Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Nattetisseri: Forældre bekymrer sig unødigt

Hvert femte barn tisser i sengen i Danmark, og det bekymrer hele 78 procent af forældrene, viser en ny undersøgelse foretaget af DryNites. Bekymringen handler primært om mobning – men det er ganske unødvendigt ifølge undersøgelsen.



København, den 29. januar 2013 – En ny undersøgelse foretaget af YouGov for DryNites viser, at hvert femte danske barn tisser i sengen om natten. For 78 procent af forældrene giver det anledning til bekymring – primært om børnene bliver mobbet. Men undersøgelsen viser, at antallet af børn, der bliver mobbet med nattetisseri, er faldet med 12 procent inden for de sidste fem år. I en lignende undersøgelse, foretaget af Drynites, fra 2007 svarede hele 20 procent af forældrene ja til, at deres børn havde oplevet at blive mobbet med nattetisseriet, og det tal var i 2012 nede på 8 procent. Et markant fald, som ifølge professor ved Skejby Sygehus, Søren Rittig, kan skyldes, at det i dag ikke længere er så pinligt.

”Det er min vurdering, at forældrene bekymrer sig om mobning, fordi det i langt højere grad var aktuelt, da de selv var børn. Det er ikke det bærende problem for børnene i dag, men da nattetisseriet i 70 procent af tilfældene er arveligt, har mange af forældrene været igennem det samme i en generation, hvor der ikke fandtes den samme viden, som vi har i dag, ej heller de samme diskrete natbleer eller behandlingsmetoder,” siger Søren Rittig, professor på børneafdelingen Skejby Sygehus.

Mere diskrete og bedre bleer, behandlingsformer og mere oplysning har betydning for, hvor meget nattetisseriet fylder blandt forældrene og børnene.

”Forældre i dag taler mere frit om udfordringen med nattetisseri, de diskuterer det i mødregrupper og i det hele taget forholder de sig til udfordringen på en åben og praktisk måde. Sådan var det ikke for 20 år siden, og det hjælper børnene,” siger Søren Rittig, professor på børneafdelingen Skejby Sygehus, og det kan forældrene nikke genkendende til:

”Vi taler gerne om min søns nattetisseri hjemme hos os, fordi det påvirker min søns forhold til udfordringen på en positiv måde. For ham er det faktisk ikke et stort problem. Vores familie ved det, og vi taler gerne med andre om det. Vi har kendt til nattetisseri længe, fordi vores ældste også har denne udfordring. Ud fra dialogen med hospitalet ved vi også, at det er udbredt, og netop derfor er det vigtigt at få det italesat,” siger Ole Bock, far til to drenge på 10 og 13 år, der begge har problemer med nattetisseri.

Udover at bekymre sig om mobning, bekymrer forældrene sig også, om børnene slipper af med det igen (52 procent), om børnene får psykiske problemer som følge af nattetisseriet (21 procent), om børnene får den rigtige behandling (20 procent) og hvordan det påvirker hverdagen derhjemme (14 procent).

Nattetisseriet skyldes ikke psykiske udfordringer

Ni procent af forældrene i undersøgelsen tror, at nattetisseriet kan skyldes psykiske problemer eller mistrivsel.

”Der er ikke noget, der viser, at nattetisseri forårsages af psykisk ubalance. Det er en myte. Derfor er det positivt, at kun ni procent tror det. Havde du spurgt for 20 år siden, ville tallet være 80 procent. Realiteten er, at børnene ikke har en chance for at undgå at tisse i sengen, når det er fysiologisk betinget, og det er endnu mere frustrerende for børnene selv, end det er for forældrene,” siger Søren Rittig, professor på børneafdelingen Skejby Sygehus.

21 procent af forældrene i DryNites-undersøgelsen er bekymrede for, at deres børn skal få psykiske mén af nattetisseriet. På børneafdelingen på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital oplever man, at børnene i mange tilfælde først udtrykker deres skam og frustration lang tid efter, at de er blevet kureret for problemet. Hos patientforeningen, Kontinensforeningen, er erfaringen også, at jo længere tid der går, før børnene får behandling, jo større er risikoen for, at nattetisseriet påvirker børnenes selvopfattelse i en negativ retning.

”Langt de fleste børn, der bliver udredt og kommer i behandling fra fem års-alderen, har næsten allerede glemt det, inden de er ude af døren igen. Men jo ældre de bliver, jo sværere bliver det også for dem. De får flere ubehagelige oplevelser, og det får større betydning for, hvordan de ser sig selv. Børnene skal helst være færdigbehandlet eller i det mindste være startet på behandling, før de starter i skole,” siger Aase Randstoft, sekretariatschef hos Kontinensforeningen.

Drenge har det værst

Drengene er værst ramt af nattetisseri og udgør hele 70 procent af de nattetissende børn under 10 år. Der er endnu ikke nogen medicinsk forklaring på, hvorfor det er tilfældet, men efter det tiende år udligner kønsforskellene sig.

”Der er flere teorier om, hvorfor drenge er hårdest ramt, og i forskningen ser man på, hvilke modningsprocesser kønnene går igennem, og om blæren hos pigerne er mere modnet end hos drengene. Vi ved, at drenge generelt set er senere udviklet end piger, og det kan sagtens have noget med det at gøre, men vi ved det ikke med sikkerhed,” siger Søren Rittig, professor på børneafdelingen Skejby Sygehus.

Fakta om nattetisseri

Nattetisseri har i de fleste tilfælde en fysiologisk årsag, som kan afhjælpes med behandling. I langt de fleste tilfælde skyldes nattetisseri, at barnet har en for høj urinproduktion eller en for lille blære. Årsagen findes ved hjælp af tests og vandladningsskema og ud fra resultaterne vælges behandlingen. Behandling foregår enten med ringeapparat eller medicin. I meget få tilfælde skyldes nattetisseriet andre forhold, som kan afdækkes ved undersøgelser.

Gode råd fra DryNites til at håndtere nattetisseri

· Spørg din læge, og få klarlagt årsagen til, at dit barn tisser i sengen. Nattetisseri kan behandles.

· Tal med barnet om de natlige uheld, og forklar, at han/hun ikke kan gøre for det. Det er vigtigt, at I er åbne om emnet, så barnet ikke går rundt med skyldfølelse og isolerer sig.

· Sengevædning kan tage hårdt på barnets selvtillid. Vær opmærksom, støt og trøst barnet.

· Brug natbleer specielt udviklet til større børn. De er diskrete i designet.

· Når dit barn skal på overnatning, kan natbleen lægges i en pose i bunden af soveposen, så den nemt og diskret kan tages af og på.



1 February 2014