Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Læseprojekt ORDET FANGER

Fokus på læsning i mange aspekter

Læseprojektet ”Ordet fanger” har set dagens lys. Intentionen er at øge læselysten hos børn og unge. En hel igennem god idé, eftersom læsning rummer så mange positive elementer, der både glæder og gavner for det enkelte individ, men også er vigtig for samfundet som helhed.

Gentagne undersøgelser har påvist, at læsning er afgørende for en lang række færdigheder og evner. Nationalt Videncenter for Læsning er et af de steder i Danmark der forsker i børns læsning. Herfra lyder det, at læsning er vigtigt i forhold til flg. :

• barnets sproglige udvikling
• barnets viden om verden
• barnets evne til at kommunikere
• barnets evne til selv at læse og skrive – i hele processen når barnet ikke selv kan læse, mens det er ved at lære at læse og når det har lært at læse

At inspirere til læseglæde

Dansk OrdforRÅD, som står bag det nye store læseprojekt, lægger vægt på at børn og unge skal inspireres til at læse med henblik på varig læselyst livet igennem. Som forældre er det ikke nok at læse højt for dit barn. En afgørende ting er, at du selv læser og som rollemodel viser dit barn, at du forbinder læsning med en positiv oplevelse. På den måde inspireres dit barn til at læse, og forbinder læsningen med en naturlig og rar beskæftigelse.

Vælge bogen til og ikke fra

”Ordet fanger” har fokus på, at børn og unge skal vælge bogen til og ikke fra. Ikke bare som oplevelse her og nu, men hele livet. Samtidig er det også afgørende, at lade barnet eller den unge selv vælge hvad der skal læses. Altså få lov at vælge bogen i konkret betydning, når I står ved boghylden på biblioteket eller er på udkig efter den næste godnathistorie hos boghandleren. Ved at give barnet medbestemmelse vil der som oftest vokse en større interesse frem for bogen. Som voksen er det imidlertid vigtigt at respektere, at mange børn har brug for god tid, når de skal vælge bøger og fx prioritere et biblioteksbesøg hver uge. Medlemskab af en børnebogklub kan også være en fin idé, men her er der ikke samme mulighed for at barnet kan ”græsse” og afsøge nye spændende eventyr. Alligevel kan det varmt anbefales at familien via en børnebogklub får fyldt barnets egen bogreol op med bøger. At eje bøger er også vigtigt for barnet.

Læselyst er lig med læsekompetence

Grundidéen med ”Ordet fanger” er netop, at børn skal læse af lyst og opleve glæde ved bogen. Læses der af lyst, vil man automatisk blive dygtigere. Det kan som nævnt ske ved at barnet får lov at vælge oplæsningsbog og får foræret bøger til sin egen boghylde. Oplæsning og læsning på egen hånd skal forbindes med gode oplevelser, fantastiske fortællinger og stjernestunder. Alt det bøgerne i så rigt mål gemmer på.

Læs af hjertets lyst!

Som voksen er det også vigtigt at være åben og omstillingsparat, når der skal vælges bøger og læses op. Måske har barnet lyst til noget ganske andet end den voksne læser. Måske er der brug for input fra en kompetent fagperson. Måske findes der gode råd, idéer og forslag på en hjemmeside om bøger og læsning. Det er vigtigt at være bevidst om, at læsning fortjener stor opmærksomhed da læsning ikke bare er lig læsekompetencer i snæver forstand, men også fx fordybelse, glæde, personlig udvikling og kulturel dannelse.

 

Hjemmesider om børnelitteratur og læsning

Ordet Fanger http://www.ordet-fanger.dk/

Bogfestivalen.dk http://bogfestivalen.dk/

IBBY Selskabet for Børnelitteratur http://www.ibby.dk/

Fortællingen er en vigtig børnelitteraturguide med anmeldelser af ny børnelitteratur. http://fortaellingen.dk/

Aslan er et websted om børnelitteratur m.m. www.aslan.dk

arguimbau.com er en danske hjemmeside, der b. la. rummer en omfattende samling af anmeldelser af børnebøger (de fleste er bragt i weekendavisen): http://www.arguimbau.com/

Bogblogger.dk byder på anmeldelser af alle typer af litteratur herunder megen børnelitteratur: http://bogblogger.dk/?page_id=3056

Nielsen Litteratur Information: Hans Jørn Nielsen er lektor på Danmarks Biblioteksskoles Aalborgafdeling og har en omfattende hjemmeside med mange gode links til børnelitteratur. www2.db.dk/hjn/littinfo.htm

Børnelitteratur.dk er et online leksikon, som indeholder portrætter af danske forfattere og illustratorer, som alle har det til fælles, at de har beriget den danske børnelitteratur.

Bibi: er et virtuelt børnebibliotek for børn i de nordiske lande. Her kan børn og deres forældre samt fagpersoner besøge boghylder med tips til børnenes læsning. Siden indeholder boganmeldelser skrevet af både børn og voksne, forfatterinfo og meget mere. Hovedadressen er www.bibbi.nu og den danske underside hedder http://www.nifin.helsinki.fi/bibbi/index1.php?lang=da

Bookwoork er en udmærket dansk hjemmeside med anmeldelser af børnebøger og voksenbøger. Vær opmærksom på om anmeldelserne gælder henholdsvis skønlitteratur eller faglitteratur for børn, unge eller voksne læsere.

Bogvægten indeholder anmeldelser af såvel voksen- som børnelitteratur, men er helt sikkert også værd at holde øje med. http://www.bogvaegten.dk/1-244-om-bogvaegten.html

Folkeskolen.dk Lærernes blad ”Folkeskolen” er kendt for at anmelde størstedelen af den nyudgivne danske børne- og ungdomslitteratur på fornemmeste.

Palles Gavebod er den ny store fælles site for børnebibliotekerne hvor der altid er mange forskellige emneguides med idéer til forskellige emner og aldre. De større børn – tweens – vil elske siden og deres indgang til bøgernes verden: http://www.pallesgavebod.dk/

Større børn - og deres voksne - vil kunne finde inspiration og input til gode læseoplevelser på siden Kultur for unge: http://kulturforunge.dk/ - hvor det er unge selv, der anmelder bøger og andre kulturprodukter.

© Nønne Lønne Votborg 2011 for Børneliv.

Nønne Lønne Votborg er oprindeligt uddannet bibliotekar med speciale i børnekulturen. I dag arbejder hun freelance som skribent, anmelder og tekstforfatter med fokus på børnekultur og kultur bredt. Nønne Lønne Votborg yder også konsulentbistand fra sit firma Votborg Kultur & Kommunikation http://votborgkommunikation.dk/
14 November 2010