Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Ud med legetøjet – uden at smide det ud.

I en artikel med titlen - FØRSTEHJÆLP TIL BUGNENDE BØRNEVÆRELSER – siger journalist og editor Birgitte Svennevig, at det i mange hjem faktisk er blevet umuligt at kæmpe sig vej til sengen på børneværelset?

Mængderne af legetøj, sportsudstyr, tøj, bøger, film, videospil, bamser, rulleskøjter, osv. truer med at kollapse ned over den, der måtte forvilde sig ind i det moderne barns overflods-jungle.

Så er det måske en god ide at rydde op og rydde ud på børneværelset.

Men husk – siger Birgitte Svennevig:

Man må ALDRIG sige ordene ”smide ud” til et barn – ikke hvis man vil ungå panik og gråd i hvert fald.

Forbruget ræser derudaf i Danmark, og det kan også ses på børneværelserne. Danske børn har fx et sted mellem 50 og 100 film hver.

Antallet af hulahopringe, dukkevogne, spiderman-ringbind, Diddl-brevpapir, Ninja Turtle-skjolde, karaoke-anlæg, lavalamper og talende papagøjer er ukendte, men læg det hele sammen og enhver forælder ved, at det kan antage skræmmende mængder.

Enhver forælder ved også, at en ikke ubetydelig del af børneværelsets fyld faktisk aldrig bliver brugt og derfor er oplagte kandidater til at blive smidt ud. Men prøv at sige ”smide ud” til et barn, og al dialog om oprydning og prioritering af legetøj vil ophøre brat og blive afløst af panik og rædsel i barnets øjne.

”Foreslå i stedet børnene, at de kan give noget af deres legetøj væk til yngre søskende, venner eller naboer. Eller pak det ned og stil det op på loftet.

Eller aflever det til genbrugsbutikker, som støtter nødlidende ude i verden.

Alt andet end at smide ud”, lyder det fra legetøjsforsker og cand. phil, i pædagogik, Jørn Martin Steenhold.

Børn hader nemlig at skille sig af med ting; de opfatter alle deres ting som vigtige og brugbare.

Ting – og også mængden af ting – er statussymboler for børnene, der bruger dem til at gøre sig interessante overfor andre børn.

Men også ting, som ingen umiddelbar værdi har, er vigtige for børnene: En farvet fjer, en pose med sten fra stranden, en pind fra et træ – der knytter sig følelser og oplevelser til sådanne ting, og derfor vil børnene ikke af med dem.

Men når der hele tiden kommer nyt til, må noget altså før eller siden ud af børneværelset.

I takt med det stigende forbrug er der opstået et nyt og stort marked for genbrug. Brugt børnetøj, film, spil og legetøj skifter tit hænder, og blandt børn er det helt acceptabelt at overtage brugte sager.

”Der kan ligefrem være status forbundet med det – fx hvis man overtager en ældre søskendes mobiltelefon”, forklarer Jørn Martin Steenhold.

De fleste børn kan godt forlige sig med tanken om at give væk til andre børn. De oplever, at den udvalgte modtager bliver glad, og det giver en god følelse af at gøre en forskel, at være betydningsfuld.

Hvis der ikke lige er nogen aftager til tingene i omgangskredsen, så aftal med barnet, at I pakker tingene ned i en kasse og stiller den ned i kælderen, indtil I finder en aftager.

Når barnet er fem-seks år, kan det forstå og forholde sig til, at deres brugte legetøj kan være med til at støtte trængende børn i fattige lande. Lad barnet være med til at vælge de ting, der skal gives videre til velgørenhed. Aflever det sammen og forklar barnet, hvad der nu sker med tingene. Bliver de solgt i en butik i Danmark, som så køber mad og legetøj til børn i Afrika? Bliver de sendt direkte til et børnehjem i Rumænien?


SÅDAN KAN I KOMME AF MED LEGETØJET – UDEN AT SMIDE DET UD

  1. De fleste kirkelige genbrugsbutikker tager også imod ting. Fx Kirkens Korshærog Røde Kors.
  2. Mødrehjælpen har butikker i mange byer og tager imod brugt tøj og brugte ting til børn.
  3. Hold øje med annoncer i de lokale aviser. Det er typisk her, at der bliver annonceret efter effekter til godgørende loppemarkeder eller transporter til østeuropæiske børnehjem.
  4. Spørg i barnets tidligere børnehave/dagpleje, om de er interesseret i at overtage nogle af tingene.
Hold selv et loppemarked eller book en stand på et større kræmmer- eller loppemarked.

11 October 2011