Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Find dig i det larmende legetøj – det udvikler dit barn

Mange forældre finder legetøj med høje lyde og melodier irriterende, viser ny undersøgelse fra legetøjsfirmaet Mattel. Men de larmende bamser og rangler er faktisk noget af det legetøj, der stimulerer og fremmer børns udvikling mest.

De fleste forældre har oplevet at få nok af bamser, lejetøjsbiler og bondegårdsdyr, der synger sange, siger øf og andre ord i et væk. En ny undersøgelse gennemført på vegne af legetøjsfirmaet Mattel, der blandt andet står bag mærket Fisher-Price, viser, at over 40 procent af alle voksne finder larmende legetøj irriterende. De høje lyde og melodier går især mændene på. Her svarer kun 17 procent, at de ikke bliver irriterede over det larmende legetøj.

Men på trods af at larmen generer mange forældre, bør de stadig lade deres børn lege med legetøj, der eksempelvis spiller melodier eller siger ”kykkeliky”. Legetøj med musik og lyde er nemlig med til at fremme børns udvikling, forklarer lege- og legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold, der er forskningschef i Knowledge Wheels Groups.

”Legetøj med lyde er i meget høj grad med til at stimulere børnene, fordi det er med til at udvikle deres sanser, intuition og følelser. De lærer, at bestemte lyde knytter sig til bestemte ting, situationer og mennesker, og samtidig lærer de at skelne mellem det behagelige, voldsomme og udfordrende omkring dem. Derfor er det meget afgørende for børns generelle udvikling, at deres forældre giver dem lov til at lege med legetøj, der spiller musik og siger lyde,” uddyber han.

Lyden skal passe til barnet
Men det er ikke alt larmende legetøj, som virker udviklende på børn. Hvis lydene skal være brugbare for de små, skal de være tilpasset børnenes alder og have en tæt forbindelse med den fysiske udformning af legetøjet, forklarer Kristy Villems-Jørgensen, Country Manager Nordics i Mattel, der blandt andet står bag den meget populære – og i mange forældres ører larmende – hundehvalp, Learning Puppy.

”Når vi udvikler legetøj med lyde, er vi meget opmærksomme på, hvilken aldersgruppe vi laver legetøjet til. Det er vigtigt at skelne mellem legetøj med lyde til små og større børn. Hos de små børn skal lydene hjælpe dem med at lære at genkende oprindelige lyde – som f.eks. at en ko siger ”muh”. Det kan lyde banalt, men legetøjets lyde skal være med til at give tryghed og melodisk nydelse. Større børn har derimod brug for legetøj, hvor lydene lærer dem at interagere og skelne mellem kunstig og rigtig lyd,” forklarer hun.

Som forældre er det derfor en god idé at følge aldersanvisningerne på produkterne og gå efter kvalitet, når de køber legetøj med lyde, understreger Jørn Martin Steenhold:

”Hvis lydene skal have nogen form for effekt, så er det afgørende, at de er en sanselig oplevelse for barnet. Det kan de kun være, hvis legetøjet har lyde af en ordentlig lydkvalitet, der passer til barnets udviklingstrin.”

Fakta om undersøgelsen: Forældres holdning til larmende legetøj

  • 41 procent af de adspurgte forældre finder larmende legetøj irriterende
  • Kun 4 procent af de adspurgte forældre er helt uenige i, at larmende legetøj er irriterende

Mattels undersøgelse er udført i maj 2013 blandt 505 forældre med børn i alderen 0-7 år.

For mere information, kontakt venligst:

Kristy Villems-Jørgensen, Country Manager Nordics i Mattel

Tlf.: 4320 7575, e-mail: Kristy.villems@mattel.com


For billed- og produktinformation, kontakt venligst:

Nilüfer Sahin, Geelmuyden.Kiese

Tlf.: 3395 9697 eller 2682 2297, e-mail: nsa@geelmuyden-kiese.dk

Om Mattel
Mattel, Inc., (NASDAQ: MAT, www.mattel.com) er verdens førende inden for design, produktion og markedsføring af legetøj og familieprodukter. Mattel-familien består af brands som Barbie®, den mest populære modedukke, der nogensinde er blevet introduceret, Hot Wheels®, Matchbox®, American Girl®, Radica® og Tyco R/C® samt Fisher-Price®-brands, inklusive Thomas & Friends®, Little People®, Power Wheels® og en lang række af underholdningsinspirerende legetøj. I 2012 blev Mattel udnævnt til en af FORTUNE Magazine's 100 Best Companies to Work For for femte år i træk. Mattel optræder også på Corporate Responsibility Magazines liste over 100 Best Corporate Citizens. Mattel har hovedkontor i El Segundo, Californien og beskæftiger omkring 28.000 mennesker i 43 lande og sælger produkter i mere end 150 nationer. Hos Mattel er fokus på Creating the Future of Play. Følg Mattel på www.facebook.com/mattel.

19 September 2014