Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Det store sukkerknald

Af journalist Karin Svennevig Hyldig

Denne lille knaldtællertest kan måske lukke munden på svigermor og andre, der påstår, at dit barn har bedst af lidt mere sukker…

Op til 30 gram om dagen i vuggestuealderen og - op til 40 gram til børnehaveårene. Gerne mindre.

Sådan lyder kosteksperternes tommelfingerråd om sukker til små børn.

- Men mad skal jo ikke bare handle om regnskaber og forsagelse. Lige fra vi ligger ved mors bryst forbinder vi sødt med noget trygt og varmt. Det er altså en ret naturlig nydelse, som man ikke behøver at skamme sig over og som ikke bare kan forbydes, siger praktiserende, klinisk diætist Maiken Beck, Hellerup.

Psykiske behov kan være lige så vigtigt og meget aktive børn i voksealderen tager næppe skade af at overskride deres sukkerkvote, pointerer hun.

- Tre timers fodboldspil kræver da lidt ekstra kalorier, som hun siger.

Energien kan dog også komme fra andet end sukker, og følger man de officielle anbefalinger, bliver målet hurtigt fuldt.

I denne lille test er dit barns sukkerforbrug oversat til sukkerknalder.

Du tæller simpelt hen dagens indtag sammen i kolonnen til højre og vupti får du et fingerpeg om der ryger sukker ned i for store, acceptable eller små mængder hjemme hos jer.

Der er kun tale om et fingerpeg, men det kan måske også lukke munden på svigermor, hvis hun er én af de nævenyttige, der korser sig over din sundhedsfanatisme og himler op om at ’børn altså SKAL have NOGET sukker…’

‘Thi kendes for efterret’ (dommene over sukkerknalder:)

0 sukkerknalder:

Nu skal man jo ikke beskylde pæne mennesker for at lyve, så æhem: Er du nu sikker?

Ved du overhovedet, hvad der falder af i dagplejen/vuggestuen/børnehaven og alle mulige andre steder, når du liiiiiiige vender ryggen til?

OK.

Uanset om I så scorer et rent rundt nul hver eneste dag eller ej, kan du glæde dig over, at dit barn garanteret sukker/kulhydrater nok. Bl.a. gennem frugt, brød, grøntsager, pasta, desserter og andre rare ting.

For noget spiser I vel?

1-15 sukkerknalder:

Fint. Fint.

Måske har I et eller andet overforbrug, testen ikke lige kommer ind på.

Men umiddelbart lader det til, at dit håbefulde afkom får sukker i fornuftige mængder. Mindre kan gøre det. Bevares. Især hvis dit barn er småtspisende.

Men sammenlignet med andre danske familier scorer i lavt.

En undersøgelse fra Ernæringsrådet og Fødevaredirektoratet viser, at

danske børn i gennemsnit får 22 sukkerknalder hver dag. (Ja, det får de!!)

Og hvert tredje danske barn får slik hver dag.

Så I kan godt pudse glorien. Tillykke.

16 sukkerknalder og derover:

For meget sukker er noget skidt for et barn i voksealderen.
Der er brug for en varieret kost med masser af forskellige vitaminer, mineraler, sporstoffer og lignende. Sukker indeholder kun energi og så tager det pladsen og opmærksomheden fra de andre nærende sager...

Men-men-men:

Børnehavebørn kan sådan set godt klare 18-20 sukkerknalder til hverdag. Hvis forbruget ryger over grænsen en enkelt dag sker der heller ikke det helt store ved det. Måske er det en sølle trøst, men I er i det mindste ikke alene om problemet.
Hver dansker fortærer i snit 17 kg. slik om året – ca. 47 gram om dagen fra slik alene… Så i princippet bør vi stort set alle sammen trappe ned…
Fik du dén, svigermor…?

Kik ind på: Forbrugerstyrelsens sukkerspion på:

www.forbrug.dk/mad/

Vidste du:
at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?



15 March 2011