Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Indretning af bålplads

Når I skal indrette bålpladsen, er det vigtigt at I overvejer, hvordan, med hvem og
hvor meget I vil bruge den. Prøv aktiviteter af på en simpel og lille bålplads og find ud af, om I, som personale i institutionen er ”bålmennesker”.

Lykkes aktiviteterne for jer og er det rart for børnene og for jer. Brug den første tid på simple aktiviteter, og på at etablere gode rutiner. Er man sikker i det at tænde bålet, og få det til at brænde, så er det tid til at involvere børnene og det bliver hurtigt et krav fra børnene at lave bål.

I begyndelsen er det ikke væsentligt med aktiviteter. Alene det at tænde bålet, føde det med småpinde, kløve brænde og nyde ilden og varmen, er nok til at give en god dag. En kedelig grå efterårs eller vinterdag er ideel, humørbarometeret stiger med bålets temperatur.

Lad bålet blive en del af dig. Efter lidt øvelse hvor du arbejder med bålet efter denne opskrift, vil det være lige så naturligt at tænde bål som det er at lave mad over elkomfuret.

Aktiviteter omkring bålet er der utroligt mange af, det betyder bare at, det bliver mere spændende de første mange år. Indram bålpladsen, så børnene tydeligt kan se afgrænsningen.

Lad være med at grave bålpladsen ned, hæv den hellere op, indtil 50 cm. over jorden. Hvis uheldet er ude og et barn snubler nær bålet, er konsekvenserne langt værre hvis barnet falder ned i et hul og skal bruge kræfter på at komme op igen.

Sørg for at der ikke er flintesten, små eller store i bålpladsen. Flint sprænges med stor kraft under opvarmning, de varme splinter der flyver i luften kan være meget ubehagelige at blive ramt af.

Lav bålpladsen i en størrelse, der indikerer hvor stort et bål der må laves. Hvis bålpladsen har en stor diameter appellerer det til at lave store bål.

Til aktiviteter med bål og børn kan en overdækket bålplads være en god løsning. Den overdækkede bålplads giver bedre mulighed for at lave en hyggelig situation omkring bålet, også på den kolde årstid, hvor behovet er størst.

Den overdækkede bålplads kan laves på mange forskellige måder, det er f.eks. oplagt at lave den så den også kan bruges som udeværksted.

Brændet
  • Brændet skal være tørt,
  • dvs. lagret mindst et år i træk og under tag eller dække.
  • Det er bedre at flække brændet for meget end for lidt,
  • flæk brændet vådt, det er nemmest og træet tørrer hurtigere
  • Bøg, Elm og Birk er det bedste brændetræ,
  • Fyr, Gran og Lærk tænder let,
  • men brænder hurtigt og det kan ”skyde” en del.
  • Ask og Eg har høj brændværdi, men er vanskeligere at tænde, skyder meget og røgen
  • er meget skarp.
  • Du må ikke bruge trykimprægneret træ og du må ikke brænde affald af.
  • Det er i øvrigt en del af det at opnå rutinen, at skaffe, kløve og bruge ”rigtigt”
  • brænde. Der kan altid brændes et lager af gamle brædder af til Sankt Hans
  • Når du flækker brænde sammen med børnene, er det en god ide at bruge en let økse
  • (f.eks. 300 g) og en kølle.
  • Et barn eller en voksen holder øksen mod det træ der skal flækkes, et andet barn slår
  • på øksen med trækøllen, det er den mindst farlige måde at bruge øksen på.

Tænd op

Det er ikke nødvendigt at bruge aviser, tændvæske eller sprittabletter til at tænde bålet. Inden du begynder at tænde bålet, skal du flække nogle stykker træ helt ned til blyantstykkelse, det må gerne være Birk eller Gran.

Start altid med et lille pyramidebål, med de tyndeste stykker træ inderst. Lav bålet så lille at du kan føde flammen med små stykker træ, uden at brænde fingrene. Hvis det regner eller er fugtigt, kan du altid finde tørre optændingspinde inde ved stammen på store grantræer, der har grene langt ned mod jorden. En lille håndfuld kvas herfra vil normalt være nok til at få ild i de næste pinde. Fyld gradvist større stykker brænde på efterhånden som ilden får fat. Selvom det ser tørt og godt ud er bark faktisk meget svært at få ild i.
Planlæg fyringen så bålet er ved at være brændt ned, når jeres aktivitet ved bålet er slut.

Sluk altid bålet efter med rigeligt vand, mange brændevabler opstår ved at træet ikke ser ud som om det brænder, men stadig er meget varmt.

Træperler

Lav små træklodser i blødt træ, gerne gran, fra 1 x 1 x 1 cm op til 4 –5 cm lange, gerne i forskellige former. Bor et hul gennem klodsen til snøre. Læg klodserne ind i bålet og hold godt øje med dem, efter kort tid går der ild i klodserne. Vend klodserne så de bliver nogenlunde jævnt brændt hele vejen rundt. Når klodserne er sortbrændte, men inden de er brændt op tages de ud af bålet og slukkes med vand.
Puds nu klodserne på langs af træets årer, med en stålbørste til det træ der er helt
forkullet, er pudset væk. Gnid klodserne med bivoks og børst dem med en blød børste, så smitter de ikke af.

Mogens Brask Christensen - Naturvejleder og indehaver af CCnatur.
Tidligere leder af Naturskolen Nørhald og produktionshøjskolelærer i Silkeborg og Hobro. Se mere på www.ccnatur.dk



24 November 2010