Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

De små zild.

Popstjerner og glamour dominerer 7-12årige pigers fantasi-univers.
Men tag ikke fejl: De er stærke og realistiske, når de færdes i det virkelige.

Af Annemette Grundtvig

Mange mødre og bedstemødre er mildt sagt ikke begejstrede for pigers lyserøde drømmeuniverser, læspende z-stavning og evindelige efterligning af stjernernes sang og dans. Formentlig fordi det ser ud som om, de falder tilbage i gammeldags roller som behagesyge objekter, der primært er optaget af at se godt ud. Og bekymringen holder sig ikke i den familiære arena.
I adskillige år har småpigers iver efter at ligne teenagere præget samfundsdebatten og foruroliget mennesker, der bare ikke fatter, hvorfor børn har så travlt med at blive voksne.

Men der er slet ikke grund til at bekymre sig på pigernes vegne, påpeger forskeren Jørn Martin Steenhold, , ekspert i leg, legetøj og læring og lige har skrevet en bog om de 7-12årige piger: »Glamour og popidoler fylder meget i pigernes fantasiverden, som i øvrigt også omfatter elementer som Harry Potter og Witch-blade.

Men den gør dem ikke til passive objekter.
Det er en leg med attituder, hvor de afprøver, hvad de ser i omgivelserne, leger med drømme og bl.a. finder ud af, hvad det vil sige at være ældre, end man er«. »Og den anden af deres to meget stærke interesser retter sig mod meget konkrete ting som sport, spejder og det at lave noget med hænderne - tegne, sy og bage for eksempel«, siger han.
Selvbevidste pigers livsappetit, nysgerrighed og magtopgør er nogle af de ting, som ifølge Jørn Martin Steenhold kendetegner de 7-12årige piger.
Men det er næppe udenrigspolitik, han tænker på, når han siger, at de har et stærkt ønske om at få viden om den verden, de lever i.

Tidligere tog børns verdensbillede udgangspunkt i det lokale - de legede f.eks. tit skole eller far, mor og børn. Men det har medierne og ungdomsdyrkelsen ændret.
I dag tager de i langt højere grad også afsæt i, hvad der sker internationalt, blandt andet indenfor mode og medier. »Det inspirerer dem til at lege berømte popstjerner og klæde sig ud som teenagere, men deres udearbejdende mødre er deres realistiske identifikationsobjekter.
Ud over påvirkningen fra medierne og tidens ungdomsdyrkelse, er kvindefrigørelsen nemlig hovedårsagen til, at pigernes leg har forandret sig«. »Det kommer bl.a. til udtryk i et magtopgør. Den gammeldags pige indordnede sig og var tilbageholdende, men sådan er piger ikke i dag. De har deres egen identitet og viser det gerne ved at demonstrere deres evner, kræfter og talenter.

Pigerne er fuldstændig klar over, at de er lige så gode som drengene - faktisk oplever de nærmere sig selv som bedre«. Men ikke selvtilstrækkelige.
En konsekvens er ifølge Jørn Martin Steenhold, at mange piger allerede fra 10års alderen er så selvbevidste, at det kan virke »vanvittigt provokerende på forældre og drenge - specielt svage drenge og svage fædre«. Børnene bliver ofte kaldt egocentriske, men forskeren synes, at en bedre betegnelsen er at kalde dem for ”sociale individualister”.

»Deres leg og opførsel langt hen ad vejen er en afprøvning af, hvordan man klarer sig, og hvad man kan tillade sig over for andre.
Pigerne ved nemlig godt, at man har brug for et netværk og har forpligtelser overfor andre. Men de ved også, at de ikke kommer ind i den gode/stærke gruppe uden at demonstrere, at de fortjener at være med«.

»Pigernes store styrke er, at de tør være sig selv, så det skal vi voksne give dem lov til at være. Vi gør det ved at tage dem alvorligt, lytte til dem, hygge derhjemme, tage på ture og besøg hos familie og venner. Vi gør det i hvert fald ikke ved at vise, at vi ikke bryder os om deres legekultur, hvis det skulle være tilfældet«, siger Jørn Martin Steenhold. Helt i tråd med den holdning anbefaler han at man indenfor rimelighedens grænser giver pigerne det, som de ønsker sig.
Men han mener ikke, at dukker er døde, allerede når de er syv-otte år gamle.
Legetøjsgrænse angiver jo ikke, at det er slut med legetøj - blot at tingene skal vælges med øget omhu.

Kilde: Jørn Martin Steenhold: De små zild - om pigerne 7-12 år. Aschehoug, 157 sider. Pædagogisk Bogklub.



24 March 2011