Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Børnene er det vigtigste

Som samfund bør vi skifte kurs, når det handler om vor måde at tænke fremtid, skole og børns udvikling på.
Frem for at lægge vægt på OECD-statistikker og ensartede test, bør skolen være et sted, hvor barnets livsduelighed, selvrespekt, selvforståelse og sociale liv udvikles og udfoldes, - skriver Steen Hildebrandt i en utrolig artikel i Information.

 

De voksnes verden domineres af den lineære, logiske og analytiske tænkning, og dermed kommer denne tænkning også til at dominere børnenes verden.
Hvilken tænkning, hvilke teorier og referencerammer, hvilke erfaringer og indsigter styrer os, når vi f.eks. indretter og tilrettelægger arbejdet og processerne i folkeskolen? Er det fra fortiden importerede tanker og modeller, der er dominerende og styrende, eller er det indsigter og begreber, der kommer ud af en skabende og fordomsfri lytten til den fremtid, der er ved at ankomme og blive til virkelighed?

 

Steen Hildebrandt påstand er,
at vi som samfund skal skifte kurs, når det handler om vor måde at tænke fremtid, skole og børns udvikling på.
Vore børn kommer til at leve i en stadig mere kompleks og modsigelsesfyldt verden.
I denne verden er der behov for mennesker med en stor evne til, hvad man kunne kalde en omhyggelig skelnen, en evne til at kunne navigere og træffe beslutninger i modsigelsesfyldte, paradoksale og hurtigt skiftende beslutningssituationer.

 

Videre fortsætter han – med henvisning til at man i Nyhedsavisen den 31. januar 2007 kunne man læse, at en politiker fra Dansk Folkeparti mente, at –
- der skal gives karakterer fra dag ét i skolen, så forældrene helt konkret kan se, hvor deres børn står.

 

 

Testning er overgreb
Steen Hildebrandt har i mange omgange talt mod testning.
Herom siger han bl.a.:
Karakterer er skrøbelige størrelser.
Der er grænser for, hvad man kan byde tal, men vi byder ét tal at sammenfatte hele mennesker.
Så der går danskere rundt og erklærer, at de fik 8,3 ved afsluttende eksamen i 9. klasse, til studenter- eller kandidateksamen - eller hvor vi nu regner karaktergennemsnit ud.
Er det, hvad vi kan præstere, når det handler om at karakterisere noget så kompliceret som et menneske?
Burde vi standse dette taltyranni, eller i det mindste sikre, at vi målte mere og mere nuanceret?
På trods af at disse tal er meget skrøbelige, bliver de faktisk taget så alvorligt, at de er med til at bestemme, hvilke uddannelser, unge mennesker kan vælge og få lov at gennemføre.
Jeg vurderer, at noget af det, der foregår vedrørende ensidig testning af børn er simpelt overgreb på børn.

 

På en utrolig måde beretter Steen Hildebrabdt om forkert statistik
For nogen tid siden blev jeg - siger han i et interviewet af en journalist - der bl.a. henviste til, at OECD-økonomer placerede Danmark ret langt nede i talrækkerne, når det handlede om folkeskoleuddannelse:

 

  • Danmark har tidligere ligget i toppen i disse OECD-statistikker, men er rykket ned i løbet af de seneste år, argumenterede og forklarede journalisten.
  • Min kommentar til dette var og er: Hvad gør det at ligge ringe placeret i en forkert statistik?
  • Med det mener jeg lidt mere præcist: OECD-statistikkerne er interessante og sikkert også til nogle formål relevante, men siger de noget om det virkelig vigtige?
  • Når det drejer sig om danske børns liv, uddannelse og fremtid, er der måske noget, der er vigtigere, end økonomiske OECD-statistikker?
  • Siger OECD-tallene noget om vore børns muligheder for at tage vare på sig selv, naturen og deres medmennesker i en fremtid, der byder på store udfordringer og megen tumult?
  • Siger alle disse statistikker noget om børnenes evne til at forstå verden og forstå andre mennesker, deres evne til at forvalte, udfolde og måske nyttiggøre deres kreative evner, deres evne til at udtrykke sig mundtligt, kropsligt og skriftligt og deres evne til at arbejde sammen med andre mennesker?
  • Siger de noget om børnenes emotionelle, eksistentielle og rumlige evner og erfaringer?
  • Siger de noget om børnenes kroppe?
  • Siger de noget om børnenes evner til at formulere relevante problemstillinger og arbejde sammen med andre om at løse dem?
  • Svaret er: nej, nej og atter nej! Er dette vigtige emner, kvalifikationer og kompetencer for børnene? Svaret er: ja, ja og atter ja! Sandheden er, at vi måler noget, og der er meget, vi ikke måler. Sandheden er måske også, at vi måler det, vi kan måle, og alt det, som det er svært, men vigtigt at måle, ja, det måler vi ikke.

 

(Vi vil takke Steen Hildebrandt for de oprigtigt og stærke udtalelser om vores børns fremtid. Vi er mange som er enige med ham. Red. Jørn Martin Steenhold).

Kilde: Information 2. februar 2008 - Steen Hildebrandt er professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

6 May 2011