Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Renlighed - 1

Af journalist Karin Svennevig Hyldig
Den første af 2 artikler

Blev bleen ikke lige smidt til børnehavestart?
Forpassede I den store chance i sommer?
Så er I bare typiske: Børn i Vesten kommer senere og senere i gang med renlighedstræningen. Alligevel lykkes det. Her får du tips til, hvordan I bliver bleerne kvit. På det helt rigtige tidspunkt. For jer..!

Nogle steder i verden bliver de små renlige i étårsalderen.
Herhjemme holder masser af sunde, glade unger både tre og fire års fødselsdag iført ’Easy Up’. Og det er nok snarere forældrene end børnene, der gør forskellen, formoder Helle Andersen, leder af sundhedsplejen i Århus Vest og sundhedsplejerske igennem 26 år.

- Forældre, der er sammen med deres børn hele dagen, ser lettere tegnene…de kender rytmen og ved, hvornår der sker noget. Om man så skal kalde det ’renlighed’ ved jeg ikke. Det er jo egentlig den voksne, der er bevidst renlig. Men det fungerer da. Her i Danmark var børnene også tidligt ’renlige’ dengang mor gik hjemme. Da startede pottetræningen i otte-måneders alderen. Barnet blev simpelthen bundet fast til potten og et stoleben sådan fra kl. 10-12. På ét eller andet tidspunkt blev der selvfølgelig kvitteret, fortæller Helle Andersen, der med knusende ro konstaterer, at børn i hele den vestlige verden kommer stadig senere i gang med projekt smid bleen.

- De når det jo alligevel inden skolestart, som hun siger.

Tyvstart betaler sig ikke

For selv om pusleborde i dag er fast inventar i børnehaven, hvor ungerne for bare 15 år siden forventedes at kunne holde sig tørre i dagtimerne. Og selv om potetræningen i dag begynder mindst 13 måneder senere end i 1950erne, så er facit stort set det samme: Ifølge en stor schweizisk generationsundersøgelse, bliver børn i dag lige så hurtigt tørre som for 50 år siden. I fem års alderen kan de fleste holde sig både dag og nat. De, der kom lidt sent i gang, indhenter nemlig tyvstarterne inden målstregen.

Statistisk set….

- Er et barn først fyldt tre år, tager det sjældent særlig lang tid at slippe bleen. Under en uge vil jeg sige. Så har en treårig fanget det, siger Helle Andersen.

DU bestemmer hvornår

Men initiativet skal komme fra de voksne, understreger hun. Forældre, der venter på, at deres barn selv stiller og beder om at blive blefri, kan komme til at vente længe.

- Sådan et lille barn har jo brugt ble hele livet. Aldrig kendt til andet. Vel kan det være spændende at efterligne far, mor og større søskende. Men det kan også være inderligt uinteressant. Og bliver et lille barn drillet med bleen, er forældrene efter min mening for sent ude, pointerer sundhedsplejersken.

- Så har du nok overhørt for mange af de små signaler, man kan bruge som anledning til at komme i gang. Et signal kan være, at den lille begynder at vise interesse for toilettet, giver tegn, siger ’jeg har pølser i bleen’, går lidt afsides, står stille og tisser…..

Ingen slinger

Sådan nogle små startskud kommer der masser af, lover Helle Andersen, der blankt afviser enhver snak om et ’rigtigt tidspunkt’ som det kan være ’fatalt’ at forpasse.

- Når du har observeret tegnene, så grib muligheden og så skal du selvfølgelig holde fast og holde ud. Ikke falde i og finde bleerne frem igen, når du har travlt eller sige ’så tis da i bukserne’, fordi du ikke lige har tid til at finde et toilet... Vær rolig, opmærksom og beslutsom. Undgå belønning, ros og straf, men holde øje. De første dage skal du helst ikke have for meget om ørerne, så en rolig ferie eller en weekend giver det bedste resultat, siger sundhedsplejersken.

Og det behøver aldeles ikke foregå om sommeren, understreger hun.

- Børn der renlighedstrænes skal faktisk helst have bukser på. De skal lige mærke, der sker noget. Og skiftes med det samme, synes hun.

Svipsere om dagen – ”autotør” om natten

Bare på den igen, mor – med godt humør og formiddagens ottende par tørre bukser. For det kommer til at smutte. Masser af gange. I flere måneder. Måske år…

Nogle børnehavebørn tisser i bukserne, når en leg er for spændende til at finde det lille hus. Ikke så få bliver længe ved med at forlange at få ble på, når de skal lave stort. Og mange tisser i sengen og bruger natble længe efter bleen er smidt i dagtimerne.

Alt sammen almindeligt og naturligt.

Renlige børn kan udmærket bruge ble om natten. Mange behøver den bare ikke, påpeger Helle Andersen. Allerede i to-tre årsalderen producerer nogle tumlinger nemlig så meget af det hormon, der hæmmer urinproduktionen under søvn, at natbleen er knastør om morgenen:

- Det overser en del forældre Og efter morgenmaden, når bleen tages af, kan der jo sagtens være kommet en skylle, som hun siger.

Indlevende og opmærksomme forældre KAN altså være heldige at skyde nogle genveje mod det blefrie liv. Men grundlæggende skal tingene foregå i barnets tempo, understreger sundhedsplejersken, der i øvrigt holder på, at børn skal have lov at bruge potten og indsatsen til wc-brættet så længe de vil. Hun forstår udmærket, at de små bliver bange for det monsterstore porcelænsdyr, de voksne bruger:

- Jeg prøvede selv engang sådan et oversize toilet – lige så enormt for mig som børn oplever et almindeligt toilet. Og det var altså som at sidde på kanten af Møns Klint, fortæller hun.



27 March 2012