Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

En glemt diskussion om ”bare maver”? En opfordring!

Af Jørn Martin Steenhold, fremtidsforsker

Den 25. november 2001 kunne man i Politikens 3. sektion, side 6 læse Anne Bech-Danielsens artikel om Christina Catarina Friis Blach Petersen og den jævnaldrende klassekammerat Maria Rye Vangsteds beslutning om at rydde ud i legetøjet:

1.
Selvom pigerne er 11-12 år, og stadig betragter sig selv som børn, er der ikke længere tale om legebørn. Den slags er fortid.

Vægten bliver i stedet lagt på makeup, tøj, sms’er og cd’ere i et omfang, der gør dem til storforbrugere flere år før, deres forældre blev det.

Selvom kun mærkevarer som Only, Bestseller, Diesel og PornStar tæller blandt piger i den aldersgruppe, gælder det om at finde sin egen stil.

Kan man ikke finde den helt, kan man købe sig til den i blade som Vi Unge og Girls, der kan fortælle, hvordan små øjne kan sminkes større, eller hvordan læberne ser mere fyldige ud med lys læbestift. Bilka falder igennem, undtagen når det gælder indkøb af stearinlys til venindesnak og te på værelserne.

2.
Også John Madsen, ungdomsskoleinspektør i Vamdrup, lærer af uddannelse og næstformand i den lokale afdeling af Ungdomsringen med 20 års kluberfaring, har inden for de sidste ti år oplevet, hvordan barndommen er skrumpet ind.

Hvor børnelivet i 1960’erne og 1970’erne ebbede ud omkring de 15 eller 16 år, slutter legen i dag i 9-10-11-års alderen, mener John Madsen.

Han efterlyser en pædagogik, der passer til aldersgruppen og advarer om, at forældrene er trådt i baggrunden i afmagt over, at de hverken har tid eller overskud til at orke konflikterne, og dermed overlader børnene for meget til deres egen barndom. ”Selv om især pigerne ser unge ud, så er de altså børn.

Vi tager deres barndom fra dem og tvangsmodner dem, hvis vi ikke påtager os vores ansvar som voksne”, udtaler han.

Medierne er fulde af dem – debatterne – om hvorvidt børn bliver ældre yngre. Udstiller små piger deres bare maver, fordi de synes, det er sexet, eller er det en del af pigernes ’leg’ med voksenroller, inspireret af den verden der omgiver dem, - i særdeleshed mediernes rollefortælling?

Og hvorfor leger pigerne ikke bare med dukker/Barbie og andet traditionelt legetøj, som de gjorde i langt højere grad tidligere?

Ændringerne i børnenes adfærd

- er efterhånden så markant, at der er kommet betegnelser på nogle af fænomenerne.

- Børnene som ikke er –teen endnu, men som heller ikke længere er til småbørnsbluser med Bamse eller små røde strømpebukser kaldes i branchen ’Between-agere’ eller ’Tweens’, og dækker børn i aldersgruppen 8-12 år.

- De tilhører en ’zapper-kultur’, hvor der konstant tages stilling til en række tilbud lige fra tv-programmer til morgenmadsprodukter, og hvor kun de bedste tilbud vinder.

- Til forskel fra børn for bare 20 år siden, bliver der i dag lagt vægt på børnenes mening, der lyttes mere til børnene, som herved får stor indflydelse, for eksempel når det gælder indkøb af mad eller tøj.

- Desuden er der den såkaldte ”bedroom-culture”, hvor pigerne i tween-kulturen dropper dukkerne til fordel for en ’leg’, hvor de drikker te og snakker på værelset.

Undersøg dog problemet
Men hvorfor holder børn tilsyneladende op med at lege i en yngre alder end tidligere?

Er barndommen virkelig skrumpet ind?

Meget få har endnu prøvet på til bunds at undersøge, hvorfor pigernes legemønster har ændret sig.

Leg og læring er en del af den socialiseringsproces mennesket fra barnsben gennemgår, og når leg og legealder ændres har det betydning både for de individer, der gennemlever det og for samfundet. Men hvad er det for værdier i tween kulturens sociale og kulturelle proces, der har ændret sig i forhold til tidligere?

Formålet

med sådan et projekt behøver ikke at lave en tilbundsgående undersøgelse af problemstillingen, men snarere at afdække faktorer i problematikken, der kan indikere forklaringer og bruges som inspiration til videre, mere dybdegående projekter på området.

Undersøgelsen kunne koncentreres omkring 8-12-årige pigers univers. Deres primære lege/legetøj og værdier samt deres inspirationskilder skal afdækkes, og betydningen af disse for pigernes adfærd skal klarlægges med henblik på at opstille nogle af de faktorer, der gør sig gældende i problematikken omkring børns legealder.

Nogle af de forskningsspørgsmål, der ønskes afdækket med projektet er:

Leger børn mindre end tidligere?
Hvad leger børn med i dag og hvordan?
Hvilke værdier er centrale i pigernes verden?
Hvilken betydning har det for børnene?

Metoder:

Metoden i projektet vil primært være kvalitative interviews med piger – helst i deres hjem. De sekundære metoder der kan blive aktuelle er spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og ’hjemmeopgaver’ eksempelvis tegninger, plancher eller anden fremstilling af illustrative præsentationer af pigernes verden/opfattelser.

Overvejelser:

Undersøgelsen kræver tilladelse fra skole og forældre til at snakke med børnene.

Undersøgelsen kræver, at der hurtigt etableres et tillidsforhold til børnene.

Børn er ’facitdresserede’, det vil sige, at de har en tendens til at svare, som de tror, de voksne/intervieweren gerne vil have. Det er derfor vigtigt at undgå at lægge børn ord i munden ved at stille spørgsmål, der indikerer ’hvad der er det rigtige svar’. Det er af stor betydning, at ’grave’ i børnenes forklaringer i deres eget sprog.

© 2009 Jørn Martin Steenhold og Børneliv www.borneliv.dk

10 January 2012