Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Ørebørn

’Ørebørn’ er helt normale børn, der har været forkølede. Lad nu være med at gøre dem mere syge, end de er, råder ørelæge med doktorgrad i børns øresygdomme.

Det begynder med 11-taller under næsen. Snot og undertryk i ørerne. Det eustakiske rør lukker til og slimhinden fylder langsomt mellemøret op med væske.

Forkølelsen går over, men patienten bliver ved at være pylret og irritabel.

En del forældre vænner sig bare til uroen og ånder lettet op, når symptomerne forsvinder efter nogle dage, uger eller måneder.

Sådan kan man faktisk have et ’ørebarn’, et barn med væske i mellemøret, uden nogensinde rigtig at opdage det.

Store forskelle

For symptomerne er lunefulde. De kan spænde lige fra ulidelige smerter og gentagne mellemørebetændelser over aggressiv adfærd eller indadvendthed til dårlig hørelse og dårligt sprog. Eller ingenting.

Mange slipper helt for symptomer, forklarer ørelæge dr. med. Torben Lildholdt fra Øre-, Næse- og Halsklinikken i Horsens.

Gennem sin 30-årige karriere har han opereret tusindvis af børn med øreproblemer og han har deltaget i en hel stribe forskningsprojekter om årsager, forebyggelse og risiko.

Mindre drama tak

-I min praksis ser jeg familier, som er ved at bryde sammen på grund af et ørebarn, der ikke kan sove for smerter og tydeligt mistrives. Og jeg møder forældre, der helt tilfældigt har opdaget, at deres barn ’vistnok hører dårligt’. Bemærk: Det er hverken pylrede eller forsømmelige mødre og fædre, omend deres børn fejler det samme: Steril mellemørebetændelse også kaldet væske i mellemøret, siger Torben Lildholdt.

Han er altid klar til at operere et ørebarn indenfor få dage, hvis familien er ved at bryde sammen. Det spøger han ikke med.

Men generelt vil Torben Lildholdt meget gerne afdramatisere det, han laver:

Hver fjerde får dræn

For op imod hvert fjerde danske barn får på ét eller andet tidspunkt opereret dræn ind i trommehinden. Drænet falder som regel ud af sig selv efter et halvt til et helt år og næsten ingen har mén bagefter. Men mange forældre bliver skræmte. Overbeskytter og sygeliggør den lille. Det er bare umuligt at forhindre sine børn i at blive forkølede, pointerer Torben Lildholdt, der gang på gang må gentage sit motto:

’Lad nu være med at gøre sunde børn syge.’

Øvelse i tålmodighed

Det kan bare være svært at bevare roen, når man i ugevis har slæbt den lille stakkel fra venteværelse til venteværelse og konstateret, at lægevagten kun kan se, om ørerne er røde og skrive penicillin ud. Egen læge har sandsynligvis et tympanometri-apparat, der kan måle trykket i mellemøret, men først hos ørelægen kommer den sikre diagnose:

’Jeres barn har væske på mellemøret.’

Og så den rystende kommentar:

’Vi ser lige tiden an to-tre måneder’.

Torben Lildholdt forklarer:

- Hvis vi gik ud og målte på alle vuggestuebørn, kunne vi hurtigt finde 100 med mellemøreproblemer. Især her i vinterperioden, hvor der er flest forkølede børn og derfor flest med væske i mellemøret. Men efter tre måneder er 70 af dem symptomfrie. De kommer sig helt af sig selv og behøver ikke operation.

Operation giver glade børn

De 30 kan til gengæld få glæde af et ’dræn’, en lille trisseformet luftkanal på 1,1 mm., der opereres ind i trommehinden. Hvert år sætter ørelægerne over 30.000 dræn i danske ører. Mest barneører, fordi børns eustakiske rør lettere stopper til.

Proceduren er, at man stiller med sin strengt fastende pode hos ørelægen på operationsdagen. Holder i hånden og smiler tappert, indtil narkosen virker. Venter udenfor i tre meeeeget lange minutter. Og så skal junior lige vågne, sunde sig og opdage hvor skønt det er, at have luft i mellemøret igen.

- Det fantastiske ved mit job er, når forældrene jublende kommer og siger ’Vi har fået et helt nyt barn’, fortæller Torben Lildholdt.

- Jeg kan ikke lade være med at drille dem og spørge ’hvad var der da i vejen med det gamle’, for jeg ved jo godt, at de mener ’Vi har fået vores glade barn igen’.

