Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Sprog og sang med den 3 årige

På grænsen til barnets talesprog er det utroligt, hvilke glæder forældre kan få ved at snakke og synge med barnet.
Den største udvikling i barnets sprog sker fra barnet er to år, til det er fire år.
Et treårigt barn taler typisk i korte, komplette sætninger på fire-fem ord, og det har et aktivt ordforråd på 800-1000 ord.
Derudover har barnet et stort passivt ordforråd, altså ord som det kender og forstår, men ikke benytter.

Efterhånden kan dit barn give udtryk for, om noget gør ondt, om der er for koldt eller for varmt m.v. Du behøver ikke så meget som tidligere at gætte på, hvad barnet mon har brug for og mener.

Barnet kan fortælle, hvordan det vil reagere i bestemte situationer, hvad det har oplevet eller ønsker at gøre, og barnet kan beskrive billeder. Barnet bøjer ofte udsagnsordene forkert, som f.eks. “Jeg gåede” i stedet for “Jeg gik”. Det viser, at barnet er ved at fornemme sprogets grammatik og muligheden for at udtrykke, om noget er sket eller sker lige nu.
Denne bevidste anvendelse af datid, nutid og fremtid betyder dog ikke, at dit barn ved, hvad tid er. Barnet har hverken en fornemmelse af, hvor lang tid en time varer, eller hvor meget en uge er længere end tre dage. På samme måde kan barnet tælle uden at forstå begrebet antal!

Rim og remser med og uden mening

Barnet holder meget af rim og remser, der er med til at udvikle barnets leg med sproget. Det er sjovt selv at finde ord, der rimer, så måske går dit barn af og til og siger uforståelige ord, der rimer, bare for at afprøve dem – som f.eks. “giksen-gaksen-guksen, miksen-maksen-muksen.” Efterhånden gør barnet det samme med “rigtige” ord som “mand-vand-land-tand” osv.
Vrøvleord og vrøvlerim er også en god måde at lege med sproget på.

Skrift og logoer

Lige fra dit barn er helt lille, er det omgivet af skriftsprog. Det være sig familiens navn på døren, barnets eget navn i garderoben i vuggestuen eller børnehaven, forretningsnavne, skilte og meget, meget mere.
Sandsynligvis vil dit barn studere billeder og bogstaver på mælkekartonen, havregrynspakken og hvad der ellers står fremme i jeres hjem. Brug dit barns interesse til at snakke om bogstaverne, deres forskellige former og tilknyttede lyde.

Læs og tal sammen

Det treårige barn kan som regel godt lide at lytte til historier. Det er dejligt at sidde i sofaen med dig og en god bog og læse. Eller I opfinder historier sammen. Måske vil historierne minde barnet om noget, det har oplevet, og sætte en samtale om denne oplevelse i gang.

Barnet synger historier

I treårsalderen husker dit barn en række sange, rim og remser. Barnet synger gerne og ofte, ugenert og frit og i forskellige tonelejer. I sine lange sange fortæller barnet historier for sig selv og andre. Glæd dig over dit barns syngende fortællinger, der udtrykker drømme og fantasi.

14 June 2011