Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Læse og skrive

Alle børn vil gerne lære at læse og skrive – med det tager tid – HUSK DET!
Det kommer slet ikke på en gang.

 

Børnene tegner og skriver tegn og kruseduller (som også kaldes for ”legeskrivning”, ”indianerskrift”, ”trylleskrift” eller ”hemmelig skrift”), og de ved helt præcist, hvad krusedullerne står for.

Skrivningen begynder nemlig med et enkelt bogstav eller ord som en vigtig bemærkning til den fortælling, som tegningen viser. Børn er derfor kreative skabere af tekster længe før de reelt kan skrive.

 

Skriveprocessen tager naturligt sit udgangspunkt i talesproget. Barnet ved godt, hvilket ord det vil skrive og har det lige på tungen. Ordet analyseres og opdeles i enkelt lyde (fonemer). De enkelte lyde omsættes undervejs til bogstaver (grafemer), og bogstaverne skrives. På den måde er der sket en kodning fra talesprog til skriftsprog med udgangspunkt i helheden.

Selvom det ikke lykkes for barnet at frembringe en korrekt stavning (kodning) af ordet, vil barnet alligevel selv kunne læse sit ord og på den måde føle sig succesfuld som både læser og skriver.

 

Læsning er ikke kun at sætte lyde sammen til ord – lyde som i forvejen er symboliseret ved forskellige symboler i form af bogstaver for de pågældende lyde, som bliver sat sammen i den rigtige rækkefølge. Læsning kræver at kunne forstå.

Børn lærer at læse og skrive ved at læse og skrive – og de fleste børn kan nemmest nærme sig skriftsproget gennem tegning og skrivning end gennem læsning – men det går langsomt og tager tid.

 

Men vigtigst af alt, i denne svære proces for børnene, er det, at de så tidligt som muligt (i 4 – 5 års alderen) får lært bogstaverne at kende. Børnene skal have bogstavkompetence – og det får de ved at lege med et bogstav som et tegn og derved lære at det står for en lyd. Denne proces kan for nogle børn tage op til 2-3 år.

 

Bogstavkompetence kan børnene få ved at de voksne klæber begynderbogstavet på ordet på de ting og genstande, der befinder sig i barnets nære omgivelser. Barnet lærer derved at kende tingenes eller genstandenes navne, det første bogstav i en bogstavrækkefølge, lydkvalitet og navneordet.

Børnene begynder derefter at tegne og at skrive bogstaverne og at danne ord – og læsningen begynder derefter nærmest af sig selv.

 

For nogle børn kan det tage sin tid, men det er vigtigt at huske på, at alle børn lærer forskelligt og at hvert enkelt barn har sin egen personlige måde at lære på.

Når et barn skal lære bogstaverne at kende – lære at tegne, skrive og derefter at læse – skal barnet have megen ros og opmuntring undervejs.
14 November 2010