Myterne

1. Ungerne må være svagelige eller forældrene pylrede. Vi havde da ikke så meget vrøvl med børns ører i gamle dage:

Torben Lildholdt: Helt forkert! I de 30 år, jeg har praktiseret, er antallet af drænoperationer stort set ikke steget. Danske børn har heller ikke flere øresymptomer end børn i andre nordeuropæiske lande. I gamle dage, 1940erne og 1950erne, fik børn langt hyppigere akut mellemørebetændelse, det, man også kalder ’en byld i øret’. Høj feber, voldsomme smerter, trommehinden springer…Nu tager man det typisk i opløbet med en penicillin-kur. Til gengæld har mange børn i dag det, vi kalder ’steril mellemørebetændelse’, altså væske på mellemøret.

2. Et ørebarn skal gå med varm hue og må ikke komme i svømmehal

Torben Lildholdt: Forkert. ’Ørebørn skal ikke behandles specielt eller gå varmere klædt end andre børn. Der KAN løbe vand ind gennem drænet, men vi ser yderst sjældent børn, der har problemer med det. Tre ud af 5.000 vil jeg tro. Hvis jeg selv skulle på Vandland-ferie med et ørebarn ville jeg give det ørepropper af vaselinvat. Bare for at være på den sikre side.’

OPSKRIFT PÅ VASELINVAT:

Vaseline og almindeligt vat nulres sammen til en modelér-bar masse.

Formes til ørepropper, der dækker øregangen og smides væk efter brug.

3. Drænoperationer er vanskelige. Find byens bedste ørelæge for at være på den sikre side

Torben Lildholdt: Forkert: ’Drænoperationer er dagligdag for os alle sammen. Det er noget, vi kan. Jeg hører aldrig om alvorlige komplikationer eller fejl. Men nogle ørelæger er måske bedre til at snakke med børn end andre….’

Ørelægen anbefaler:

Pamol eller panodil til børn med ondt i ørerne

’Brug smertestillende midler om natten, så barnet får sin søvn’

(TIP: Panodil fås som stikpiller til de børn, der hader medicin – husk den flade ende skal ind først)

Næsedråber, næsepray (til børn – f.eks. illiadin), saltvand eller modermælk i næsen

’Alt hvad der fortynder snottet et godt. De yngste kan få hjertebanken af næsespray, så gå lidt forsigtigt til værks. Jeg anbefaler ikke desto mindre også spray til børn under to år. Fordi det tager trykket’.

Ørelægen anbefaler ikke

Øredråber

’Virker kun i de tilfælde, hvor trommehinden er sprunget og der ligger materie og klør i øregangen. Utallige forsøg har vist, at medicinen ikke virker på selve trommehinden’.

Ballon, der pustes op med næsen og udligner trykket i mellemøret

’Behandlingen hjælper kun dem, der alligevel bliver raske på et par dage. Nogle børn får voldsomme smerter ved behandlingen. Og dem hjælper den ikke’

Alternative behandlinger som kiropraktor, homøopatisk medicin og mælkefri diæt:

’Naturen er en fantastisk helbreder. Men den behøver ingen hjælp. 70 ud af hundrede børn helbreder sig selv for væske i mellemøret på tre måneder. Så uanset hvad man gør, kan det let se ud til at virke. Men lad nu være at give børnene indtryk af, at de er mere syge, end de er.’

VIDSTE DU:

Det tager få timer for trommehinden at hele op efter en dræn-operation.

VIDSTE DU:

Ørebørn lander lettere

Har man mellemørebetændelse, bør man slet ikke flyve. Det gør også utrolig ondt i ørerne på flypasagerer, der bare er snottede. Især når flyet lander. Men trykket kan udlignes ved at give barnet noget at sutte eller gumle på. Og børn med dræn i trommehinden eller steril mellemørebetændelse mærker som regel slet ikke trykforskellen.

VIDSTE DU:

Undersøgelser har vist, at vintermånederne er højsæson for øreproblemer. Om sommeren er der til gengæld næsten ingen ørevrøvl

Symptomerne

Et irritabelt barn, der sover dårligt og/eller taler dårligt, KAN have væske på ørerne. Symptomerne ligner ’ondt for tænder’, ’to års krisen’ og andet almindeligt ’barndomsbøvl’

Risikoen

De fleste dræn falder ud af sig selv efter et halvt eller helt år. Yderst sjældent må ørelægen operere drænet ud. I ét ud af 100 tilfælde må ørelægen lukke hullet i trommehinden, når drænet er faldet ud. I 99 pct. af tilfældene lukker hullet af sig selv.

Sygdomme i øret kan gå ud over hørelsen senere i livet. Men det sker sjældent.

De små dræn efterlader ar på trommehinden. Men hørelsen tager ikke skade.

Der flyder væske ud af øret på ca. halvdelen af de børn, der får dræn i op til tre uger efter operationen


Af journalist Karin Svennevig Hyldig



19 January 2011