Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

At kunne lære og forstå

Børn er hidtil blevet undervist i basisfagene læsning, regning og skrivning (samt visse andre relevante tillægsfag) ud fra den betragtning, at her er der noget, alle skal kunne beherske for kollektivt at kunne deltage i dækning og tilfredsstillelse af mangelbehovene for alle i samfundet.

Det bliver håndhævet i samfundet igennem den lovbestemte undervisningspligt i disse fag.

At kunne opfylde og tilfredsstille de mangelbehov, som ligger indenfor kategorierne sociale behov og sikkerhedsbehov, kræver, at man i det mindste kan tale sproget ordentligt, læse, skrive og regne. Opfyldelsen af de fysiske behov i kategorien mangelbehov opfatter alle i samfundet jo som en menneskeret.

Ud over at kunne bruge færdighederne i basisfagene som vigtige redskaber til opfyldelse af mangelbehovene generelt, egner færdighederne sig naturligvis også til at blive brugt til opfyldelse af vækstbehovene - ja, de er en naturlig forudsætning herfor. Det betyder, at de metoder, der tidligere er blevet benyttet til indlæring af basisfagene, ikke længere kun er rettede alene mod tilfredsstillelse af mangelbehovene. I højere grad skal færdighederne læres, fordi spændende individuelle præstationer og selvrealisering er baseret på drømmen om at nå personlige mål, kreativ udvikling, at eksperimentere og skabe, m.m.

At lære basisfagene (og de andre nødvendige tillægsfag) for at imødekomme vækstbehovene kan derfor fremover ske på helt andre planer, på andre præmisser og med helt andre metoder - nemlig på basis af barnets personlige mål, ønsker, drømme og behov for eksperimenterende og skabende virksomhed.

Det kan ske gennem projekter, hvor leg og aktiv og interesseret deltagelse naturligt er til stede. Det betyder samtidigt, at den traditionelle undervisning, sådan som den foregår i skolen, skal ændres, så den bliver orienteret mod den frie og eksperimenterende leg baseret på børnenes egne, individuelle projekter.

Børn elsker bogstaveligt talt at lege gammeldags skole. At lege gammeldags skole er imidlertid ikke det samme som at være underlagt den traditionelle form for undervisning, men at få lov til at lege og eksperimentere med den traditionelle metode.

Derved kan selv denne metode - fra den tid da traditionel indlæring af basisfagene skulle imødekomme kravene om tilfredsstillelse af mangelbehovene - blive en del af det legende projekt ved at imødekomme vækstbehovene.

8 August 2010