Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Beskyldningerne mod de afviste asylansøgere som gidseltagere af børn

Når man går og spekulerer – skriver Georg Metz i Information d. 2. februar 2008 – om hvor det kristne sindelag er at finde, når det drejer sig om at beskytte asylansøgernes børn. Han skriver meget stærkt om den såkaldt gode kristne forudsætning for beskyldningerne mod de afviste asylansøgere som gidseltagere af børn

 

Hvordan er det menneske indrettet i sind og sjæl der om afviste irakiske asylansøgere udtaler, at de pågældende ikke alene forsynder sig mod de danske myndigheders afgørelse, men også holder deres børn som gidsler, når de ikke frivilligt vil vende tilbage til deres gamle hjemland?

 

Man spekulerer på, om personer der siger noget sådant, i det hele taget er klar over, hvad et gidsel er, og hvad det vil sige at holde et andet menneske som gidsel.

 

Man spekulerer på, om de personer der hævder, at de afviste asylansøgere holder deres børn som gidsler, fordi de ikke tør vende hjem, nogensinde læser aviser eller ser udenlandske tv-stationers fortrinlige og velunderrettede nyhedsprogrammer, hvoraf det fremgår, at Irak ikke nødvendigvis er et sted, man uden videre tager tilbage til, især ikke hvis man har børn.

 

Man spekulerer på, om folk med den skråsikre mening om de irakiske forældres behandling af deres afkom mon ikke lægger mærke til, at reportere i Irak, de få der har mod til at operere i landet, næsten altid bærer skudsikker vest, ofte hjelm og lige så ofte virker skræmt fra vid og sans.

 

Danmarkshistorie

Man spekulerer på, om de der taler om gidsler og irakiske flygtningebørn ikke af og til tænker over, at disse børn, der så længe har opholdt sig i Danmark, ikke er vokset op i deres oprindelige land og måske ikke taler sproget særligt godt.

De pågældende børns forældre, gidseltagerne, har i øvrigt heller ikke været i hjemlandet i årevis, de er komplet udenfor og vil formentlig næppe blive modtaget med åbne arme i Bagdad, Basra eller Samara, hvis de da ikke bliver skudt på stedet.

 

Man spekulerer på, om personer der kalder afviste asylansøgere for gidseltagere af egne børn, mon nogensinde har læst den nyere danmarkshistorie om Danmarks optræden i 1930'erne over for flygtninge fra Nazityskland, hvor danske myndigheder med stor ihærdighed og uden at tænke særligt over konsekvenserne udviste tyske jødiske og politiske flygtninge til den visse død syd for grænsen.

Fortrinlige fremstillinger, skrevet af nogle af vore mest fremtrædende moderne historikere, kan man erhverve sig kendskab til ved at henvende sig i nærmeste bibliotek, med mindre biblioteket allerede har solgt bogbestanden.

 

Man spekulerer på, om der ikke et eller andet sted i en eller anden national samvittighed - om en sådan eksisterer, hvad den næppe gør - rør sig en eller anden fornemmelse af, at 1930'ernes adfærd egentlig ikke er noget, der er værd at gentage og oven i købet gentage med endog større nidkærhed end i 1930'erne.

Dengang var der oven i købet et realpolitisk hensyn at tage til et meget, meget farligt Tyskland, hvilket i et eller andet omfang om end ikke undskylder opførslen, så dog tjener som en forklaring.

Dansk kz-lejr

Man spekulerer på, om folk, der påstår at afviste asylansøgere holder deres børn som gidsler, fordi de modsætter sig hjemrejsen til i bedste fald uvished, i værste fald død og lemlæstelse, nogensinde forsøger at sætte sig i gidseltagernes sted.

 

Man spekulerer på, om den tanke nogensinde har strejfet personer, der anvender den slags udtryk over for andre mennesker, folk der givetvis hellere end gerne ville vende tilbage til deres egen kulturkreds frem for at rådne op i en dansk koncentrationslejr - man spekulerer på, om tanken nogensinde bare i en brøkdel af et sekund har strejfet disse personer: at den oprindelige beslutning om afvist asyl måske var forkert.

Lige så forkert som når danske myndigheder i sin tid afviste jødiske flygtninge og socialdemokrater og kommunister og ledsagede dem til grænsen og overgav dem til Gestapo.

