Vidste du at...

- Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.


- 128.000 børn kommer på skadestuen hvert år - mange efter hjemmeulykker.


- Ny undersøgelse viser, at hver tiende 3-årige er overvægtig.


- Tre ud af fire danskere mener, at tilsat farve i mad er overflødigt.


- Flere og flere helt almindelige børn spiser så meget smertestillende medicin, at de må have hjælp til at stoppe deres forbrug.

- Hvert tredje danske barn får hvidt brød til morgenmad, viser en ny undersøgelse.

- Der lever mere end 6,2 milliarder mennesker i verden. Af dem er 2,2 milliarder børn under 18 år. 1,9 milliarder af børnene bor i udviklingslande, og én milliard lever i fattigdom. Det er halvdelen af alle verdens børn.

- Magnetisk legetøj kan være livsfarligt for børn?

- Børns risiko for at udvikle allergier mindskes med 36 procent, hvis moderen spiser økologiske mælkeprodukter under graviditet og amning, viser forskning.

- Børn, der sover mindre end ni timer i døgnet, har tre gange så stor risiko for at udvikle fedme end andre børn.

- at to glas sodavand eller saftevand indeholder en hel dagsration af sukker for et børnehavebarn?

 

 


Søger du flere
artikler om børn?


 

Sponsorer

Rene ord for pengene
Digitalt bureau i Aarhus
Søgemaskineoptimering Aarhus
App Store Optimering (ASO)

 

Eksamensfiksering

Tiden er kommet til at gøre op med eksamen og karakterer, som vi kender dem.

De er overleveringer fra en svunden tid!
- skriver studiechef ved Syddansk Universitet Per Christian Andersen i en tankevækkende artikel den 27. februar 2008 i Information –
- og henviser til Christian Thune, tidligere leder af Evalueringsinstituttet og formand for den gruppe, der netop har afleveret en rapport til undervisningsministeren om brugen af eksaminer i folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Meget tyder på, at vi i Danmark lider af eksamensfiksering.

Vi har eksaminer i et antal, der ligger langt over de lande, vi sammenligner os med, og vi bruger censorer i et enestående stort omfang.
Citatet er fra Christian Thune, tidligere leder af Evalueringsinstituttet.

Han kunne roligt have føjet til, at det koster en bondegård, er stangbureaukratisk og reguleret ned til sidste detalje, og at ingen faktisk ved, om vi får noget udbytte ud af hele det cirkus. Udbytte, der bare tilnærmelsesvist svarer til indsatsen.
Og det gælder ikke kun for folkeskolen og ungdoms-uddannelserne - det gælder hele vejen, også på de videregående uddannelser.
Eksamensinstitutionen er sakral og hellig - og som sådan hviler den på myter. Bare tænk på debatten om gruppeeksamen eller den stakkels lektor fra KU, der kom til at sige, at karakterer også afhænger af sexappeal og lækkert hår - og altså ikke blot og bart er et udtryk for en højere retfærdighed og et korrekt mål for de unges kunnen og viden.

Kendte konsekvenser

Hvad værre er - karakterer og karakterræs tager fokus fra det vigtigste, nemlig formål, indhold og læringsudbytte og bruges ukritisk som sorteringskriterium og fastsættelse af en uddannelses værdi.

Jagten på høje karakterer fører til strategiske valg af fag og niveauer på ungdomsuddannelser, for alle ved jo, at nogle fag giver et bedre udbytte end andre.

Hertil kommer, at adgangsbilletten til de mest attraktive længerevarende uddannelser også bygger på karakterer - og politikerne i deres iver efter symbolske handlinger bygger videre herpå. Senest har man således introduceret bonusordninger for ansøgere, der søger hurtigt ind, og bonusordninger for ansøgere, der har ekstra højniveaufag. Baggrund: et ønske om, at de unge på ungdomsuddannelser vælger flere fag på højniveau og kommer hurtigere i gang, hvad de sådan set var godt i gang med allerede inden. Resultat: øget spekulation i karakterer, mindre gennemskuelighed i optagelseskriterierne, samt at nogle ansøgere nu må opleve, at deres eksamen bliver devalueret, og de kommer længere bag i køen - uden nogen som helst garanti for, at man når målet: mere motiverede ansøgere med de rigtige faglige forudsætninger.

Skal ikke afskaffes helt

Selv ikke naive sjæle som jeg tror, at vi på trods af evalueringer, akkrediteringer, kvalitetssystemer og PISA etc. kan undvære eksaminer eller karakterer.
Dels er der naturligvis et element af sandhed i, at fag, der afsluttes med eksamen, alt andet lige får større opmærksomhed af de studerende.
Der er også noget, der taler for en sammenhæng mellem karakterer, indsats og evne til at gennemføre et studie. Men at fastholde et system, der som udgangspunkt sorterer folk alene på karakter og endog på sidste decimal, og som nu er gennemhullet yderligere med bonusser, og som koster kassen, er tumpet.
Færre eksaminer derimod vil frigøre ressourcer til meningsfulde evalueringer af de studerendes arbejde, hvor der fokuseres på læringsmål og feedback.
Mindre fokus på karakterer vil betyde, at de studerende begynder at orientere sig efter interesse frem for at forsøge at vælge taktisk.
Mindre fokus på karakterer vil også betyde, at vi for alvor kan gå i gang med at konstruere et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser, der fokuserer på faglighed og motivation og i mindre grad på karakterer.
Utopi - slet ikke.
På Syddansk Universitet har vi blandt andet gennem forsøg med optagelsessamtaler på uddannelserne dokumenteret, at det kan lade sig gøre.

Kildeangivelse: Per Christian Andersen er studiechef på Syddansk Universitet

1 April 2011