Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Leg og læring med natur

Af Mogens Brask Christensen - Naturvejleder og indehaver af CCnatur.

Klatre i træer, bygge huler, balancere, finde på, undersøge og fordybe sig.

Eller at arbejde sammen med, eller ved siden af engagerede voksne, der er i færd med at lave nødvendigt og rigtigt arbejde, det er leg og læring.

Leg og læring

Vi taler om leg og læring. Nogle mener der skal førskoleundervisning ind i børnehaven, så børnene rustes til at klare informationssamfundets meget kontante krav om viden, viden og mere viden.

Ved vi hvor vi går hen? Hvilke mennesker der udvikles? Og om det er hvad vi vil. Giver vi børnene mulighed for at lære at klare sig.

Vi styrker børnenes motoriske udvikling, laver redskaber der har den dokumenterede effekt, så vi er sikre på at ungerne udvikles til at kunne sidde stille i skolen og modtage undervisning, kun afbrudt af de fastsatte pauser. Pauser og undervisning der ikke i overdreven grad levner plads til det pudsige indfald, det konkrete spørgsmål på kanten af emnet, eller en tur på fantasiens snoede vej.

Er det det vi vil, sender vi børnene videre i ungdoms og voksenlivet, som kreative, glade, omsorgsfulde mennesker med vid og kunnen, og med lyst til at arbejde aktivt og med glæde, med opgaver de har valgt ud fra den kompetence vi har udstyret dem med?


Viden om ”mig”, hvad består jeg af, hvad er det jeg spiser og hvordan kan jeg skaffe maden, og hvad er det der kommer ud hvad er min afføring, hvorfor rynker de voksne på næsen.

Viden om liv og død, i form af erfaringer med dyr og planter, i det hele taget viden om naturens gang. Dette er basal viden hvorpå al anden viden bygges, jeg kan sagtens lære andre ting uden denne viden, men jeg kan måske ikke få ro på min viden og mit liv.


Udeliv

Sammen med det at udeliv, frisk luft og plads giver et mere robust helbred, og dermed øget evne til læring er dette nok til at vide at det er vigtigt at komme ud i naturen.

Når dertil lægges, færre konflikter, bedre motorisk og kognitiv udvikling og en mere nuanceret hverdag, så er der slet ingen tvivl.

Det allervigtigste er dog at naturen er uforudsigelig, finurlig, sjov og fuld af overraskelser.

Denne uforudsigelighed er basis for at børnene formulerer det gode spørgsmål, tænker over tingene og søger svar.

Der står man så som voksen og bliver panisk og svedende for det er der jo ikke en der kan svare på. Eller – det kan måske lade sig gøre at hjælpe svaret lidt på vej, snakke om problemet få en ide, gå hjem og undersøge formulere næste spørgsmål og lære.


Eller der kan laves temaer.

”Dyrespor” ikke kun spor af rådyr, ræve og harer, som kan være svære at håndtere. Nej spor af elmebarkbiller, snegle, edderkopper sommerfuglelarver og andre småkravl, der er rigtig gode at kravle rundt og finde, samle og sortere.

”træer og blade” der kan samles blade, de kan sorteres eller bruges i kollager, træerne danner baggrund for gode eventyr, der kan fortælles omkring bålet.

”bålet” giver mulighed for et hav af aktiviteter, og for at lave den herligste mad. Og så tror jeg på at vi arver glæden for ilden og bålet fra menneskehedens barndom, bålet samler og bålet giver ro og forventning om noget godt.

Når børn færdes i naturen, er det oplagt at lade børnene følge deres egen natur, der er mulighed for løb leg og klatren, når behovet er der og der er mulighed for at finde en stille plet undersøge og lagre, eller bare slappe af, når det er behovet. Dette, hvis de voksne der er med har lært at tackle deres kaosangst og gå med ind i naturen.


Natur på legepladsen

Hvis naturen skal med ind på legepladsen, og samtidig passes ind i rammerne for legepladssikkerhed, holdbarhed og vedligehold, kan det så lade sig gøre?

- Et rungende måske.

- Jeg mener at der ved anlæg af nye institutioner bør beregnes mindst 100 m2 udendørs legeareal pr barn. Alene fordi plads giver ro. Ro er ikke et spørgsmål om at være stille, ro det er at kunne udføre den aktivitet man er i gang med, stille eller larmende, uden at blive forstyrret unødvendigt af andre. Samtidigt giver det store areal mulighed for at etablere langt billigere ”legeredskaber”

- Jeg mener at man skal lade være med at snyde børn for oplevelser. Lad barken sidde på træ, bænkebidere og børn kan have et glimrende samarbejde om at pille barken af, dette i hvert tilfælde til børnenes store fornøjelse.

Brug energi på fuglekasser og foderbrætter, humlebibo og duftende planter.

Hvis I ikke vil have husdyr på legepladsen, kan i lade de vilde dyr få bedre betingelser.

- brug rigeligt med beplantning, gerne hurtigtvoksende og brugbart. Helst så meget at der er plads til at fælde og lave snobrødspinde.

- brug sten, jord, sand, vind og vand til at forme legepladsen.

- tillad forfald, der hvor det er sikkerhedsmæssigt i orden, børnene skal have mulighed for at fornemme naturen, de skal ikke snydes for en oplevelse.

- lav gode værksteder på legepladsen. Bålsted, sand eller jordkasse, så store at der er plads til at grave dybt. Vandleg og huggehus. Dyrehold med høns marsvin og kaniner.

- Der kan laves et utal af aktiviteter, det vigtige er at de passer til de voksne på legepladsen, at pædagoger bruger deres hobby til at lave aktiviteter med børnene, så kan børnene nemlig komme i mesterlære, det bedste de ved.

Vi skal ikke lave leg og læring med naturen, for at beskytte naturen, den skal nok klare sig. Vi skal lave leg og læring med naturen for at lave hele mennesker, med kompetence, evne til omsorg og evne til at bruge den viden de bliver udstyret med gennem livet.

Naturpædagogik er måske på mange måder blot det, at turde bruge sine instinkter og sunde fornuft som pædagogisk redskab. Det allerbedste ved det er at det ikke kan certificeres, der må man nødvendigvis tage ansvar.

For at nuancere og udvide debatten om livet på legepladsen og i naturen mangler vi debat, debat med mange og forskellige aktører på banen.

I den forbindelse arbejder vi i øjeblikket på at etablere et uafhængigt internetbaseret debatforum: www.drivhuset.info. Her vil der blive mulighed for udveksling af synspunkter, idéer og holdninger inden for natur pædagogik og natur som en del af børns hverdag.

Vi arbejder på at finde et panel der vil svare på faktuelle spørgsmål, ligesom vi skal finde veje til at være opdateret med de seneste nyheder og resultater inden for området.

Der vil endvidere blive en ”tips og ideer” spalte.

Som sagt arbejder vi på sagen og vi forventer at kunne fortælle mere om dette i løbet af efteråret.

Forfatterinfo.

Mogens Brask Christensen
Naturvejleder og indehaver af CCnatur.
Tidligere leder af Naturskolen Nørhald og produktionshøjskolelærer i Silkeborg og Hobro.
Gift med Mette Brask Christensen der er pædagog og Souschef i Mejlby bh./ Kastanievejens bh.
Vi har tre børn, Lasse på 8, Aske på 3 og Nynne på 1 år
Se mere på www.ccnatur.dk



12 June 2012