Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

At udfordre børn

Skal vi udfordre vores børn?
Bliver de ikke bange, nervøse – eller mister de respekten for os som forældre?

Nej, overhovedet ikke. Udfordringerne skal bare stå i forhold til barnets alder og udvikling. Derfor er udfordringer nødvendige, både i børneopdragelse og i dette at lære ”at turde”.

En udfordring er at udæske, så den der bliver udfordret må handle og foretage sig noget.

Nogen gange ved barnet ganske udmærket, hvad der kan og skal ske og hvad man bør gøre.

Det er forudset. Andre gange må man handle i øjeblikket på stedet og så håbe på, at man gør det rigtige. For dette at foretage sig noget, kan indebærer store konsekvenser.

Man bliver udfordret på mange forskellige måder og af mange og forskellige årsager, men den væsentligste årsag er altid, at man på baggrund af noget, som er sket, mere eller mindre tvunget må skabe en ny og anderledes situation for sig selv.
Man er måske utilfreds og ønsker tingene fremover gjort anderledes.
At tage en udfordring op kræver mod, vilje og handlekraft.

Disse egenskaber er også påkrævet, når man møder en udfordring, man under ingen omstændigheder har bedt om eller ønsket at møde. Sådanne udfordringer kommer altid uventet - og skaber besvær, problemer og måske konflikter.
Udfordringen kan være så stor, at den der bliver udfordret, bliver handlingslammet.

For børn er udfordringen ved at erhverve ny viden og indsigt, at det faktisk medfører kravet om mere viden og indsigt. Viden og indsigt indeholder nemlig de uanede og uendelige muligheder – og det må så nærmere undersøges, om det også kan lade sig gøre at få mere viden med sig fremover.
Der kan ligge en fremprovokeret begrundelse for at vide mere, men i de fleste tilfælde er det det enkelte barns utrolige nysgerrighed, som er den store motiverende faktor.

Senere i livet - for det voksne menneske - kan forskning, innovation og videns generering være forårsaget af nød, sygdom, misvækst, krig eller alvorlige trusler på liv og eksistens. Men kimen til at få noget at vide og opdage det nye – med nysgerrigheden som drivkraft – er barnets utrolige lyst og længsel efter at lære alt om livet og verden.

Der ligger et utroligt ansvar på forældre, pædagoger og lærere om at skabe de bedste grundvilkår for at legende, lærende og vidende omgivelser kan være til stede – og at hjælpe det enkelte barn til at tro på sig selv og styrke lysten til at lære og at vide mere.
For de politiske myndigheder burde det være en dyd at skabe forudsætningerne herfor.



26 May 2011