dø af hjertesygdomme, slagtilfælde, kræft eller sygdomme i luftvejene.

De samme personer har også en lavere risiko for at dø af skader, sygdomme i fordøjelsessystemet og demens.

”Jeg er meget optimistisk over de her resultater”, siger professor Ian Deary fra University of Edinburgh i et interview til The Telegraph.

Ian Deary, der ledte undersøgelsen, fortsætter: ”Jeg håber, at det betyder, at vi kan finde ud af, hvad kloge mennesker gør og kopiere det. Så har vi en chance for et lidt længere og sundere liv”.

”Vi ved endnu ikke fuldstændig, hvorfor intelligens fra barndommen har en indflydelse på levetiden, men vi holder vores sind åbne”, siger Deary.

”Livstil, fx ikke at ryge, uddannelse, sundhedskompetencer, mindre fattigdom og genetik, kan alt sammen spille en rolle. Vi, og andre forskerhold, tester nu de ideer”, siger Deary.

Sammenhæng mellem antal IQ-point og risiko for sygdomme

Den lavere risiko for død hos de personer, som havde haft en høj IQ som børn, var tydelig, selv efter man tog højde for forskellige faktorer, som kunne have haft en indflydelse på resultaterne. Det kunne være alder, køn og social og økonomisk status. Undersøgelsen antyder, at ugunstige levevilkår såsom fattigdom, arbejdsløshed eller at bo på overbefolkede steder, kun står for omkring 30 procent af forholdet mellem IQ og dødelighed.

Ved hvert ekstra 15 IQ-point kunne man se en 28 procent reduceret risiko for at dø af sygdomme i luftvejene, en 25 procent reduceret risiko for at dø af koronar hjertesygdom og en 24 procent reduceret risiko for at dø af slagtilfælde.

Det betyder, at en person med en IQ på 115, har en 28 procent større chance for at undgå at dø af en sygdom i luftvejene i en alder af 76, sammenlignet med en person med en IQ på 100 (gennemsnittet for den almindelig befolkning).

15 flere IQ-point sænker også risikoen for at dø af kræft i blæren med 19 procent, lungekræft med 25 procent og tarmkræft med 11 procent.

Forskerne bag undersøgelsen siger, at personer med højere IQ har en større tilbøjelighed til at passe på deres krop og helbred, og at de sjældnere begynder at ryge. Desuden dyrker disse personer ofte mere motion, og går til lægen, når de er syge.