Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Når børn iagttager blomster, planter og træer

Blomster, planter og træer er ikke legetøj eller noget man traditionelt leger med. Alle mennesker iagttager, leger i tankerne og gør sig forestillinger om deres tilstedeværelse og skønhed. Blomster og planter er spændende at iagttage, at lugte til, måske plukke, måske endda smage på dem og lære deres navne at kende. Børns store opmærksomhed overfor planter begynder ved 2 års alderen. Afhængig af hvor man bor, vil børnene meget tidligt have iagttaget, at der er mange af nogle bestemte slags blomster, planter og træer, mens andre er sjældne på bestemte steder.

Der findes mange hundrede tusinde forskellige planter i verden, og de har alle noget, der er fælles for dem: De skal have et bestemt sted at gro. Nogle lever på steder, hvor der er meget fugtigt eller meget tørt. Nogle af dem skal have meget lys, mens andre har det bedst med at vokse i skygge.

På en måde ”ånder” blomsterne ligesom dyr og mennesker, men hvor vi får ilt, skal blomsterne have kuldioxid i stedet. Nogle blomster kan man ånde på og se, at de ”bevæger sig”, fordi de får kuldioxid. Indianerne siger, at en blomst ”vinker” til det mennesket, som forsigtigt ånder på den.


Blomster skal have energi og et ganske bestemt klima at vokse i. Børnene iagttager, at årstidernes skiften har indflydelse på blomsternes tilstedeværelse, og at ingen planter kan leve uden det lys, som kommer fra solen. Blomster og planter kan ikke flytte sig ligesom os mennesker, så de har derfor tilpasset sig og vokser og lever et bestemt sted. Blomster skal have føde, dvs. vand og næring fra jorden - næringsstoffer. Nogle planter er imidlertid meget nøjsomme og kan leve på steder, hvor der er fattigt på næringsstoffer. Andre planter har det stik modsat.

Børnene vil gerne bevare blomsternes skønhed. Det kan den voksne hjælpe børnene med at gøre ved sammen med dem at presse blomsterne og bruge dem til udsmykning. Børnenes nysgerrighed drejer sig om, hvorfor blomsterne har så mange forskellige former, hvilke der er giftige, hvor de største og mindste vokser, hvilke planter der kan spises eller ikke spises, hvor de forskellige frugter kommer fra, osv.

Træer - især de store - er gode til at klatre i. Udsigten fra toppen af et træ er fantastisk og fornemmelsen af at iagttage og opdage omgivelserne i et andet perspektiv er enestående. Også træerne selv bliver iagttaget og beundret af børnene. Træer bliver i de fleste lege benyttet som en form for spændende klatreredskab, som i fantasien kan være alt lige fra masten på et sørøverskib til Tarzans udkikspost i urskoven. Træer er også levende med et liv og en sjæl! Det troede vi i det mindste på i meget gamle dage, og troen lever faktisk stadig.

Træer er desuden ”langmodige”. De kan ligesom blomster og planter ikke flytte sig, men må affinde sig med at blive på samme sted hele livet igennem. Derved bliver de fast inventar i et nærmiljø eller et landskab - et fast holdepunkt. Børnene opfatter ikke kun træet som et redskab til at lege med og i, men de har en dyb respekt for dets betydning og størrelse. Har de mulighed for at vokse op sammen med et eller flere træer, iagttage dem i årstidernes skiften og gennem flere år, stimuleres deres nysgerrighed og undren over træernes liv og udvikler sig til respekt for træernes betydning.

Desuden egner træernes blade sig, ligesom blomsterne, til at blive presset og brugt til udsmykning eller til at samle på. Børnenes nysgerrighed drejer sig om, hvilke træer der er størst i verden, hvor de ældste træer vokser, hvilket der har de største blade, hvordan vandet suges op i toppen af et træ, osv.

© 2009 Jørn Martin Steenhold



18 December 2012