Eller får den strøtanke, at man måske skulle overveje beslutningen en ekstra gang, når realiteterne nu er som de er.

 

Man spekulerer på om statsministeren - statsministeren som ved en lejlighed har undskyldt Danmarks med hans egne ord 'usselhed i fortiden' - om den samme statsminister under valgkampen virkelig i alvor mente, at blot antydningen af en mere menneskelig dansk behandling af de afviste asylansøgere ville gøre Danmark til en åben ladeport for alverdens flygtninge.

Eller om dette blot var endnu et udslag af denne politikers betydelige evner for kreativ bogføring af hvad det skal være, blot det gavner hans egen sag.

 

At være minister

Man spekulerer i den forbindelse på, hvordan folk - der bruger enhver lejlighed til at påberåbe sig deres kristne livsholdning og deres faste forankring i kirke og Grundtvig og bøn og salmesang og altid er parate til at tale nedsættende om andre, der måske ikke er så sikre i troen, eller som måske slet ikke tror - man spekulerer på, hvordan sådanne folk mon opfatter deres eget spejlbillede, når de uundgåeligt konfronteres med det i deres badeværelse hver eneste fucking morgen.

 

Man spekulerer over, om de tager en sæk over hovedet for at slippe for synet af egne øjne.

Man spekulerer over, om de efter det uundgåelige syn, når frisuren tilpasses dagens dont, og mundvigene låses i nedadvendt vinkel, hvormed kritik mødes, måske ligefrem beder til gud: eller i sangens år synger en lille salme til at holde sig oppe på:

Giv mig Gud en salmetunge, at mit hykleri så højt vil runge ... Det siges, at der er salmer til alle formål.

 

Man spekulerer på, hvordan visse folk uden at brække sig over sig selv har udstyret sig med forudsætningen for med god samvittighed og på kristent grundlag at kunne kalde afviste asylansøgere i dansk koncentrationslejr for gidseltagere af egne børn.

Det lader sig gøre ved at afstumpe næstebegrebet til den nærmeste næste samt ophæve det medmenneskelige ansvar under påberåbelse af reglerne. De danske myndigheder i 1930'erne fulgte reglerne.

Minister Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech, som af stadig mere uransagelige grunde har skabt sig et ry som lige på og rank og uforfærdet og fuld af samvittighed, følger også reglerne.

Det er en følge af at være minister; det bliver man ikke uden at tilsode luftvejene. Har man påtaget sig ansvaret, må man tage det sure med det søde.

Det må man lade ministeren, regeres skal der, og en mere underlødig person i det foreliggende udvalg kunne være blevet minister.

Men man spekulerer over, hvor i reglerne det står, at ministeren - som de øvrige formidlere af politiske vulgariteter - også skal udtale sig skråsikkert om de afviste asylansøgeres moral, motiver og bevæggrunde.

 

Man spekulerer over, hvad der driver Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech til at udtale det samme: at de afviste holder deres børn som gidsler.

Stammer udsagnet mon fra en salme om forældre der holder deres børn som gidsler i en dansk koncentrationslejr for afviste asylansøgere i det Herrens år 2008?

Eller medtages mon de afviste asylansøgere i ministerens bønner, når hun, som hun gerne fortæller, frekventerer kirkens hus og bekender sig som uforbederlig synder.

Får hun aflad i Jesus?

Er det det, det hele drejer sig om?

Er det det, der gør det muligt at udtale sig med råhed og stupiditet om ulykkelige medmennesker, voksne som børn - af andre og omstændighederne gjort til gidsler og gidseltagere, men som ikke aner, hvad de skal gribe til?

Ikke aner deres levende råd, hvor de på x antal år hænger frit svævende i uvished i et land, til hvilket de har været så letsindige at flygte i fejlagtige tro, at medmenneskeligheden rådede.

Med ministeren i spidsen burde denne nation kravle i støvet af skam over sin egen afstumpethed.

 

Det spekulerer man på.

Kilde: Information 2. februar 2008 - Af: Georg Metz

Børneliv har valgt at bringe denne artikel af Georg Metz, som er ude i et så stort, smukt og stærkt humanistisk ærinde, som vi overfor Georg Metz og emnet kun kan være ærbødige overfor. Hjertelig tak til Georg Metz.
16 January 2014