Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

ADHD – og ønsker om samarbejde

Af journalist Karin Svennevig Hyldig

I otte år har Simons forældre forsøgt at få skole og institutioner til at forstå deres angste og forvirrede dreng. Indtil videre forgæves

Lige siden Merete Kammers otteårige søn, Simon, var spæd, har hendes dybe bekymringer for drengen mødt modstand.
For Simon er en dejlig dreng. En rigtig kernekarl: Populær, adræt, charmerende…
’Hold nu op med at sygeliggøre din søn,’ har lærere og pædagoger sagt igen og igen, når hun foreslog dem at tage særlige hensyn til sin sensible dreng.
’Det er bare fordi, han er din første,’ trøstede omgangskredsen i begyndelsen, mens de hviskede til hinanden, at hun var en pylret og overbeskyttende mor.
For nylig fik Simon så sin diagnose hos børne- og ungdomspsykiater Michael Fuglholt i Århus: Drengen har limbisk ADHD, en blanding af hyperaktivitet og depression, der gør ham angst og ekstremt let at slå ud.

Lillebror har ingen problemer

Hans mor har aldrig været i tvivl om, at noget var galt:
”Lige fra spæd har han haft en meget sensibel søvnrytme og et voldsomt temperament.
Han kunne blive så gal, at han hamrede hovedet ned i gulvet eller ind i muren og fik buler. Dengang troede vi, han havde en unormalt høj smertetærskel.
I femårsalderen var han meget plaget af natteterror og måtte have Stesolid. I børnehaveklassen kunne han ligge og græde i fire timer under en reol. Og i dag går han fuldstændig i panik, hvis han får en fødselsdagsinvitation.
Han kan græde flere dage i forvejen, fordi han ikke kan holde larmen ud, når de råber hurra,” fortæller Merete Kammer, der uddannet pædagog og skohandler og aldrig har oplevet tilsvarende problemer med Simons bror, Troels på seks år.
At hun og drengenes far, Ib Junker, undervejs både er blevet mistænkt for at misbruge, misrøgte og forsømme almindelig opdragelse af drengen, forstår hun egentlig godt:

ADHD i arv fra mor

”Det har været meget ubehageligt.
Ikke mindst for Simon. Men det er trods alt bedre end at benægte problemerne. Jeg må desværre tilstå, at jeg selv havde en kortvarig mistanke en nat, hvor drengen var i panik og lå og fremmumlede navnet på en mandlig pædagog.
Jeg tog mig dog i det, for jeg har hele tiden været ret overbevist om, at Simon måtte have arvet sine vanskeligheder fra mig,” siger Merete Kammer, der selv for to år siden fik en ADHD-diagnose og ved nærmere eftertanke også genkender symptomerne hos både sin mor og sin morfar, broderens børn og en kusine.
Sandsynligheden for at ADHD nedarves er ca. 80 pct. men det anede Merete Kammer intet om, da hun omkring årtusindeskiftet fik sine drenge.

Bare hjælp min søn

”Vi lærte selvfølgelig noget om ADHD/DAMP-børn på seminariet.
Men kun om de ’frække drenge’. Ikke noget om de indadvendte symptomer.
Så dér ringede ingen klokker, selv om jeg har haft mange vanskeligheder med angst, depressioner, elendig motorik og kaos indeni.
Jeg klarede mig dårligt i skolen, men troede jo, det var fordi, jeg var ordblind,” fortæller hun.
Medicin dæmper i dag nogle af de problemer, mor og søn slås med.
Men Simon kan stadig finde på at løbe hjem fra skole, hvis der er skemaændringer, larm eller andre uregelmæssigheder.
”Jeg har prøvet at sige til personalet, at han har brug for at blive guided, styret, rost og belønnet gennem dagen. At det kan hjælpe ham at sidde og pille ved en stofbold i matematiktimen og at han ikke kalder læreren en ’møgkælling’ for at være fræk, men af ren desperation, når de andre larmer.

Desværre bliver det stadig ikke accepteret.
De har endda sagt til mig, at jeg skal holde op med at angribe deres faglighed! Hvorfor skulle jeg dog gøre det?
Jeg vil bare samarbejde!
Ingen skal skåne os, trøste os eller være bange for vores reaktioner.
Lad os nu i stedet prøve at gøre livet lidt lettere for Simon,” appellerer hun.

Risikoen for at ADHD går i arv er otte til ti.
I familien Kammer & Junker har mor og storebror, Merete Kammer og Simon, begge fået diagnosen, mens far Ib Junker og lillebror Troels ikke har..



6 April 2011