Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Pigeleg

Når pigerne i børnehaven finder sammen, sker det som bedsteveninder i meget tætte venindeskaber, og konflikter og dramaer truer, når der er opbrud blandt ”bedsteveninderne”. De uheldige lander kort og godt isolerede helt uden for kredsen.

Nogle gange er konflikter synlige, andre gange kan det være svært for udenforstående og velmenende voksne at forstå, hvad der sker indenfor disse mønstre.

I børnehaven afspejler pigernes lege den umiddelbare sociale omverden og den direkte personlige måde at snakke på, og legene handler meget om omsorg og om ”at passe på”.

Det vigtigste ved legen er ofte selve iscenesættelsen og rollefordelingen, og pigerne bruger meget tid på at diskutere deres indbyrdes forhold, gerne mens de er optaget i dukkekrogen af dukke- og rollelege, som for eksempel ”far, mor og børn”, ”læge” og ”damefrisør”. De mest efterstræbte roller - roller som den almægtige mor, det uregerlige barn eller den dygtige hund - erhverves af den, der har de bedste argumenter.

Den mere eller mindre camouflerede diskussion om hinandens situation og vilkår, samt om indbyrdes forhold og konflikter i pigegruppen, er processer, der både viser og bruges til at udpege og gøre op med gruppens uformelle ”ledere”. Eksempelvis i tilfælde, hvor gruppen domineres af én pige, der styrer legens udvikling og afgør hvem, der må lege med. Under legen organiserer pigerne sig dog oftest inden for en flad struktur uden nogen form for organisation eller ledelse.

Pigernes netværk

De grundlagte kønsmønstre fra børnehaven fortsætter, videreudvikles og varieres i skolen, hvor pigerne udbygger deres sociale omgangskreds. Venindenetværkene begynder at vise sig allerede ved 6-7 års alderen, og opstår og dannes ofte omkring én eller flere meget dominerende piger, der optræder som uformelle ledere i kraft af mere eller mindre tilfældige kvaliteter som udseende, særlige egenskaber og/eller dygtighed på et bestemt område.

De dominerende piger kan få en meget enevældig position, hvor de suverænt afgør, hvem af pigerne der er accepteret og inde i varmen, og dermed hvem der skal være med til at bestemme, samt hvem der skal holdes ude i periferien og kulden. Desuden lægger de niveauet for, hvad der er normen og attraktivt for hele gruppen lige fra interesser til tøj og væremåde.

I de positive tilfælde kan det også ske, at disse centralt placerede piger får en mere talerørs- eller stødpudefunktion for nogle svagere piger eller for hele pigegruppen.

De ”menige” piger i gruppen er mere ligestillede, idet der i pigegruppen gøres meget ud af at tage retfærdige beslutninger i enighed. Allerede fra 6-7 års alderen er der blandt piger en kløft mellem på den ene side den (uformelle) bestemmende magt og på den anden side ønsket om en udpræget demokratisk bevidsthed.

Dette bevirker senere i livet, at de store piger og voksne kvinder snakker mere sammen om indbyrdes demokratiske spilleregler og udformningen af ansvarskriterier (evt. arbejdsområder) end om hierarkiske problemer og organisations- og ledelsesspørgsmål.


Kilde: Jørn Martin Steenhold www.vidensbutikken.dk


20 March 2012