Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

DU sætter sukkergrænsen

Af journalist Karin Svennevig Hyldig

Selv erfarne sundhedsplejersker taber kampen mod chokoladepastiller og vingummibamser – på hjemmebane. Men slikvanerne ER forældrenes ansvar, fastholder de.
Ungernes slikvaner giver masser af forældre masser af dårlig samvittighed. Eneste trøst er, at selv garvede sundhedsplejersker kæmper forgæves.
Mod chokoladeknapper og vingummibamser kæmper mange forældre forgæves. Selv sundhedsplejersken kan tabe slaget – især på hjemmebane.

Én ting er de officielle anbefalinger.
Som garvede sundhedsplejersker er Dorthe Røge og Inger Marie Larsen i bund og grund enige med Sundhedsstyrelsen i, at børn overhovedet ikke skal have slik, før de fylder tre år.
Noget andet er virkeligheden.
Sundhedsplejerskerne ved udmærket, hvor svært det er at omsætte de fornuftige råd til praksis:
Inger Marie Larsens ældste søn, Bjarne, var kun otte måneder gammel, da han spiste slik for første gang.

En sød barnepige

- Vi havde en ung pige til at passe ham. Hun lod ham ’smage lidt’ engang imellem, husker hun hovedrystende.
- Han blev ellers virkelig holdt i stram snor. Fik kun sunde ting at spise. Hans mor var jo sygeplejerske…Inger Marie Larsen ler højt. Det er snart 19 år siden, og hendes yngste søn, Rune, der i dag er 16, fik en endnu tidligere slikdebut.
- Ja, sådan går det gerne: Første barn får den sundeste start. Hver gang der kommer nye søskende, slækker forældrene lidt på principperne.
- Men det var virkelig kun smagsprøver, indtil de nærmede sig skolealderen og fik en fast ugentlig slikdag, pointerer Inger Marie Larsen.

Farfar og farmor havde lidt godt i lommen.

- Ja, i skolen har børnene lettere adgang til slik. Da bliver det for alvor svært for forældrene, siger Dorthe Røge.
Også hun har to drenge, Rasmus på 21 og Kristian på 18.
Og også hun har kæmpet indædt, men forgæves mod de søde sager – specielt som førstegangsmor.
- Rasmus var kun en baby, da mine svigerforældre begyndte at give ham små stykker slik. Det irriterede mig grænseløst! Men det var svært at sige fra, for hvis de havde lidt godt i lommen til ham, var han mere interesseret i at sidde hos dem. Så fik de lettere kontakt...
- Rasmus havde gode spisevaner hjemmefra. Han var vild med sovs og kartofler. Alt det sukker gjorde ham bare træt og pirrelig, syntes jeg. Men min mand syntes jo, at farmor og farfar skulle have lov ’Den ene gang i kvartalet, vi kom der…’

Værn om appetitten

I dag kan sundhedsplejerskerne sagtens grine af 1980ernes nederlag.
Men det harmer dem, at historien gentager sig.
At far og mor stadig er oppe imod hele verden, hvis de prøver at forhale den etåriges slikdebut.
At familie, butikspersonale, kolleger, ja selv læger og daginstitutioner står i kø for at fylde andres børn med søde sager. Ofte uden at spørge forældrene.
- Der findes faktisk børn, der slet ikke får slik, før de når skolealderen. Men de er meget sjældne, fortæller Inger Marie Larsen.
Langt de fleste får en fast ugentlig slikdag i løbet af børnehaveårene, hvor appetitten er i bund og behovet for næringsstoffer i top:
- Der er intet i slik, som en fireårig har brug for. Det tager bare appetitten fra den lødige mad, og så risikerer vi altså, at barnet bliver fejlernæret, advarer Dorthe Røge.

Slik splitter de voksne

- Slik og sukker er noget af det sværeste at diskutere, for vores holdninger er SÅ forskellige. Jeg var for nylig til et aftenmøde i en børnehave, hvor både forældre og personale delte sig i to lejre: Dybt uenige om børnene skulle have kage, når én af dem havde fødselsdag, fortæller Inger Marie Larsen.
- For nogle år siden ville jeg nok have ment, at ’selvfølgelig skal de have lov til det’. Men institutionerne er jo blevet store. Der er måske fødselsdagskage en gang om ugen. Så forstår man jo godt, forældrene efterhånden synes, deres børn bliver mættet med søde ting. Oveni kommer højtiderne. Vi har mange søde traditioner…

Sundt kan også være sjovt

Sjov og festlig mad behøver faktisk slet ikke at være sød, lyder én af hendes pointer.
- Jeg lavede en gang en rugbrødskagedame til en børnefødselsdag. Af trekantede mellemmadder. Nederdelen var lavet af æggemadder. Og hun havde leverpostej på benene. Hun blev spist på ingen tid. Lige så hurtigt som en kagedame fra bageren, husker Inger Marie Larsen.
- Ikke fordi jeg mener, man skal stå i køkkenet i timevis og være kreativ…man skal bare være klar over, at børnene kan blive lige så glade for små stykker frisk frugt på en pind som for vingummier i en knitrende pose, siger hun.
Og så skal man stå ved sit ansvar, samstemmer de to sundhedsplejersker:
- Vel er det svært at holde principperne i hævd. Men i sidste ende er det ene og alene far og mor, der bestemmer, hvad børnene får at spise, siger Dorthe Røge.

Dorthe Røge og Inger Marie Larsen er sundhedsplejersker i Vejle Kommune

Nemt at få sukker nok

Mindre kan gøre det, men en tommelfingerregel siger, at op til 10 % af madens samlede energi KAN komme fra sukker. Det svarer til 30-40 gram sukker om dagen for et børnehavebarn – to spiseskefulde med top ELLER en lille flaske sodavand ELLER en halv Rittersport ELLER en halv pose bolcher (40 gram).
Behovet kan udmærket dækkes med frisk frugt og et lille drys på havregrynene eller tykmælken om morgenen.
Da der er skjult sukker i mange morgenmadsprodukter, frugtyoghurt, pålæg, brød mv. bliver der sjældent megen luft tilovers i sukkerregnskabet til en ugentlig slikdag.

Kilde: Fødevaredirektoratets pjece ’Du er måske for sød’

4 March 2011