Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Pige- og drengedukker – den evige forskel

Af BØRNELIV – www.borneliv.dk

Er det virkeligt nødvendigt, at børn skal lege med henholdsvis pige og drenge dukker? – spørger mange forældre altid om.

Ja, naturligvis – er svaret.

Cand. phil. Jørn Martin Steenhold, der i mange år har forsket i legetøj – og som fik den internationale legetøjsforskerpris i 2000 for en afhandling om legetøjsforbrug – skitserer her ganske kort forskellene mellem henholdsvis pige og drenge dukker.

”Det er et spørgsmål om æstetik og god opførsel, og det lærer børnene bl.a. gennem legen med gode og unde dukker, hæslige og smukke, svage og stærke, søde og sure og store og små dukker. Men også hvad der både er det ekstreme og det naturlige i den karakter, som en dukke udviser”, fortæller Jørn Martin Steenhold.

Og han fortsætter:

Kort defineret er en dukke et stykke legetøj, der forstiller et menneske.

En menneskefigur, som ikke behøver at være dukke, kan også være legetøj – men nogle typer dukker er ikke legetøj. De er bare for fine til at blive leget med.

Selve ordet dukke var tidligere et meget bredt begreb, som også omfattende ”menneskelignende figurer”, men der må skelnes mellem figurer og dukker.

Ordet og begrebet ”dukke” forbindes ofte med ”et pynteligt menneskeligt objekt”, som oftest er af hunkøn.

Men det anses sikkert ikke for at være særlig attraktivt for en pige eller kvinde at blive kaldt ”en dukke” eller få betegnelsen ”Barbie dukke”.

De ældste dukker eller menneskefigurer er omkring 10.000 år gamle.

De har typisk stærkt markerede feminine træk og har sandsynligvis haft en kultisk betydning som ”gudindefigurer” – hvad nogle af nutidens dukker stadig har.

Europas ældste legetøjsdukker er fundet i barnegrave i fra antikkens Grækenland og Rom.

Dukken og figuren er udgangspunkt for al leg, idet den legende benytter sig af dukken som indgangsfigur i de fiktive verdener og handlingsforløb, som leg nu engang indeholder.

Legene kan naturligvis være enten særdeles konkrete, en fuldstændig afspejling af virkeligheden, eller særdeles abstrakte, impressionistiske eller surrealistiske – men de kan også være en total parodi på begge dele.

Men dukken er i centrum i legetøjsverdenen – akkurat som mennesket er det i virkelighedens verden.

Dukken er den menneskelige kompensationsfigur – dukken træder ind i legen, i stedet for et menneske.

Rundt om dukken ses dukkens (eller menneskets) dyr, redskaber, systemer og konstruktioner, den omliggende natur – akkurat sådan som legetøj er klassificeret for det mulige overbliks skyld.

Pigedukken

– indtager pladsen fra pigen 5-6 år og opefter og/eller den voksne kvindelige characterdukke appellerer til klare feminine begreber som:

- dialogik
- ”skønhedens æstetik”
- kærlighed/had
- den sammensatte og identificerbare udviklingshistorie
- invitation og spejling

For de større piger fra 6 år er det dialogerne om de indbyrdes relationer, som det drejer sig om. Dukkelegene giver pigerne anledningen til at diskutere og analysere deres indbyrdes forhold og situation.

I en typisk pigeleg søger pigerne gerne sammen i tætte venindeforhold, hvorigennem de bekræfter hinandens identitet og beundrer hinandens personlige og intime kvaliteter.

Dukkerne bliver pigernes ”ven/veninde”, børn og baby (se nedenfor), som de ansvaret for i et legescenarie, hvori særlige det relations- og situationsorienterende er i fokus.

Drengedukken

og den voksne mandlige character indtager pladsen i drengens legeunivers fra 5 års alderen og appellerer til maskuline træk som:

- handling og action
- ”sejrens æstetik”
- hæslighed/styrke
- myten eller legenden
- om heroisk adfærd
- konfrontation og kamp

For de større drenge fra 6 år er det det maskuline univers, action dukkernes hierarkiske indplacering og styrkeforhold, der diskuteres.

I den typiske drenge leg søger drengene sammen i gruppemedlemskaber eller i ”bander”, hvor især interessefællesskabet og den gensidige godkendelse og beundring er fremtrædende.

Drengene leger meddelelsesorienteret og i kommandoer, hvis indhold for dem er facts og fakta.

Dukker og figurer, hvortil begreberne sejr/nederlag, vinde/tabe (de gode helte og de onde skurke på skift), fordeler drengene imellem sig for at få mulighed for gennem legen at afprøve de vidt forskellige roller og positioner og for at eksperimentere med legende aggressive temaer.

Kilde:
BØRNELIV –
www.borneliv.dk
Maj 2008



2 June 2011