Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

En hjerne med ADHD fungerer som en fabrik med dårlig ledelse...

ADHD-tema – af journalist Karin Svennevig Hyldig

I gamle dage kaldte man dem ’uopdragne’, ’praktisk begavede’ eller ’nervesvage’. ADHD er en moderne diagnose, men mennesker med kaos i hjernen er ikke nogen nyhed, forklarer psykolog

”Direktøren er skam mødt hos mange af de her børn. Men han har tit dårlige arbejdsvilkår i en ADHD-hjerne. Han bliver bombarderet med opgaver og knappen virker ikke, når han prøver at standse produktionen for at tænke sig om…”

Når privatpraktiserende neuropsykolog og forfatter Susanne Freltofte skal forklare lægfolk, hvad der foregår i hjernen, sammenligner hun den med en fabrik:
Hos spædbørn er kun portneren mødt. Han sidder bagerst i hovedet og sorterer indtryk.
En vigtig funktion, for den menneskelige hjerne bombarderes hvert sekund af mere end 11 mio. informationer.
”Nogle børn med ADHD har en portner, der er for søvnig. Lukker alt for mange indtryk ind.
De bliver typisk sarte og pirrelige babyer. Græder meget. Er modtagelige for infektioner. Andre har én, der er for striks og de kan umiddelbart virke som stille og tilfredse børn. Men omkring ét-årsalderen kan sådan et barn pludselig blive meget aktivt! For at stimulere sig selv – få indtryk nok at arbejde med.

Diagnosen er den samme, men hvor den ene er hyperaktiv, fordi der sker for meget i hjernen, er den anden ude på at få noget mere til at ske,” forklarer Susanne Freltofte, der arbejder med neurologiske problemer i kursus- og behandlingsvirksomheden Bakkedal.

Kaos gør barnet kropumuligt

I den normale barnehjerne begynder de første maskiner i produktionen snart at pulsere. Indtryk bearbejdes mere og mere effektivt midt i hjernen. Vaner og faste mønstre opstår…
Og i 2-3 års alderen flytter den første spæde ledelse ind i pandelappen: En kreativ direktør i højre hjernehalvdel og en systematiske leder i venstre.
Nu begynder der at komme styr på produktionen. Barnet lærer så småt at indrette sig, beherske sig, forstå sammenhænge, koncentrere sig i længere og længere tid….HVIS udviklingen altså forløber normalt.

Hos nogle normaltbegavede børn bliver udviklingen forstyrret. Ledelsen kan ikke klare opgaven – barnet er konstant forvirret, men virker udadtil bare kropumulig.

”Jeg kan godt forstå, hvis pædagogen, medhjælperen eller dagplejen ser på barnet og tænker: ’Det der gør du KUN for at drille mig. De forældre er bare ikke konsekvente nok…’ Men de her børn kan altså ikke sammenlignes med normale børn. De har kaos inde i hovedet og vi gør det kun værre ved at sige ’tag dig nu sammen’ i tide og utide. For de prøver virkelig,” forklarer Susanne Freltofte.
”Vi skal tværtimod give direktør-teamet en tiltrængt hånd: Coache dem til at overtage styringen. Minde dem om, hvad det er, de skal huske lige i denne her situation – lave alliancer, friske de rigtige hukommelsesspor op, så ledelsen ikke farer vild derinde. For de famler sig frem. De har brug for klokkeklar støtte, forståelse, klare krav og arbejdsro” siger hun.

Ros løs!

Struktur og system – orden og overskuelighed omkring barnet er ifølge Susanne Freltofte den bedste støtte, man som voksen kan give den kriseramte hjerneledelse:

”Og ROS: Igen kan det ikke nytte at behandle barnet som alle andre. Hvis han plejer at slå nogen efter et halvt minut og en dag behersker sig i fem minutter, så skal der faktisk fokus på det: ’Flot, at du kunne holde dig så længe….’. Det kan lyde skørt, men forholdet til barnet kan ellers gå helt i hårdknude og en sund kontakt er med til at opgradere portneren, så han kan hjælpe ledelsen med at få styr på, hvad der foregår i hjernen. Børn med underreagerende opmærksomhed kan have ekstra brug for at krudte af og i det hele taget har de her børn behov for megen forståelse,” siger neuropsykologen, der er overbevist om, at ADHD altid har eksisteret, selv om de fire bogstaver var ren kaudervælsk, da hun var barn:

”Den skole, jeg gik i for 40-45 år siden var struktureret, styret og forudsigelig. Der var ikke plads til afvigelser og det kan have været en hjælp for børn med neurologiske forstyrrelser: Ingen spurgte ’Hvad synes du selv’. Hvis man ikke kunne sidde stille, kunne man forlade skolen efter syvende. Og der var jobs nok til de bogligt svage dengang. I dag skal en almindelig arbejder jo kunne det samme som en ingeniør for 30 år siden. Det tror jeg, er grunden til, at en diagnose som ADHD tilsyneladende er opstået af den blå luft: Vi finder flere i dag, fordi vi kan hjælpe dem og fordi samfundet har brug for hjerner, der fungerer optimalt,” siger Susanne Freltofte.



13 April 2011